Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

D.A.10.1.1.4 Levering af nye transportmidler ML § 34, stk. 1, nr. 2

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår nye transportmidler kan leveres momsfrit (med 0-momssats) til erhververe i andre EU-lande. Se xML § 34x, stk. 1, nr. 2.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Definition: Erhverver i et andet EU-land
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Der er momsfritagelse for levering af nye transportmidler, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen i et andet EU-land. Se xML § 34x, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen er en følge af, at der altid skal betales moms i erhvervelseslandet af nye transportmidler; også hvis en eller begge parter er privatpersoner.

For at være omfattet af momsfritagelsen skal tre betingelser være opfyldt:

  • Transportmidlet skal faktisk forsendes eller transporteres til en erhverver i et andet EU-land.
  • Transporten eller forsendelsen skal gennemføres af sælgeren, erhververen eller for deres regning.
  • Erhververen skal på leveringstidspunktet have sin bopæl i et andet EU-land.

Hvis disse tre betingelser er opfyldt, så kan et nyt transportmiddel leveres uden dansk moms.

Bemærk

Der gælder særlige faktureringsbestemmelser for virksomheders og privatpersoners enkeltstående salg af nye transportmidler. Se afsnit A.B.3.3.2 Fakturering ved levering af nye transportmidler Fakturering ved levering af nye transportmidler.

For brugte transportmidler gælder de almindelige regler.

Se også

Se også afsnit D.A.4.8.2 Erhvervelsesmoms af nye transportmidler om definitionen på nye transportmidler.

Definition: Erhverver i et andet EU-land

En erhverver i et andet EU-land er en person, der har sin bopæl i et andet EU-land. Det betyder, at køberen af et nyt transportmiddel på leveringstidspunktet skal have sin bopæl i et andet EU-land. Det er ikke tilstrækkeligt, at køberen på et senere tidspunkt får bopæl i et andet EU-land. Se SKM2006.170.SKAT.

Hvis sælgeren i forbindelse med salget får forevist et dansk pas eller tilsvarende dansk legitimation, må sælgeren på anden vis sikre sig, at køberen på leveringstidspunktet har sin bopæl i et andet EU-land.

Bemærk

Hvis sælgeren ikke kan fremlægge dokumentation for, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt, skal der afregnes dansk moms af salget.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

Sag C-26/16 Santogal
M-Comércio e Reparação
de Automóveis Lda

Domstolen udtalte bl.a. at momssystemdirektivets artikel 138, stk. 2, litra a), er til hinder for nationale bestemmelser, som gør fritagelse af en levering inden for Fællesskabet af et nyt transportmiddel betinget af, at erhververen af transportmidlet er etableret eller har bopæl i bestemmelsesmedlemsstaten for det pågældende transportmiddel.

Selv om erhververens bopæl udgør et relevant element ved den samlede vurdering med henblik på at afgøre stedet for transportmidlets endelige brug, kan det således ikke i sig selv afgøre kvalificeringen som »levering inden for Fællesskabet« og hermed fritagelsen under de i momsdirektivets artikel 138, stk. 2, litra a), fastsatte betingelser.

Endvidere udtalte domstolen, at retssikkerhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er til hinder for, at sælgeren af et nyt transportmiddel, som erhververen har transporteret til en anden medlemsstat og midlertidigt indregistreret i denne medlemsstat, efterfølgende er forpligtet til at betale merværdiafgift i tilfælde af, at erhververen har begået afgiftssvig, medmindre det på baggrund af objektive forhold godtgøres, at sælgeren vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig fra erhververens side, og sælgeren ikke har truffet enhver foranstaltning, som den pågældende med rimelighed var i stand til, for at undgå sin egen deltagelse i denne svig.

Skattestyrelsen overvejer ved redaktionens slutning de nærmere konsekvenser af EU-domstolens dom for dansk praksis.   

 

 

 

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.