Kan der tages hensyn til bekadigede varer ved fastsættelsen af toldværdien? Kan defekte varer reducere toldværdien?
F.A.10.2.1.5 Beskadigede eller defekte varer
Beskadigede varer
Hvis et vareparti inden fortoldningen er blevet beskadiget, eller en del af partiet er gået tabt, kan der ved værdiansættelsen tages hensyn til værdiforringelsen - Se GF art. 131, stk. 2 og F.A.10.2.1.4 Delleverancer.
Defekte varer
EU-Domstolen har i sag C-661/15 X BV mod Staatssecretairs van Financiën fastlagt definitionen af defekte varer. Af dommen følger det, at begrebets indhold skal fastlægges "efter dets normale betydning i sædvanlig sprogbrug, idet der tages hensyn til den generelle sammenhæng, hvori det anvendes". Efter at begrebets indhold er fastlagt, defineres "defekte varer" som enhver vare, som "ikke har de egenskaber, som med rette kan forventes under hensyntagen til varens art og alle relevante forhold. Udtrykket "defekt" betegner således en vare, som savner de nødvendige egenskaber, eller som er mangelfuld".
Tilbyder sælger at tilpasse prisen til købers fordel, kan denne fordel fratrækkes i den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, og derved fradrages den oprindelige transaktionsværdi efter EUTK art. 70, stk. 1.
Det er en betingelse for tilpasning af prisen, at alle følgende betingelser er opfyldt:
-
Varerne var defekte på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen om overgang til fri omsætning;
-
Sælger ydede prisjusteringen med henblik på kompensation på skaden, enten som led i opfyldelsen af:
Det vil sige, at hvis varerne er indført i forbindelse med et salg, så der foreligger en transaktionsværdi, kan denne transaktionsværdi reduceres med de forretningsmæssige erstatningsbeløb, som køber har modtaget af sælger.
-
en kontraktlig forpligtelse, der var indgået inden toldangivelsens antagelse
-
en retlig forpligtelse vedrørende varerne
-
Se GF art. 132.
Justeringen foretages efter de almindelige regler for toldgodtgørelse efter EUTK art. 117. Dette fremgår af sag C-661/15 X BV mod Staatssecretairs van Financiën, hvor EU-Domstolen fastslår, at art. 145, stk. 3 i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning 444/2002 (Nu EUTK art. 132, stk. 3), er ugyldig. Det fastslås desuden, at justeringen skal foretages efter reglerne for toldgodtgørelse.
Justeringen af prisen, som følge af at varerne er defekte, skal altså ske som følge af en forpligtelse, der er tilknyttet købsaftalen, og som derfor udgør en del af den pågældende handelstransaktion mellem køber og sælger.
Den konkrete prisjustering skal medføre et regulært økonomisk forlig mellem køber og sælger på en måde, der fastslår, at varernes oprindelige pris har været justeret i overensstemmelse med den pågældende kontrakt.
Der skal fremlægges kreditnota som dokumentation for erstatningsbeløbets størrelse.
I tilfælde, hvor beskadigelsen af en varesending er opstået under transport, omladning, oplagring osv., fx ved vand- eller røgskade, vil der som regel foreligge en skadesrapport udfærdiget af en forsikringsekspert, som indeholder en vurdering af skadens omfang udtrykt i pct. Sådanne vurderinger vil i almindelighed kunne tages i betragtning ved værdiansættelsen.
I andre tilfælde overtager forsikringsselskabet varerne mod fuld erstatning og videresælger dem undertiden til den oprindelige køber. I sådanne tilfælde er der tale om et nyt køb, og derfor kan værdiansættelse ske på den sædvanlige måde på grundlag af den faktura, som forsikringsselskabet har udstedt.
Toldværdien for visse letfordærvelige varer værdiansættes efter den deduktive metode jf. EUTK art. 74, stk. 2, litra c samt GF art. 142, stk. 6. Af samme grund anses landbrugsvarer generelt ikke for omfattet af bestemmelsen. Se afsnit F.A.10.6.3.1 Kommissions- og konsignationsvarer.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil