D.A.10.1.1.6 Overførsel af varer ML § 34, stk. 1, nr. 4
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår en virksomhed momsfrit (med 0-momssats) kan overføre varer til virksomhedens eget brug i et andet EU-land. Se ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 4.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Fakturakrav
- Undtagelser: Varer som ikke er omfattet af ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 4.
Regel
Overførsel af varer til virksomhedens eget brug i et andet EU-land er momsfritaget efter Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 2, litra c) og ML § 34, stk. 1, nr. 4.
Ved overførsel af varer forstås de situationer, hvor en virksomhed overfører varer til virksomhedens eget brug i et andet EU-land. Det kan fx være overførsel af varer til eget lager i et andet EU-land.
Sådanne overførsler til eget brug sidestilles med varesalg. Se ML (momsloven) § 10. Overførslerne er derfor fritaget for moms i afsendelseslandet, hvis en tilsvarende levering til en anden momspligtig person ville være momsfri. Se evt. D.A.10.1.1.3 Levering af varer til momsregistrerede virksomheder ML § 34, stk. 1, nr. 1, D.A.10.1.1.4 Levering af nye transportmidler ML § 34, stk. 1, nr. 2 og D.A.10.1.1.5 EU-harmoniserede punktafgifter ML § 34, stk. 1, nr. 3.
Dog stiller reglerne om erhvervelse krav om, at der skal beregnes moms af værdien af de overførte varer i det EU-land, hvortil varerne overføres. Se afsnit D.A.4.8.3 Erhvervelsesmoms ved overførsel af varer om erhvervelsesmoms ved overførsel af varer.
Bemærk
Momsfritagelsen omfatter ikke varer, som er omfattet af ML (momsloven) kapitel 17 om brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. Se afsnit D.A.18 Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samleobjekter og antikviteter.
Se også
- Afsnit D.A.4.7 Overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande ML § 10 om ML (momsloven) § 10 og overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande.
- Afsnit D.A.4.7.3 Undtagelser om forsendelser og transporter, der ikke anses for overførsler.
- Afsnit D.A.8.1.2.2 Overførsel af varer til et andet EU-land ML § 28, stk. 2 om momsgrundlaget ved overførsel af varer til et andet EU-land.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil