Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.A.10.2.6.1.2 Aldersforsikringer (skattekoder 33 og 44)

Indhold

Afsnittet handler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at aldersforsikringer er omfattet af reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10 A, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10.

Afsnittet indeholder:

  • Krav til aftaler om aldersforsikring
  • Invalidesumsforsikring
  • Indsættelse af begunstigede

Krav til aftaler om aldersforsikring

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10 A, der er indsat ved lov nr. 922 af 18. september 2012, henviser til PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10 med hensyn til kravene til aftaler om aldersforsikring, da betingelserne for oprettelse af aldersforsikring er de samme som for oprettelse af de hidtil fradragsberettigede kapitalforsikringer. Se afsnit  C.A.10.2.5.1.2 Kapitalforsikringer i pensionsøjemed (skattekode 03 og 14) om krav til aftaler om kapitalforsikring.

For kapitalforsikringer og aldersforsikringer skal forsikringen senest udbetales den første policedag 20 år efter, at han eller hun har opnået pensionsudbetalingsalderen, se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 3. Se også  lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 4, der med virkning fra 1. januar 2018 forlænger forfaldstidspunktet for seneste udbetaling med 5 år, dvs. fra 15 år til 20 år efter forsikredes pensionsudbetalingsalder. 

Fra d. 1.1.2018 kan en aldersforsikring aftales udbetalt som

  1. en engangsydelse, der senest skal udbetales den første policedag 20 år efter, at han eller hun har opnået pensionsudbetalingsalderen, se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 3, som ændret ved lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 4,

  2. delvise udbetalinger, der senest skal udbetales den første policedag 20 år efter, at han eller hun har opnået pensionsudbetalingsalderen, se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 3, som ændret ved lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 4,

  3. lige store løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10 A, stk. 2, som er indsat ved lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 5.
    • udbetalingen af de løbende ydelserne skal være påbegyndt senest første policedag 20 år efter, at han eller hun har opnået pensionsudbetalingsalderen,
    • det er ikke en betingelse, at ophørende ydelser skal løbe over mindst 10 år,
    • ydelserne skal opfylde betingelserne i PBL § 2, stk. 2, 1. pkt.,
    • for ordninger tilknyttet investeringsfonde, jf. lov om finansiel virksomhed, bilag 8, III, kan ydelserne vælges beregnet efter princippet i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 2.
    • der kan tillige aftales garanterede ydelser, hvis præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af den samlede præmie for forsikringen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5,

d. lige store rater, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) §10 A, stk. 3, som er indsat ved lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 5.

    • udbetalingen af raterne skal være påbegyndt senest første policedag 20 år efter, at han eller hun har opnået pensionsudbetalingsalderen.
    • raterne fastlægges efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 1 og 3.
    • Det er ikke en betingelse at rateudbetalingen sker over mindst 10 år.
    • Forfaldstidspunktet for sidste rate skal senest være første policedag 30 år efter, at han eller hun har opnået pensionsudbetalingsalderen.

Udbetales aldersforsikringen i lige store løbende ydelser eller i lige store rater, kan restværdien af aldersforsikringen efter aftale med pensionsinstituttet, når som helst udbetales helt eller delvist. 
Ved delvis udbetaling fastlægges enten nye lige store løbende ydelser, eller et nyt rateudbetalingsforløb. jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10 A, stk. 5, som er indsat ved lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 5. 

Se også

Se også afsnit (C.A.10.2.1.1.2.1 Krav til en livsvarig alderspension) om pensionsudbetalingsalderen, og lavere pensionsalder, der er godkendt af Skatterådet.

Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 3 kan pensionsopspareren indgå aftale om, at udbetaling af forsikringssummen kan ske på et tidligere tidspunkt, hvis han eller hun

Invalidesumsforsikring

Aldersforsikring kan kombineres med en invalidesum, der udbetales til den forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig nedsættelse af erhvervsevnen/arbejdsevnen med mindst 2/3. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 2, som efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10 A også gælder for aldersforsikring.

Se mere om invalidesumsforsikringer i afsnit C.A.10.2.5.1.4 Invalidesumsforsikring i tilknytning til kapitalpensionsordninger

Indsættelse af begunstigede

Pensionsopspareren har mulighed for at bestemme, hvem der skal have udbetalt forsikringssummen, hvis han eller hun dør, inden aldersforsikringen er kommet til udbetaling, ved at indsætte en begunstiget i policen.

Der gælder de samme regler som for kapitalforsikring med hensyn til, hvem der kan indsættes som begunstigede, samt med hensyn til, hvad der gælder, hvis der ikke er indsat en begunstiget. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 4, jf. § 5, stk. 2, og afsnit C.A.10.2.5.1.2 Kapitalforsikringer i pensionsøjemed (skattekode 03 og 14)

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.6.2 Anbringelsesregler for aldersforsikring og aldersopsparing om kravene til anbringelse af midlerne i en aldersforsikring eller - opsparing.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.