C.G.3.2.2 Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3 og 4)

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke aktiver, der opgøres efter lagerprincippet og lagerprincippets opgørelsesmetode, herunder kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessum.

 Afsnittet indeholder:

• Anvendelse (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 1. pkt.)
• Opgørelse (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 1.-4. pkt.)
• Omregning af anskaffelses- og afståelsessum til kontantværdi (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 2.-4. pkt.)
• Omregning til kursværdi af den ikke-kontante del af anskaffelses- og afståelsessummer
• Indtræden af skattepligt (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 7. pkt.)
• Ophør af skattepligt (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 8. pkt.).
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Anvendelse (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 1. pkt.)

Lagerprincippet skal anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget på gevinst og tab på følgende aktiver:

• Obligationer, pantebreve og andre fordringer
• Finansielle kontrakter
• Investeringsbeviser
• Aktier
• Anparter
• Andelsbeviser 
• Konvertible obligationer
• Fast ejendom

Se afsnit C.G.3.2.3.3 Afkast på forskellige aktiver om afkast på forskellige aktiver og C.G.3.2.3.2.1 Beskatningsgrundlag vedrørende fast ejendom (PAL § 15, stk. 2, 3 og 6) om beskatningsgrundlag vedrørende fast ejendom, "Gevinst og tab på gæld"

Lagerprincippet finder også anvendelse for gevinst og tab på gæld. Se C.G.3.2.3.4 Gevinst eller tab på gæld (PAL § 15, stk. 4) om gevinst eller tab på gæld.

Opgørelse (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 1.-4. pkt.)

Ved brug af lagerprincippet skal opgørelsen af beskatningsgrundlaget opdeles i fire grupper afhængig af aktivets anskaffelses/afståelsestidspunkt:

Aktiver, der har været ejet hele indkomståret

Har aktivet været ejet i hele indkomståret, skal gevinster og tab opgøres som forskellen mellem de pågældende aktivers værdi ved indkomstårets udløb og aktivernes værdi ved indkomstårets begyndelse. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 1. pkt.

I pengeinstitutordninger, hvor der er værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked fastsættes markedsværdien på disse værdipapirer ved indkomstårets udløb efter den såkaldte trappemodel senest udmeldt i SKM2011.868.SKAT.

Aktiver, der er anskaffet i indkomståret

Er aktivet anskaffet i løbet af indkomståret, skal aktivets anskaffelsessum omregnes til kontantværdi. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved årets udgang og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 2. pkt.

I pengeinstitutordninger, hvor der er værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked fastsættes markedsværdien på disse værdipapirer ved indkomstårets udløb efter den såkaldte trappemodel senest udmeldt i SKM2011.868.SKAT.

Aktiver, der er afstået i indkomståret

Er aktivet afstået i løbet af indkomståret, skal aktivets afståelsessum omregnes til kontantværdi.

Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 3. pkt.

Aktiver, der både er anskaffet og afstået i indkomståret

Er aktivet både er anskaffet og afstået i samme indkomstår, skal gevinster og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 4. pkt.

Se også

Se også afsnit C.G.3.1 Indkomståret (PAL § 11) Indkomstår.

Omregning af anskaffelses- og afståelsessum til kontantværdi (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 2.-4. pkt.)

Når beskatningsgrundlaget på et aktiv skal opgøres, skal både anskaffelsessummen og afståelsessummen omregnes til kontantværdi.

Reglerne for omregning til kontantværdi fremgår af §§ 12-18 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.

Omregning af anskaffelses- og afståelsessummer til kontantværdi sker ved at lægge den kontante del af overdragelsessummen sammen med kursværdien af den resterende del af overdragelsessummen.

Omregningen af anskaffelses- og afståelsessummer til kontantværdi sker med udgangspunkt i det pågældende aktivs markedsværdi. For obligationer, aktier og andre børsnoterede værdipapirer er det den officielle børskurs på overdragelsestidspunktet.

Den kontantomregnede overdragelsessum skal fordeles mellem de forskellige aktiver, der er med i overdragelsen, fx fast ejendom, driftsmidler eller goodwill.

Når aktiver skal overdrages mellem parter, der ikke har sammenfaldende interesser, kan man normalt tage udgangspunkt i den fordeling af overdragelsessummen, som parterne har aftalt.

Det vil sige, den aftalte pris umiddelbart kan lægges til grund som kontantværdi, hvis det dokumenteres eller sandsynliggøres, at:

• aktivet er overdraget til markedspris for kontant overdragelse, og
• forrentning og vilkår ikke afviger fra markedsvilkårene for finansiering af den pågældende type af aktiver.

