Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

F.A.33.10 Skønsmæssige ansættelser af varer, der ikke er angivet til fortoldning

Indhold

Dette afsnit indeholder regler om, hvad SKAT gør, når en virksomhed ikke overholder de tidsfrister, der er fastsat i forbindelse med fortoldning, og hvilke ekspeditionsafgifter der opkræves i den forbindelse.

Afsnittet indeholder:

  • Hvad er skønsmæssig ansættelse?
  • Manglende angivelse af supplerende ekspresoplysninger
  • Manglende angivelse af standardfortoldning
  • Undgå skønsmæssige ansættelser
  • Ekspeditionsafgift.

Hvad er skønsmæssig ansættelse?

Hvis indførte varer ikke angives til fortoldning, udførsel eller forsendelse inden for de fastsatte tidsfrister udfærdiger SKAT en angivelse på baggrund af dels de allerede tilgængelige oplysninger dels et skøn. Sådan en angivelse kaldes en skønsmæssig ansættelse, jf. TDL § 13.

Der opkræves desuden en ekspeditionsafgift på 550 kr. for hver angivelse, som SKAT har udfærdiget en skønsmæssig ansættelse for.

En skønsmæssig ansættelse kan forekomme i to tilfælde:

  • Manglende angivelse af supplerende ekspresoplysninger
  • Manglende angivelse af supplerende standardoplysninger.

Manglende angivelse af supplerende ekspresoplysninger

Hvis den supplerende angivelse sker elektronisk, skal den afgives senest den anden hverdag i måneden, efter at den forenklede ekspresangivelse er antaget.

Hvis den supplerende angivelse foretages på EF's enhedsdokument, skal den indgives til SKAT senest den sidste hverdag i den måned, hvor den forenklede ekspresangivelse er antaget.

Hvis disse tidsfrister ikke overholdes, foretager SKAT en skønsmæssig ansættelse af de ufortoldede varer.

Manglende angivelse af standardfortoldning

For varer, der er angivet til midlertidig opbevaring, skal der inden for berigtigelsesfristen afgives en angivelse til fortoldning, genudførsel eller forsendelse.

Hvis denne tidsfrist ikke overholdes foretager SKAT en skønsmæssig ansættelse.

Som satsdag anvendes den sidste rettidige angivelsesdag, jf. TBEK § 45, stk. 4

Hvis varerne er omfattet af særlige indførselsbestemmelser, der kræves opfyldt ved overgang til fri omsætning, skal varemodtageren aflevere de fornødne dokumenter. Hvis dette ikke er muligt, kan varerne ikke frigives. Dermed kan ansættelsen ikke gennemføres, og varerne bliver taget i forvaring. SKAT træffer herefter afgørelse om, hvilke foranstaltninger, der skal foretages, jf. TBEK § 47.

Undgå skønsmæssige ansættelser

Virksomheden har mulighed for at tilmelde sig en mailordning direkte i Importsystemet eller via SKAT, hvis virksomheden ikke selv har adgang til systemet.

Mailordningen betyder, at der udsendes en advarselsmail 3 dage, 2 dage og 1 dag før fristen for angivelse udløber. Virksomheden bestemmer selv hvilken mail adresse der skal sendes til, det kan således vælges at være til virksomheden selv eller for eksempel dennes speditør.

Ekspeditionsafgift

Hvis de indførte varer ikke angives til fortoldning, udførsel eller forsendelse inden for de fastsatte tidsfrister, foretager SKAT en skønsmæssig ansættelse. Når angivelsesfristen overskrides, opkræves der en ekspeditionsafgift på 550 kr. for hver angivelse, jf. TDL § 81 i.

Ekspeditionsafgiften betales efter de samme regler som gælder for told mv., se afsnit F.A.33.11 Afregning af told mv. om afregning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.