C.H.4.6.3 Tidspunkt for udbetaling af kompensation
Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt der foretages udbetaling af kompensation.
Afsnittet indeholder:
- Tidspunkt for udbetaling af kompensation
- Afsluttede dødsboer og konkursboer
- Ejendomme der har været ejet af en juridisk person, som på udbetalingstidspunktet ikke længere eksisterer
- Nemkontoordningen.
Tidspunkt for udbetaling af kompensation
Udbetaling af kompensation foretages senest 60 dage efter kravet på kompensation er indtrådt. Se EVL § 75, stk. 5. Krav på kompensation indtræder tidligst 90 dage fra dateringen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister som nævnt i EVL § 89, stk. 8, medmindre 2020-/2021-vurderingen er påklaget, eller en verserende klage- eller genoptagelsessag ikke trækkes tilbage. Se EVL § 75, stk. 1, og EVL § 77, stk. 2. Dette indebærer, at ejendomsejeren automatisk vil acceptere tilbuddet om kompensation for de omfattede vurderinger, som ikke påklages inden klagefristen, såfremt betingelserne for udbetaling i øvrigt er opfyldte.
Er der klaget over 2020-/2021-vurderingen, indtræder krav på kompensation dog først, når klagesagen er endeligt afsluttet. Herved skal ikke alene forstås afsluttet hos klagemyndigheden, men også ved en eventuel efterfølgende prøvelse ved domstolene. Se EVL § 75, stk. 1, 2. pkt. Årsagen til at klagesagen skal være afsluttet er, at et eventuelt tilbagebetalingsbeløb først vil kunne beregnes, når det endelige resultat af 2020/2021-vurderingen foreligger.
Det er endvidere en betingelse for udbetaling af kompensation, at der ikke er igangværende klage- eller genoptagelsessager på ejendommen. Se EVL § 77, stk. 2, og afsnit C.H.4.7.3 Igangværende klage- eller genoptagelsessager af videreførte vurderinger eller omvurderinger om klage over vurderinger, der danner grundlag for kompensationen. Krav på kompensation vil i dette tilfælde indtræde ved endelig afgørelse af klage- eller genoptagelsessagen for disse vurderinger.
Klage over en eller flere videreførte vurderinger eller omvurderinger medfører, at kompensationen vedrørende den eller disse vurderinger falder ud af tilbagebetalingsordningen. Se EVL § 77, stk. 1.
Afsluttede dødsboer og konkursboer
Der foretages ikke udbetaling af kompensation til dødsboer eller konkursboer, hvis disse er afsluttet. Se EVL § 75, stk. 2, 1 pkt.
Hvis boer er uafsluttede, foretages udbetalingerne til disse. Kompensationen behandles efter de regler, der gælder for sådanne boer, herunder reglerne om modregning i KL § 42.
Ejendomme der har været ejet af en juridisk person, som på udbetalingstidspunktet ikke længere eksisterer
Der foretages ikke udbetaling af kompensation i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på udbetalingstidspunktet ikke længere eksisterer. Se EVL § 75, stk. 2, 2. pkt.
Har en ejendom eksempelvis været ejet af et selskab, som på udbetalingspunktet er blevet fusioneret med et andet selskab eller er blevet opløst, vil der ikke ske udbetaling af kompensation.
NemKontoordningen
Der foretages ikke udbetaling af kompensation i tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage udbetalingen via NemKontoordningen. Se EVL § 75, stk. 3.
Efter denne ordning skal alle borgere i Danmark anvise en NemKonto, hvortil det offentlige kan udbetale beløb. Se bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om NemKontoordningen. Øvrige personer, herunder udrejste personer, kan anvise eksempelvis deres udenlandske bankkonto som NemKonto.
For personer, der ikke har oprettet en NemKonto, sker udbetalingen på den måde, at beløbet overføres til en ventekonto. Se bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2012 om ændring af bekendtgørelse om NemKontoordningen. Hermed har den udbetalende myndighed udbetalt kompensation med frigørende virkning. Digitaliseringsstyrelsen sender i disse tilfælde besked til beløbsmodtageren om, at beløbet er indsat på en ventekonto, og at udbetaling vil ske, når beløbsmodtageren har anvist en NemKonto.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil