Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.11.5.7.4 Valg af udsøgningskriterier

Indhold

Nedenfor gennemgås en række eksempler på udsøgningskriterier. Bortset fra fravælgelsen af koncernforbundne selskaber er formålet med hvert trin at øge sammenligneligheden.

Det skal konkret begrundes, hvordan hvert eneste trin forbedrer sammenligneligheden i det konkrete tilfælde. Virksomheden skal fx redegøre for, hvorfor anvendelse af en omsætningsgrænse forbedrer sammenligneligheden.

Databaserne indeholder begrænsede oplysninger. Strenge krav til et forhold kan således få betydning for, hvor strenge krav der stilles for andre forhold. Der skal derfor være en sammenhæng mellem betydningen af et forhold, og de krav der stilles.

Hvis der fx er tale om afgørende stordriftsfordele og et internationalt marked, kan ufravigelige krav om samme geografiske marked måske udelukke selskaber, der samlet set er mere sammenlignelige.

Udsøgningskriterierne betinges af, hvilke transaktioner databaseundersøgelsen vedrører. Anvendes kommercielle databaser kan nedenstående eksempler på udsøgningskriterier anvendes til at afgrænse sammenligningsgrundlaget:

  1. Valg af den periode som databaseundersøgelsen skal dække
  2. Fravalg af koncernforbundne virksomheder
  3. Virksomhedernes forretningsmæssige aktivitet
  4. Økonomiske omstændigheder
  5. Tilgængelighed af regnskabsoplysninger
  6. Kvalitativ vurdering.

Ad a) Valg af den periode som databaseundersøgelsen skal dække

Ved søgningen efter sammenlignelige transaktioner eller aktiviteter i databaser, skal der tages stilling til, hvilken periode analysen skal dække. Ofte vil det være muligt at til og fravælge år i de kommercielle databaser.

Ad b) Fravalg af koncernforbundne virksomheder

Ved den kvantitative udsøgningsproces skal virksomheder, som  ifølge databasens ejerskabsoplysninger ikke er uafhængige, frasorteres. Konsoliderede regnskabsdata kan, såfremt de opfylder kravene til sammenlignelighed, anvendes.

Da de kommercielle databaser ikke indeholder oplysninger om stemmerettigheder, kan der ved den kvantitative udsøgningsproces udelukkende frasorteres på baggrund af ejerskabsoplysninger. De kommercielle regnskabsdatabasers ejerskabsoplysninger er ikke altid komplette. Det kan derfor være nødvendigt, at der ligeledes foretages en kvalitativ vurdering af, om de kvantitativt udsøgte virksomheder er koncernforbundne.

Ad c) Virksomhedernes forretningsmæssige aktivitet

Den forretningsmæssige aktivitet kan ved den kvantitative udsøgningsproces typisk afgrænses ved at anvende søgekriterier, så som

  • branchekode
  • nøgleord i forretningsbeskrivelsen og
  • regnskabsmæssige nøgletal.

Branchekoder:

Ud for hver branchekode er der anført en beskrivelse af den forretningsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i denne beskrivelse anvendes den eller de branchekoder, der bedst beskriver den forretningsmæssige aktivitet for den transaktion, der testes.

Inddeling af branchekoder følger forskellige standarder mellem lande. Derfor indeholder kommercielle regnskabsdatabaser også forskellige typer af branchekoder. Ved ikke-nationale søgninger skal man derfor være opmærksom på, at de anvendte branchekoder er opgjort på samme grundlag. For databaseudsøgninger efter europæiske selskaber kan den fælles europæiske branchekode, NACE Rev. 1, eventuelt anvendes.

Nøgleord i forretningsbeskrivelsen:

Mens branchekoden er en meget standardiseret klassifikation af virksomheders forretningsmæssige aktivitet, indeholder forretningsbeskrivelsen en mere individuel beskrivelse. Ved at anvende forretningsbeskrivelsen som udsøgningskriterium kan virksomheder udsøges på baggrund af nøgleord i forretningsbeskrivelsen.

Der kan både foretages tilvalg og fravalg af selskaber på baggrund af nøgleord. Ved tilvalg udsøges alle selskaber, der positivt har anført nogle bestemte nøgleord i forretningsbeskrivelsen. Ved fravalg frasorteres alle selskaber, der positivt har anført nogle andre nøgleord i forretningsbeskrivelsen. Hvis der fx søges efter sammenlignelige salgsselskaber, der ikke har produktion, udsøges ved tilvalg de selskaber, der har anført ordene "salg" og "distribution", og ved fravalg de selskaber, der har anført ordet "produktion" i deres forretningsbeskrivelser.

Ikke alle virksomheder i en database har en forretningsbeskrivelse. Ved at anvende nøgleord som udsøgningskriterium skal man derfor være opmærksom på, hvordan selskaber uden forretningsbeskrivelse indgår. Ved tilvalg vil virksomheder uden forretningsbeskrivelse blive elimineret, mens dette ikke vil være tilfældet ved fravalg.

