C.E.10.4.2.1 Boudlæg efter DSL § 18 og skattenedslag for seniorer for året før dødsfaldet, når afdøde var gift
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om skattenedslag for seniorer for året før dødsåret, når dødsboet er udleveret som boudlæg efter DSL (dødsboskifteloven) § 18, og afdøde var gift, ikke separeret og levede sammen med den længstlevende ægtefælle ved dødsfaldet. Se KSL (kildeskatteloven) § 4 og afsnit C.A.8.1 Overordnet om ægtefællebeskatning om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor
- afdøde er fyldt 64 år eller 65 år i året før dødsåret og
- dødsfaldet er sket i indkomståret 2011 eller senere.
Regel
Når afdøde er fyldt 64 år eller 65 år i året før dødsåret, beregnes skattenedslag for seniorer efter de samme regler som for dødsåret. Se SENIORL § 9, stk. 6.
Se også
Se afsnit C.E.10.1 Generelt om skattenedslag for seniorer og dødsfald om de generelle regler om skattenedslag for seniorer og dødsfald.
Skattenedslaget udbetales til den længstlevende ægtefælle uden om dødsboet. Se SENIORL § 11, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.
Det betyder, at nedslagsbeløbet ikke indgår i dødsboets formue, når skifteretten beslutter, om betingelserne for dødsboets udlevering efter DSL (dødsboskifteloven) § 18 er opfyldt.
Bemærk
Nedslagsbeløbet kan kun udbetales til den længstlevende ægtefælle, selv om boudlægget er sket til andre.
Når en overskydende skat inklusivt seniornedslag for året før dødsfaldet allerede er overført til afdødes NemKonto, kan Skattestyrelsen ikke kræve beløbet tilbagebetalt. Beløbet vil være en del af afdødes formue, der indgår i skifterettens bedømmelse af, om betingelserne for boudlæg efter DSL (dødsboskifteloven) § 18 er opfyldt.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil