J.A.12.3.3 Krav vedrørende typer af spil og erhvervsvirksomhed
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regel om udbud af spil.
- Fortolkning af regel om udbud af spil.
- Regel om salg af varer.
- Fortolkning af regel om salg af varer.
Regel om udbud af spil
Der må ikke udbydes andre spil i spillehaller end spil på gevinstgivende spilleautomater. Opstilling af ikke-gevinstgivende spilleautomater er ikke tilladt i spillehallen.
Se SPILL § 20.
Fortolkning af regel om udbud af spil
Som eksempler på andre spil end spil på gevinstgivende spilleautomater kan nævnes: salg af lodsedler og opbevaring af tips-, odds- og lottokuponer mv. med henblik på salg.
Er der anden aktivitet i spillehallen, som for eksempel spil på billardborde og lignende, må der ikke ske betaling for benyttelsen af disse spil, da der herved vil være tale om "anden erhvervsmæssig virksomhed" i strid med SPILL § 20.
Der må kun opstilles billardborde og lignende i en spillehal, hvis der ikke kræves adgangsbetaling eller medlemskab (betalt). Ellers er opstilling af billardborde og lignende ikke tilladt. Dette skyldes, at betalingen også omfatter brugen af billardbordene.
Regel om salg af varer
I spillehaller må der som hovedregel ikke finde anden erhvervsvirksomhed sted end spil på gevinstgivende spilleautomater.
Som en undtagelse til denne hovedregel kan der sælges slik, snacks og drikkevarer i et omfang som ikke omfattes af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv.
Se SPILL § 20.
Fortolkning af regel om salg af varer
Salg af konfekturevarer, som fx slik, sodavand, te, kaffe, frugt og snacks mv. kan finde sted i en spillehal.
Der må ikke sælges stærke drikke, heller ikke fra automater. Ved "stærke drikke" forstås drikkevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover.
Se restaurationslovens § 1, stk. 4.
Varesalget må ikke have et omfang, som vil være omfattet af restaurationsloven.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil