F.A.20.7.10.1 Formål og lovgrundlag
I betragtning af luft- og søtransportens egenart er det hensigtsmæssigt at skabe yderligere forenklinger for disse transportformer, som gør det muligt at anvende de data, der findes i luftfartsselskabernes og søtransportselskabernes optegnelser som forsendelsesangivelser.
Alle varer, der transporteres ad søvejen, anses for at være T-1-varer, medmindre det dokumenteres, at de har T-2 eller T-2F status.
Dette gælder dog ikke for varer, der transporteres med et skib, der har tilladelse til fast rutefart, jf. DF art. 120, samt for skibe, der udelukkende sejler i intern dansk trafik (kysttrafik) og som kun transporterer T-2-varer, da disse skibe i praksis er at betragte som værende i fast rutefart. Toldmyndigheder i bestemmelseshavnen vil dog altid kunne forlange dokumentation for varernes T-status, fx i form af et efterfølgende udstedt T-2 L-dokument, jf. afsnit F.A.15 Varens toldmæssige status., der handler om dokumentation af varers status som EU-varer. Et eksempel på dansk kysttrafik kan være varer, der ankommer med færgen Samsø-Århus eller med færgen Frederikshavn-Læsø.
Skibe, der ikke sejler i fast rutefart, og som har T-2 eller T-2F-varer om bord, kan dokumentere varernes status som fællesskabsvarer på følgende måde:
- T-2 eller T-2 L dokument eller en faktura/transportdokument med T-2/T-2 L påtegning
- T-2 L anført på et TIR- eller et ATA-carnet
- Punktafgiftsledsagedokument
- Fiskerilogbog, landingsopgørelse, omladningsopgørelse og data fra skibets overvågningssystem
- Klæbeseddel ved postforsendelse
- Dokument omhandlende varens status i forbindelse med frizoner eller frilagre
- Påtegning på skibets manifest
Ønskes flere oplysninger om varernes status som fælleskabsstatus se afsnit F.A.15 Varens toldmæssige status. om dokumentation for varers status som EU-varer.
Hvis rederier, der ikke sejler i fast rutefart, ønsker at anvende skibets manifest som dokumentation for varernes toldmæssige status, skal manifestet mindst indeholde følgende oplysninger:
- Rederiets navn og adresse
- Skibets identitet
- Varernes lastested og -dato
- Varernes lossested
og hver enkelt forsendelse på manifestet skal indeholde:
- Henvisning til konnossement eller et andet handelsdokument
- Antal kolli, art, mærker og numre
- Varebeskrivelse (varernes normale handelsbetegnelse)
- Bruttovægt
- Evt. containernes numre
- Varernes toldmæssige status:
- "C" (svarende til T-2 L) for varer, hvis status som fællesskabsvarer kan dokumenteres
- "F" (svarende til T-2 LF) for varer fra områder i EU, hvor momssystemdirektivet ikke er gældende, jf. Rådets direktiv 2006/112/EF
- "N" for alle andre varer. Det af rederiet udfyldte og underskrevne manifest påtegnes på rederiets anmodning af toldmyndighederne i afgangshavnen.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil