D.A.16.1 Særordningen 2003-2014
Den oprindelige One Stop Moms-særordning for elektroniske ydelser blev indført ved lov nr. 124 af 28. februar 2003, der gennemførte direktiv nr. 2002/38/EF af 7. maj 2002 i dansk ret.
Baggrunden var, at en tredjelandsvirksomhed, som leverede elektroniske ydelser, efter de almindelige regler skulle momsregistreres og opkræve moms i alle de EU-lande, hvor dens private kunder var etableret eller havde bopæl/sædvanligt opholdssted. Dette kunne medføre, at en virksomhed etableret udenfor EU ville skulle momsregistreres i flere og måske sågar samtlige EU-lande med deraf følgende forpligtelser vedrørende momsangivelse, regnskab mv.
Særordningen var indført af forenklingshensyn. Den gav virksomheder fra lande udenfor EU mulighed for at nøjes med at være registreret i ét EU-land (identifikationsmedlemslandet) og kun indberette momsen af leverancerne til dette ene land. Det var herefter identifikationsmedlemslandet, der overførte momsen til de rette EU-forbrugsmedlemslande.
Den oprindelige One Stop Moms-særordning for elektroniske ydelser var midlertidig. Ordningen blev senest forlænget til og med 31. december 2014 ved artikel 1 i direktiv 2008/8/EF (momspakken). Den 1. januar 2015 blev der indført en permanent ordning, som også gælder for EU-virksomheder, og som ud over elektroniske ydelser også omfatter teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester.
For en beskrivelse af den oprindelige One Stop Moms-særordning, se Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit D.A.16 One Stop Moms - Særordninger for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML §§ 66-66 k.
For en beskrive af den permanente One Stop Moms-særordning, se denne vejlednings afsnit D.A.16.2 Regler fra 2015.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil