J.A.12.3.4 Lokaleindretning
Indhold
Dette afsnit indeholder:
- Generelt om lokaleindretning.
- Eksempler.
- Krav i forbindelse med tilstødende lokale.
Generelt om lokaleindretning
En spillehal skal være indrettet i et tydeligt afgrænset, selvstændigt lokale. Hvis spillehallen er etableret i forbindelse med en restauration eller lignende, hvor der er pålagt krav om kundetoiletter, skal det være muligt at anvende disse, uden at skulle igennem spillehallen.
Inden der gives tilladelse til etablering af en spillehal, skal Spillemyndigheden godkende, at spilstedet kan etableres i det ønskede lokale, og at bemandingen af spilstedet kan udføres efter lovens bestemmelser.
Tilladelsesindehaveren skal gøre alle relevante oplysninger om spillet, herunder spilleregler, lettilgængelige for spilleren og myndighederne.
Se SPILL § 33.
Ved indgangen til en spillehal skal der let synligt henvises til Spillemyndighedens hjælpelinje for ansvarligt spil og det skal fremgå, at personer under 18 år ikke må få adgang til spillehallen. Udover dette skal Spillemyndighedens mærkningsordning anvendes og være let synlig ved indgangen til spillehallen.
Se BEK nr. 1289/2019 § 17 og § 19.
Spillemyndigheden tager ikke stilling til, om andre regelsæt er opfyldt. Det gælder for eksempel bestemmelser om branddøre, nødudgange mv.
Eksempel
Som eksempler på relevante informationer for spil på gevinstgivende spilleautomater kan nævnes:
- Spillereglerne.
- Den deklarerede udbetalingsprocent.
Krav i forbindelse med tilstødende lokale
Der gælder særlige krav til indretningen, hvis spillehallen ligger i et lokale, der grænser op til anden erhvervsmæssig virksomhed. Disse krav vil blive beskrevet i det følgende.
Der skal være tale om et "tilstødende lokale". Se SPILL § 23, stk. 3.
Dette betyder, at der skal være en væg mellem spillehallen og det tilstødende lokale. Ved en "væg" forstås en fast etableret adskillelse mellem to lokaler. Spillemyndigheden stiller krav om, at væggen skal være fra gulv til loft.
Spillehallen skal være tydeligt afgrænset. Indgangen ind til spillehallen må desuden højst være 120 cm bred, medmindre Spillemyndigheden dispenserer herfra, fordi lokalet med spilleautomater tydeligt fremstår som et selvstændigt lokale. Der kan for eksempel gives dispensation, når der er tale om store lokaler med mange spilleautomater.
Det er ikke tilladt at have andre indgange til spillehallen end den indgang, som forbinder de to lokaler. Indgangen til spillehallen må ikke samtidig være indgang til andre aktivitetsområder.
Individuelle vilkår for tilladelsen
Spillemyndigheden kan stille specifikke eller individuelle vilkår til en tilladelse. Sådanne vilkår knytter sig specifikt til den enkelte tilladelse, og sikrer, at udbuddet af spil sker efter spillelovens bestemmelser.
Se SPILL § 32.
Eksempler
Specifikke vilkår til en tilladelse kan for eksempel være:
- Vilkår om indretning af en spillehal. Dette vilkår stilles for, at Spillemyndigheden kan sikre sig, at personalet på stedet har tilstrækkeligt opsyn med hele området.
- Vilkår om åbningstiderne på et spilsted.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil