Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

A.A.8.3.1.3 Digital Ret Indberetning

Angivelse og ændring af moms- og afgiftstilsvaret skal ske elektronisk via www.skat.dk/TastSelv Erhverv - Digital Ret Indberetning.

En ændring er en anmodning om genoptagelse. Processen foregår elektronisk.

Ved digital genoptagelse udløber fristen kl. 23.59 på dagen for fristens udløb.

moms - og afgiftsområdet sker der en del ændringer i forhold til angivelse af moms- og afgiftstilsvar. Tidligere gennemførtes disse ændringer ved hjælp af efterangivelser. Efterangivelserne blev afleveret på papir til SKAT, hvorefter ændringerne blev gennemført.

En ændring i moms- og afgiftstilsvaret kan f.eks. forekomme ved, at virksomheden selv opdager en fejl og anmoder om genoptagelse via Digital Ret Indberetning.

Bemærk

Forældelsesfristen løber fra det oprindeligt bestemte forfaldstidspunkt, selvom kravet ikke er gjort op.

Se A.A.9 Forældelse af fordringer. om forældelse af fordringer.

Ændringer på Skatteforvaltningens initiativ

Hvis Skatteforvaltningen ønsker at foretage en ændring af moms- og afgiftstilsvaret, skal Skatteforvaltningen gennemføre forhøjelsen ved en afgørelse, dvs. at Skatteforvaltningen inden udløbet af 3-års fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1, skal udsende varsel med sagsfremstilling og forslag til afgørelse til den moms/afgiftspligtige (SFL (skatteforvaltningsloven) § 19 og § 20). Se afsnit A.A.8.3.1.1 Ordinære frister for varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ. om ordinære frister for varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ. 

Se A.A.7.4.5 Høring. om høring.

Se A.A.7.4.6 Sagsfremstilling. om sagsfremstilling.

Ændringer på virksomhedens initiativ

Hvis virksomheden selv opdager, at der er indberettet et forkert moms- eller afgiftstilsvar, kan virksomheden anmode Skatteforvaltningen om en genoptagelse af angivelsen/ansættelsen via Digital Ret Indberetning.

Ved digital genoptagelse udløber fristen kl. 23.59 på dagen for fristens udløb.

Når virksomheden har indberettet en ændring, er det en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen. Ændringen skal derfor behandles som en genoptagelsesanmodning, uanset om anmodningen medfører en forhøjelse eller en nedsættelse. Se A.A.8.3.1.2 Ordinære frister for genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ  om ordinær genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ og A.A.8.3.2.2 Ekstraordinær genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ. om ekstraordinær genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ.

Skatteforvaltningens behandling af genoptagelsesanmodningen er undergivet de almindelige sagsbehandlingsregler og frister. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 2.

Der henvises for yderligere information om ekstraordinær genoptagelse til afsnit A.A.8.3.2.2 Ekstraordinær genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ. - ekstraordinær genoptagelse på borgerens initiativ og A.A.8.3.2.1 Ekstraordinær varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ. - ekstraordinær genoptagelse på Skatteforvaltningens initiativ.

Se SKM2008.221.SKAT.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelser 

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Andet
SKM2008.221.SKAT Der redegøres for fristreglerne i relation til foreløbige fastsættelser, og virksomhedernes reaktionsmuligheder. Der kan stadig foretages foreløbige fastsættelser, og udgangspunktet i den interne meddelelse gælder stadigvæk. Meddelelsen vil blive opdateret iht. DRI.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.