Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.11.15.3.2 Hvorfor anmode om en APA

Indhold

Dette afsnit handler om fordele og ulemper ved at ansøge om en APA.

Afsnittet indeholder:

  • Ressourcer.
  • Undgå dobbeltbeskatning.
  • Undgå transfer pricing-revision.
  • Mulighed for at forlænge APA'en.
  • Bred international anerkendelse af APA'er.

Ressourcer

Det er kendetegnende for processen i forbindelse med bi-/multilaterale APA'er, at den typisk kræver væsentlige ressourcer - både fra virksomhedens side og fra Skattestyrelsens kompetente myndigheds side. Virksomheden skal derfor gøre sig klart, om de er villige til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for processen. Se dog afsnittet nedenfor om muligheden for at forlænge APA'en.

Ressourcebehovet skyldes bl.a., at der er to eller flere landes kompetente skattemyndigheder - og nationale skattesystemer - involveret i processen.

Undgå dobbeltbeskatning

En bi-/multilateral APA giver ansøgeren en sikkerhed for, at skattemyndighederne i to/flere lande accepterer virksomhedens transfer pricing-principper i den periode, APA'en gælder.

En APA er således en effektiv sikring mod dobbeltbeskatning.

Undgå transfer pricing-revision

Generelt gælder det, at Skattestyrelsen ikke anmoder om en egentlig transfer pricing-dokumentation for de transaktioner, der er omfattet af en bi-/multilateral APA, med mindre en efterfølgende kontrol viser, at den indgåede aftale ikke følges. Hvis der er opnået en bi-/multilateral APA for alle virksomhedens kontrollerede transaktioner, vil der kun undtagelsesvis blive anmodet om en transfer pricing-dokumentation i APA'ens gyldighedsperiode.

Desuden iværksættes der kun undtagelsesvis en skatterevision af de koncerninterne transaktioner, der er omfattet af APA'en, i den periode, som APA'en omfatter. Skulle en skatterevision alligevel blive iværksat, vil revisionen sædvanligvis indskrænke sig til en kontrol af, at aftalen overholdes.

Mulighed for at forlænge APA'en

Gyldighedsperioden for en APA vil meget ofte hurtigt kunne forlænges, hvis de grundlæggende forhold ikke har ændret sig væsentligt. Hovedparten af de APA'er, Skattestyrelsens kompetente myndighed har indgået, er blevet forlænget i en ny periode efter udløb.

Bred international anerkendelse af APA'er

EU-kommissionen anbefaler at anvende bilaterale APA'er til at undgå dobbeltbeskatning i Det Indre Marked. Den 5. juni 2007 tiltrådte Rådet EU-kommissionens meddelelse af 26. februar 2007, COM(2007) 71 final, "On the work of the EU Joint Transfer Pricing Forum in the field of dispute avoidance and resolution procedures and on Guidelines for Advance Pricing Agreements within the EU". Meddelelsen indeholder også retningslinjer til medlemsstaterne om rammerne for at indgå APA'er.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.