Omregning til kursværdi af den ikke-kontante del af anskaffelses- og afståelsessummer

Når kontantværdien af den ikke kontante del af anskaffelses- og afståelsessummen skal omregnes, skal kursværdien på overdragelsestidspunktet anvendes.

Den ikke-kontante del af anskaffelses- og afståelsessummer skal omregnes til kursværdi efter følgende principper i §§ 12-18 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven:

1. Lån, der er ydet i form af børsnoterede obligationer, skal ansættes til børskurs.
2. Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelse af fast ejendom og som modsvares af børsnoterede obligationer, skal ansættes til lånets pålydende. Er kontantlånet ikke optaget i forbindelse med overdragelsen, skal kursværdien ansættes til børskursen for de underliggende obligationer.
3. Indekslån skal ansættes til børskursen for de underliggende obligationer ganget med den på overdragelsestidspunktet gældende indeksfaktor.
4. Anslåede realkreditlån, der senere bliver udbetalt kontant, skal ansættes til den børskurs, der er gældende den dag, de underliggende obligationer sælges. Anslåede realkreditlån, der senere overføres til låntagerens konto i Værdipapircentralen, skal ansættes til den kurs, der er gældende den dag, obligationerne overføres.
5. Obligationer, som er noteret på en fondsbørs i et andet land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV), skal ansættes til den kurs, hvortil obligationerne er noteret.
6. Tilsvarende gælder for obligationer, der er optaget til offentlig notering på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.
7. Pantsikrede lån, som forrentes med en fast procentdel af den til enhver tid gældende restgæld, og hvor restgælden nedbringes over en på forhånd fastsat årrække med lige store eller stigende afdrag, skal kursansættes til handelsværdien. Som vejledning kan anvendes det tabelmateriale, som Skattestyrelsen hvert kvartal offentliggør i en SKM-meddelelse, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige forhold.
8. Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med en fastsat lav rente i en periode, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelsen af et obligationslån, skal kursansættes i den første periode til handelsværdien. Ved afståelse af ejendommen efter den fastsatte periode, anvendes de anførte kursværdier under punkt a-f.
9. Andre lån, der omregnes til kursværdi, skal kursansættes efter samme principper som pantsikret lån, jævnfør pkt. g. Som vejledning kan anvendes tabelmateriale, som Skattestyrelsen hvert kvartal offentliggør i en SKM-meddelelse, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige forhold.
10. For lån, der kan indfries til pari, kan der normalt kun anvendes en kurs over 100, når dette tilsiges af lånets forrentning sammenholdt med opsigelsesvarslets længde.
11. Ved overdragelse af et formuegode opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet (kapitaliserede værdi), hvis der hviler en forpligtelse til at udrede brugs-, rente- og indtægtsnydelser. Se bekendtgørelse nr. 996 af 8. januar 2000 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.

Børskursen, der anvendes ved værdiansættelse af punkt a-d, er "alle handlerkursen" kl. 17. "Alle handlerkurser" beregnes af OMX, den Nordiske Børs, København, som et vejet gennemsnit af alle de handler, der indgår i alle handler-omsætningen på det nævnte tidspunkt.

Indtræden af skattepligt (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 7. pkt.)

Bliver et aktiv, der tidligere var skattefrit, skattepligtigt, anses aktivet for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten indtræder.

Bliver et aktiv fx skattepligtigt efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) den 1. april 2010, skal anskaffelsessummen for det PAL-skattepligtige aktiv opgøres på grundlag af handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens indtræden, det vil sige den 1. april 2010. Første indkomstår, hvor aktivet er skattepligtigt efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven), løber fra den 1. april til den 31. december 2010.

Det er penge- og pensionsinstituttet, der opgør PAL-beskatningsgrundlaget. 

Ophør af skattepligt (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3, 8. pkt.)

Bliver et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, skattefrit, opgøres gevinst og tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten ophørte.

Ophører et aktiv fx med at være PAL-skattepligtig den 31. marts 2010, skal afståelsessummerne vedrørende det PAL-skattepligtige aktiv opgøres på grundlag af handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens ophør, det vil sige den 31. marts 2010. Sidste indkomstår, hvor aktivet beskattes efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) er fra den 1. januar til den 31. marts 2010.

Det er penge- og pensionsinstituttet, der opgør PAL-beskatningsgrundlaget.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 Skemaet viser relevante afgørelser på området: