Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.G.3.2.3.3.1 Obligationer (PAL § 15, stk. 1 og stk. 3)

Indhold

Dette afsnit beskriver typer af obligationer og hvordan beskatningsgrundlaget skal opgøres.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Typer af obligationer
  • Gevinst eller tab
  • Renteindtægter og lign.
  • Konvertible obligationer
  • Indeksobligationer.

Regel

Skattepligtige, hvis skattepligtige afkast defineres i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 3, 6 og 7, er skattepligtige af alt formueafkast. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15 stk. 1 og 3 beskriver, hvordan renteindtægter og gevinst og tab på obligationer medregnes til beskatningsgrundlaget.

Typer af obligationer

Følgende typer af obligationer er omfattet:

  • Obligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond, staten og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark
  • Andre obligationer fx
    • obligationer udstedt af pengeinstitutter
    • statens præmieobligationer 
    • indeksobligationer.

Det er en betingelse, at obligationerne enten er optaget

  • til notering på en fondsbørs eller 
  • handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.

Hvis børsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af EU eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal børsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i investeringsforeningens vedtægter. 

Hvis en obligation ikke opfylder disse betingelser, kan der i stedet være tale om "andre fordringer". Se afsnit C.G.3.2.3.3.3 Andre fordringer eller lign. om andre fordringer.

Gevinst eller tab 

Den skattepligtige skal medregne både realiseret og urealiseret gevinst eller tab på obligationer, herunder gevinst eller tab ved både indfrielse og salg, til beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 3, 6 og 7. Dette gælder også konvertible obligationer og indeksobligationer. Se afsnit C.G.3.2.2 Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3 og 4) om opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet og afsnit C.G.3.2.3.6 Handelsomkostninger om handelsomkostninger.

Statens præmieobligationer forrentes ikke, men der foretages årlige præmietrækninger. Præmiebeløb skal medregnes i det skattepligtige grundlag som gevinst på obligationer. Se TfS1985.426.

Renteindtægt og lign.

Handelsrenter, der betales i forbindelse med køb og salg af obligationer, skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 3, 6 og 7 og skal opgøres efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15 stk. 1. Se afsnit C.G.3.2.3.1 Renteindtægter eller lign. (PAL § 15, stk. 1) om renteindtægter. >Ved lov nr. 1124 af 19. november 2019 er det præciseret, at PAL § 15, stk. 1, foruden at finde anvendelse på renteindtægter også finder anvendelse på lignende indtægter, dvs. på løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v. og tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder.<

Konvertible obligationer

Renteindtægter af konvertible obligationer skal opgøres efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15 stk. 1.

Konvertible obligationer kendes i det danske system som obligationer, der er udstedt i medfør af tidligere ASL § 41, eller tidligere APSL § 25. Bestemmelsen omfatter også udenlandske konvertible obligationer, der er udstedt på tilsvarende vilkår.

En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet.

Ejeren af en konvertibel obligation kan vælge mellem

  • at konvertere til aktier eller anparter eller
  • kræve den indfriet ved kontant betaling.

Konvertible obligationer indeholder dermed både

  • en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og
  • en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier.

Ejeren har konverteringsretten på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum.

Hvis låntageren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Indeksobligationer

Den grundlæggende forskel på indeksobligationer i forhold til almindelige obligationer er, at indeksobligationers hovedstol og restgæld indekseres med inflationen.

Indekseringen sker ved hjælp af indeksfaktorer, som dagligt oplyses af OMX, den Nordiske Børs, København.

Bemærk

Der har tidligere været skattefrihed for danske indeksobligationer under visse betingelser. Denne skattefrihed er ophørt fra og med indkomståret 2008.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.