Regnskabsmæssige nøgletal:

Regnskabsmæssige nøgletal eller poster kan også anvendes til at afgrænse den forretningsmæssige aktivitet for sammenligningsgrundlaget. Dette kan fx være oplysninger om tilstedeværelse af immaterielle aktiver, udgifter til forskning og udvikling eller størrelsen på kapacitetsomkostningerne.

Regnskabsmæssige nøgletal kan også anvendes til en mere indirekte afgrænsning. I det omfang den transaktion, der testes, har begrænsede forretningsmæssige risici, kan det være hensigtsmæssigt allerede i den kvantitative udsøgningsproces at eliminere selskaber med en åbenbar unormal indtjening. Dette kunne fx være selskaber med vedvarende underskud.

Ad d) Økonomiske omstændigheder

De økonomiske omstændigheder (markedsmæssige betingelser) kan ved den kvantitative udsøgningsproces fx afgrænses ved at anvende:

  • geografisk placering
  • størrelsen af den forretningsmæssige aktivitet og
  • antal år med forretningsmæssige aktiviteter.

Geografisk afgrænsning:

Alt andet lige kan det lægges til grund, at forretningsmæssig aktivitet på samme geografiske marked har mere sammenlignelige markedsmæssige betingelser end forretningsmæssig aktivitet på geografisk adskilte markeder.

Der kan således argumenteres for, at lade landespecifikke udsøgninger have præference i forhold til ikke-landespecifikke udsøgninger. Omvendt vil datagrundlaget for så vidt angår de landespecifikke udsøgninger som udgangspunkt være mere begrænset end ved de ikke-landespecifikke udsøgninger, idet populationen af potentielt sammenlignelige transaktioner/aktiviteter er mindre.

Vurderingen af, om der skal anvendes landespecifikke udsøgninger - fremfor ex regionale udsøgninger - indeholder derfor en afvejning af hensynet til den funktionelle sammenlignelighed i forhold til hensynet til den markedsmæssige sammenlignelighed.

Anvendelse af regionale udsøgninger skal som udgangspunkt begrundes. Enten i forhold til manglende landespecifikt sammenligningsgrundlag, eller ved sandsynliggørelse af, at de geografisk adskilte markeder, der er anvendt i databaseundersøgelsen, ikke har væsentligt forskellige markedsmæssige betingelser.

Ved regionale udsøgninger udvælges de lande, hvor formodningen for sammenlignelighed er størst i forhold til den virksomhed, der testes.

Bemærk at betydningen af den geografiske placering kan variere mellem brancher, fx som følge af samfundsøkonomiske, politiske eller reguleringsmæssige forhold. På den baggrund kan der være grundlag for at fravælge enkelte lande fra regionale udsøgninger med konkrete begrundelser.

Størrelsen af den forretningsmæssige aktivitet:

Størrelsen af den forretningsmæssige aktivitet, der kan have betydning for virksomheders forretningsmæssige situation, kan fx afgrænses i forhold til omsætning, antal medarbejdere eller værdi af aktiver.

Antal år med forretningsmæssig aktivitet:

Nyetablerede virksomheders regnskabsmæssige resultater kan være præget af opstartsomkostninger mv. Disse virksomheder vil derfor som udgangspunkt ikke kunne anvendes som sammenligningsgrundlag. Andre virksomheder kan også frasorteres grundet særlige forhold, fx inaktive virksomheder og virksomheder under konkurs mv.

Ad e) Tilgængelighed af regnskabsoplysninger

Ved databaseundersøgelser i kommercielle regnskabsdatabaser anvendes regnskabsmæssige nøgletal til at fastlægge armslængdeinterval. Hvilke regnskabsmæssige nøgletal, der skal anvendes, afhænger af den valgte transfer pricing-metode.

Regnskabsdatabaserne indeholder imidlertid ikke altid komplette regnskabsoplysninger for alle virksomheder. I den kvantitative udsøgningsproces kan det derfor være hensigtsmæssigt at frasortere virksomheder, for hvilke regnskabsoplysninger til fastlæggelse af armslængdeinterval ved den anvendte transfer pricing-metode ikke er tilgængelige.

Ad f) Kvalitativ vurdering

For at verificere, om de kvantitativt udsøgte virksomheder kan anvendes som sammenligningsgrundlag, skal der foretages en kvalitativ vurdering af de enkelte virksomheder.

Udover databasens egen forretningsbeskrivelse skal andre umiddelbart tilgængelige informationskilder anvendes, herunder virksomhedernes eventuelle hjemmesider, andre oplysninger fra internettet mv. I det omfang sammenligneligheden ikke kan verificeres på baggrund af umiddelbart tilgængelige oplysninger, kan det være nødvendigt at rekvirere virksomhedernes årsrapport. Der skal foretages en ensartet søgning efter kvalitative informationer for alle de potentielt sammenlignelige virksomheder.

På baggrund af en samlet vurdering afgøres det, om hver enkelt virksomhed skal indgå i sammenligningsgrundlaget. Udvælgelsen skal foretages konsistent. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.