Hvem skal selvangive i forbindelse med et dødsbo for indkomståret før dødsåret?
C.E.1.3.1 Dødsboets pligt til at afgive oplysninger for indkomståret før dødsåret
Indhold
Dette afsnit beskriver dødsboets pligt til at afgive oplysninger for indkomståret før dødsåret.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter alle dødsboer.
Hovedregel
Når dødsfaldet sker så tidligt i året, at afdøde ikke har nået at afgive oplysninger, er det dødsboet eller den længstlevende ægtefælle, der skal afgive oplysninger for indkomståret før dødsåret.
Dette skema viser, hvem der har pligt til at aflevere afdødes oplysningsskema for året før dødsåret, når afdøde ikke har nået det selv før dødsfaldet:
Skifteform |
Hvem skal afgive oplysninger på afdødes vegne |
Privat skifte - herunder også forenklet privat skifte efter DSL (dødsboskifteloven) §§ 33 og 34 |
Dødsboet ved den person, som arvingerne har angivet, at henvendelser på dødsboets vegne skal ske til. Se DSL § 33, stk. 2 og DSL (dødsboskifteloven) § 34, stk. 2, der begge henviser til DSL (dødsboskifteloven) § 25, stk. 6. |
Bobestyrerbo - både solvent og insolvent skifte |
Dødsboet ved bobestyreren |
Uskiftet bo og ægtefælleudlæg (DSL (dødsboskifteloven) § 22) |
Den længstlevende ægtefælle |
Bemærk
Reglerne om
- henstand med fristen for at afgive oplysninger i SKL § 14, stk. 1
- skønsmæssig ansættelse i SKL (skattekontrolloven) § 74, stk. 1
- skattetillæg i SKL § 73
- daglige bøder i SKL § 72, stk. 1
gælder også for indkomståret før dødsfaldet.
Undtagelse
Når dødsboet udleveres som boudlæg efter DSL (dødsboskifteloven) § 18, er der ingen, der er forpligtet til at afgive oplysninger på afdødes vegne. Der er ingen, der hæfter for afdødes restskat, mens kun en længstlevende ægtefælle får udbetalt afdødes overskydende skat. Se DBSL (dødsboskatteloven) §§ 77 og 78, stk. 1 samt afsnit C.E.5.1.1.1 Skatteansættelse for året før dødsfaldet om afdødes skatteansættelse for året før dødsfaldet ved boudlæg.
Når afdøde efterlader sig en længstlevende ægtefælle, skal der ske en skatteansættelse for indkomståret før dødsfaldet. Har afdøde ikke afgivet oplysninger, må skatteansættelse ske skønsmæssigt. Se SKL (skattekontrolloven) § 74, stk. 1.
Den længstlevende ægtefælle kan dog afgive oplysninger på afdødes vegne. Det gælder især, hvor
- afdødes fradrag er forskudsregistreret med for lave beløb
- afdødes indkomster - bortset fra A-indkomst - er forskudsregistreret med for høje beløb
- afdødes indkomstopgørelse og skatteberegning får indflydelse på den længstlevende ægtefælles egen skatteberegning eller for størrelsen af afdødes overskydende skat, fx ved overførsel af
-
- underskud
- ikke benyttet del af personfradrag
ægtefællerne imellem, fordi ægtefællerne er sambeskattet ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil