C.D.11.5.8 Sammenlignelighedsjusteringer
Indhold
Dette afsnit handler om sammenlignelighedsjusteringer.
- Hvad er en sammenlignelighedsjustering
- Hvornår og hvordan laves en sammenlignelighedsjustering.
Hvad er en sammenlignelighedsjustering
Ideelt set er kravet til sammenlignelighed, at ingen forskelle mellem transaktionerne må have indvirkning på de priser og vilkår, der sammenlignes ved den valgte metode. I praksis findes der kun sjældent data, der fuldt ud opfylder dette krav.
De tilgængelige data er nogle gange behæftede med identificerede eller uidentificerede forskelle, som har direkte eller indirekte indflydelse på de priser og vilkår, der sammenlignes. I nogle tilfælde er det muligt at opfylde kravene til sammenlignelighed ved at justere for sådanne forskelle.
En justering består i at isolere effekten af en identificeret forskel og eliminere indvirkningen heraf ved sammenligningen af priser og vilkår for transaktionerne.
Indvirkningen af forskelle i markedsposition, konkurrence, forretnings- eller produktspecifikke faktorer er normalt sværere at kvantificere og justere end eksempelvis indvirkningen af forskelle i kontraktbetingelser, regnskabsstandarder, funktioner eller kapitalbinding.
Forudsætningen for at lave en justering er, at sammenligneligheden øges, og at armslængdeestimatet ved den valgte metode, derved bliver bedre.
Se også
TPG. 3.47 - 3.54.
TPG 6.129 om sammenlignelighedsjusteringer i forhold til immaterielle aktiver.
Hvornår og hvordan laves sammenlignelighedsjusteringer
Justeringer skal laves på en konsistent måde for så vidt angår data der anvendes, i relation til de indkomstår justeringerne vedrører, og de virksomheder der indgår i undersøgelsen.
Store justeringer kan indikere, at der er (for) store problemer med sammenligneligheden, og at det derfor er nødvendigt med yderligere analyser, herunder eventuelt overveje en alternativ tilgang - fx en anden sammenlignelighedsanalyse, andre søgekriterier, en anden metode eller en anden Profit Level Indicator (PLI).
Kapitaljusteringer (justeringer for bindinger i nettoarbejdskapital) er i praksis blandt de mest anvendte justeringer.
Baggrunden for kapitaljusteringer er, at det ud fra en driftsøkonomisk betragtning må forventes, at virksomheder vil forlange kompensation for afledte ekstraomkostninger ved pengebindinger, og at virksomheder, der opnår likviditetsfordele, ligeledes skal betale for disse fordele.
Fx må det forventes, at en virksomhed tager sig betalt for at give en længere kredittid. Samtidig vil den virksomhed, der opnår en længere kredittid, være villig til at betale for denne kredit. Kredittiden koster sælgeren i form af øget finansieringsbehov, mens køberen får "gratis" finansiering". Men denne finansiering er ikke gratis. Længere kredittid vil ofte være forbundet med højere priser, lige som kontant betaling ofte medfører kontantrabatter.
Forskelle i kredittider mv. kan således bevirke, at finansielle indtægter og udgifter reelt bliver konteret under vareforbrug og varesalg, hvilket kan medføre en reduktion i sammenligneligheden af fx resultatet af den ordinære drift (EBIT).
Hvis der skal foretages justeringer for bindinger i arbejdskapital, skal der foretages justeringer for virksomhedernes nettobindinger - og ikke blot for enkeltstående forhold som fx kredittider eller lagre. Ved kapitaljusteringer skal der derfor typisk foretages justeringer for betydningen af:
- Tilgodehavender hos debitorer
- Lagre
- Udeståender til kreditorer.
En kapitaljustering vil typisk indebære følgende trin, som skal forklares og underbygges:
- Relative forskelle i nettoarbejdskapital skal identificeres. Alt efter metode- og PLI-valg kan bindingerne i nettoarbejdskapital sættes i forhold til forskellige relevante nøgletal (omsætning, omkostninger, aktiver mv.).
- Beregningen af betydningen (værdien) af forskellene ved brug af en passende rente.
- Justering af de relevante nøgletal for de sammenlignelige virksomheder og/eller for den testede part, så nøgletallene bliver mere sammenlignelige.
Se også
Annexet til TPG kap. III, hvor der gives et praktisk eksempel på en kapitaljustering.
Læs også:
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil