A.B.1.2.9.4.3 Hvornår er en ordning grænseoverskridende?

Grænseoverskridende ordninger er defineret i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 13, stk. 2.

En grænseoverskridende ordning er for det første en ordning i enten

1. mere end én EU-medlemsstat eller
2. en EU-medlemsstat og et tredjeland.

For det andet skal der være tale om en ordning, hvor mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

1. Ikke alle deltagerne i ordningen er skattemæssigt hjemmehørende i den samme jurisdiktion. Dvs. mindst én deltager er fuldt skattepligtig i et andet land end de øvrige deltagere.
2. En eller flere af deltagerne i ordningen er samtidig skattemæssigt hjemmehørende i mere end én jurisdiktion. Dvs. mindst én af deltagerne er fuldt skattepligtig i mindst to lande på samme tid (dobbeltdomicileret).
3. En eller flere af deltagerne i ordningen driver virksomhed i en anden jurisdiktion gennem et fast driftssted, der er beliggende i denne jurisdiktion, og ordningen udgør en del af eller hele det pågældende faste driftssteds virksomhed. Dvs. ordningen vedrører et fast driftssted i udlandet.
4. En eller flere af deltagerne i ordningen udfører en aktivitet i en anden jurisdiktion uden at være skattemæssigt hjemmehørende eller oprette et fast driftssted i denne jurisdiktion. Dvs. mindst én deltager har aktivitet i udlandet.
5. Ordningen har en mulig indvirkning på den automatiske udveksling af oplysninger om finansielle konti eller identifikation af det reelle ejerskab. Dvs. ordningen er egnet til at gøre det vanskeligere for skattemyndighederne at få adgang til oplysninger, der skal indberettes og udveksles i henhold til regelsættet om finansielle konti.  Se herom afsnit A.B.1.2.9.4.9 Kendetegn i kategori D.

At en af deltagerne i ordningen har aktiviteter i udlandet er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse ordningen som grænseoverskridende, hvis de udenlandske aktiviteter ikke har nogen relation til ordningen. En ordning mellem to danske selskaber, hvor det ene selskab fx har et fast driftssted i udlandet, vil ikke være en grænseoverskridende ordning, hvis den ikke vedrører det faste driftssted, men kun vedrører selskabernes aktiviteter i Danmark.

Udtrykket "skattemæssigt hjemmehørende" i nr. 1, 2 og 4 er en gengivelse af direktivet, der på engelsk gør brug af udtrykket "residence for tax purposes". Dette udtryk bruges i almindelighed i dansk sammenhæng med et indhold, der svarer til begrebet "fuld skattepligt". Det betyder, at der foreligger skattemæssigt hjemsted i Danmark, når der er fuld skattepligt til Danmark efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, KSL (kildeskatteloven) § 1 eller DSL (dødsboskifteloven) § 1, stk. 2.

I forbindelse med informationsudvekslingsordninger anerkendes det, at en person kan have "skattemæssigt hjemsted" i to eller flere jurisdiktioner samtidig, og at dette efter omstændighederne kan indebære pligt til at udveksle de samme oplysninger om personen til to eller flere jurisdiktioner. Se nærmere i afsnit A.B.1.2.9.8.1.1.1.2.

Se også        

OECD's Automatic Exchange Portal - Rules Governing Tax Residence

Eksempel

Et dansk selskab har investeret i et dansk kommanditselskab, som ejer en vindmølle i Tyskland, der giver et fast, årligt afkast til investorerne. Det danske selskab sælger sin andel af kommanditselskabet til et andet dansk selskab.

Da kommanditselskabet er skattemæssigt transparent efter danske regler, anses det danske selskab skattemæssigt for at have solgt en andel af vindmøllen i Tyskland.

Da ordningen vedrører to danske selskaber og en vindmølle i Tyskland, er der således tale om en ordning i mere end én EU-medlemsstat. Alle deltagerne er dog alene fuldt skattepligtige til Danmark. Ordningen vil dog enten være omfattet af betingelse nr. 3 (ordningen vedrører et fast driftssted i udlandet) eller nr. 4 (mindst én af deltagerne har aktivitet i udlandet) afhængig af, om vindmøllen kan anses for et fast driftssted i udlandet eller ej.