D.A.10.3.7 Ydelser i forbindelse med indførsel af varer ML § 36, stk. 2
Der er fritagelse for moms af ydelser i forbindelse med indførsel af varer fra steder udenfor EU, hvis ydelsens værdi indgår i momsgrundlaget efter xML § 32x, stk. 1. Se xML § 36x, stk. 2. Bestemmelsen gennemfører Momssystemdirektivets artikel 144 i dansk ret.
Fritagelsen omfatter med virkning fra 1. juli 2011 også ydelser i forbindelse med indførsel af løsøregenstande, der finder sted som led i en flytning. Se artikel 46 og artikel 65 i Momsforordningen.
Selve løsøregenstandene, der indføres i forbindelse med en flytning, er fritaget for moms, se afsnit D.A.10.3.3 Endelig indførsel ML § 36, stk. 1, nr. 2 og 3, og momsfritagelsen i henhold til ML (momsloven) § 36, stk. 2, kan således også finde anvendelse ved indførsel af varer, der i sig selv er fritaget for moms.
Se også EU-Domstolens dom i sag C-276/16, Federal Express Europe Inc.
Hvis et skibs fører kan dokumentere, at værdien af de ydelser, som er betalt for losning af varer, skal indgå i momsgrundlaget, er ydelserne fritaget for moms efter den her omhandlede bestemmelse. Se SKM2008.554.SKAT.
Se i øvrigt afsnit D.A.8.3 Momsgrundlag ved import af varer fra lande udenfor EU ML § 32 med hensyn til, hvilke ydelser der indgår i momsgrundlaget.
Hvis værdien af en ydelse skal medregnes til momsgrundlaget, og det ikke er sket, er importøren betalingspligtig for den manglende momsafregning. Se afsnit D.A.13.5 Import ML § 46, stk. 6.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
EU-domme |
||
C-276/16, Federal Express Europe Inc. |
Federal Express Europe Inc., den italienske filial af FedEx Corporation-koncernen, udførte ankommende (inbound) transportydelser, som bestod i at varetage forsendelser fra udlandet og sørge for den efterfølgende levering af disse forsendelser til modtagere i Italien. FedEx opkrævede ikke moms af transportydelserne. Der blev ikke betalt moms af varerne, herunder transportydelserne, ved indførslen, da der var tale forsendelser af varer af ringe værdi eller uden erhvervsmæssig værdi, som for det første var fritaget for importafgifter i henhold til artikel 27 i forordning nr. 918/83 og for det andet var fritaget for moms efter Momssystemdirektivets artikel 143, litra b). EU-Domstolen fandt, at transportomkostningerne til endelig indførsel af varer skulle være fritaget for moms, for så vidt som deres værdi indgik i afgiftsgrundlaget, skønt de ikke var blevet pålagt moms ved toldstedet i forbindelse med indførslen. EU-Domstolen fastslog, at artikel 144 sammenholdt med artikel 86, stk. 1, litra b) i Momssystemdirektivet, skulle fortolkes således, at den var til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der som betingelse for anvendelse af momsfritagelsen for accessoriske ydelser, herunder transportydelser, ikke alene stiller krav om, at ydelsernes værdi indgår i afgiftsgrundlaget, men også om, at disse ydelser faktisk skal have været pålagt moms ved toldstedet i forbindelse med indførslen. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil