Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.A.10.4.2.2.4 Afgrænsningen mellem reglerne i statsskatteloven og PBL afsnit II A

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B?
  • Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og SL (statsskatteloven) § 5, litra b?
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B?

Bestemmelserne omfatter:

  • Livsforsikringer
  • Pensionskasseordninger
  • Syge- og ulykkesforsikringer 
  • Pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.

Begge bestemmelser omfatter stort set de samme ordninger. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 1. Det er derfor ikke på typen af forsikrings- eller pensionsordning bestemmelserne adskiller sig fra hinanden, men derimod på den skattemæssige behandling af præmierne og bidragene til ordningerne og udbetalingerne fra ordningerne.

Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og SL (statsskatteloven) § 5, litra b?

SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og SL (statsskatteloven) § 5, litra b, omfatter typisk:

  • Udenlandske lovbestemte obligatoriske pensions-/forsikringsordninger
  • Offentligt administrerede pensions-/forsikringsordninger
  • Uafdækkede direktørordninger.

Statsskattelovens regler er opsamlingsbestemmelser

Statsskattelovens regler er i forhold til reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B opsamlingsbestemmelser, der samler alle de ordninger, der ikke er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, eller de to nævnte bestemmelser i PBL (pensionsbeskatningsloven) afsnit II A.

Statsskattelovens regler er beskrevet i afsnit C.A.10.4.2.7 Den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c og beskatningsreglen i SL § 5 litra b om den usymmetriske beskatningsregel i SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og beskatningsreglen i SL (statsskatteloven) § 5, litra b.

Se også afsnit C.A.10.4.3 Forskellige typer forsikrings- og pensionsordninger forskellige typer forsikrings- og pensionsordninger, hvor der gennemgås en række konkrete ordninger, der ikke alle er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 53 A og 53 B, og som derfor er omfattet af statsskattelovens regler.

Generelt set kan visse ordninger på forhånd udskilles fra PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 53 A og 53 B og følgelig være omfattet af statsskattelovens regler. Det drejer sig om:

  • Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger
  • Offentligt administrerede ordninger.

Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger

Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger kaldes inden for EU/EØS-området for søjle 1-ordninger. Disse ordninger finansieres i de fleste lande gennem store lovbestemte arbejdsgiverbidrag og mindre arbejdstagerbidrag.

Hovedydelsen, der udbetales fra disse udenlandske søjle 1- ordninger, svarer formentlig i store træk til den alders-, invalide- og efterlevendepension, som udbetales fra danske frivillige og obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger samt fra tjenestemandspensionsordningen.

Søjle 1-ordninger er omfattet af reglerne i statsskatteloven. Se afsnit C.A.10.4.2.7 Den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c og beskatningsreglen i SL § 5 litra b om den usymmetriske beskatningsregel i SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og beskatningsreglen i SL (statsskatteloven) § 5, litra b.

Reglerne i LL (ligningsloven) § 7 L, stk. 1, og LL (ligningsloven) § 8 M, stk. 2, giver under visse betingelser bortseelses-/fradragsret for indbetaling til søjle 1-ordningerne. Se afsnit C.A.10.4.3.18 Udenlandske Søjle 1-ordninger (obligatoriske, lovbestemte) om udenlandske Søjle 1-ordninger (obligatoriske, lovbestemte).

Offentligt administrerede ordninger

Offentligt administrerede ordninger er ikke omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A eller PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B.

Se SKM2001.159.LSR. I denne sag udtalte Landsskatteretten, at PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A antages kun at angå ordninger oprettet i private forsikringsselskaber og lignende og ikke offentligt administrerede ordninger.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2001.159.LSR

Udbetaling fra den frivillige dagpengesikring var ikke skattefri efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A. Denne regel antoges kun at angå ordninger oprettet i private forsikringsselskaber og lignende og ikke en offentligt administreret ordning som den omhandlede frivillige dagpengesikring.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.