C.C.5.2.15.2 Skatteloft
Indhold
Dette afsnit beskriver de generelle regler for, hvilke aktiver der skal indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Regel
- Reglens betydning for virksomhedsordningen.
Resumé
Når en selvstændig bruger virksomhedsordningen, skal overskuddet fra virksomheden først indgå i beregningen af nedslag for skatteloftet, når overskuddet bliver overført til endelig beskatning hos den selvstændige.
Regel
Der er loft over, hvor høj beskatningsprocenten af personlig indkomst må være. Hvis summen af skatteprocenterne for
overstiger 52,06 pct. (2020), skal topskatten af personlig indkomst nedsættes med forskellen (skatteloft I). Se PSL (personskatteloven) § 19, stk. 1.
Der også et loft over, hvor høj beskatningsprocenten af kapitalindkomst må være. Hvis summen af skatteprocenterne for
- bundskat,
- topskat,
- sundhedsbidrag samt
- den kommunale skatteprocent
overstiger 42 pct. skal topskatten af kapitalindkomst nedsættes med forskellen (skatteloft II). Se PSL (personskatteloven) § 19, stk. 2.
Reglens betydning for virksomhedsordningen
Overskuddet fra en virksomhed under virksomhedsordningen indgår først i beregningen af nedslag for skatteloftet, når det er overført fra virksomheden til endelig beskatning hos den selvstændige.
Beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskat indgår først i beregningen af nedslag for skatteloftet, når det bliver overført til endelig beskatning som personlig indkomst hos den selvstændige.
Se også
Se også afsnit B.6 i vejledning P. nr. 126 om Beregning af personlige indkomstskatter m.v. 2013.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil