C.A.10.4.2.3.2.1 Oversigt over typer af ordninger omfattet af PBL § 53 A
Følgende ordninger er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1:
- Livsforsikring, der ikke omfattes af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1
- Livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I
- Pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1
- Pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I
- Syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede
- Livsforsikring, der omfattes af pkt. 1 ovenfor, eller pensionskasseordning, der omfattes af pkt. 3 ovenfor, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring eller lignende, som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension
- Pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1
- Pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, men hvor ejeren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I
- Pensionsordning, som har været godkendt af Skattestyrelsen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B.
Ordningerne er kendetegnet ved, at de ikke opfylder betingelserne for, at præmie eller bidrag til ordningen kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, eller ved, at ejeren har givet afkald på denne ret ved ordningens oprettelse.
Bemærk
Pensionsordninger, der efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D har været godkendt af Skattestyrelsen, er efter udløbet af 60-måneders perioden omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, medmindre ordningen opfylder betingelserne for at være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil