Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvordan beskattes et salg af næringsaktier?

C.B.2.4.3.1 Beskatning af personer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af personer, der ejer næringsaktier.

Afsnittet indeholder:

  • Indkomstopgørelsen
  • Opgørelse af gevinst og tab
  • Lagerprincippet
  • Statusskift.

Se også

Se også afsnit C.B.2.13 Overdragelse med succession om overdragelse af næringsaktier med succession.

Indkomstopgørelsen

Gevinst og tab på næringsaktier medregnes for personer ved opgørelse af den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, samt PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 4 (modsætningsvist).

Der er fuldt fradragsret for tab, og et evt. underskud i den skattepligtige indkomst kan fremføres til brug i et senere indkomstår. Se PSL (personskatteloven) § 13, stk. 1.

Gevinst og tab som en næringsdrivende person lider på finansielle kontrakter, som indeholder en ret eller en pligt til at købe eller sælge aktier, medregnes i den skattepligtige indkomst. Se KGL (kursgevinstloven) §§ 29 og 33. Tabet er ikke kildeartsbegrænset efter reglerne i kursgevinstloven. Se KGL (kursgevinstloven) § 32, stk. 1. 2. pkt.

Næringsdrivende personer skal medregne gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i den skattepligtige personlige indkomst. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, stk. 3, PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4 (modsætningsvist).

Udbytte fra næringsaktier medregnes til den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 5.

Salgssummer i forbindelse med tilbagesalg af næringsaktier til det udstedende selskab efter LL (ligningsloven) § 16 B, medregnes til den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 5.

Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af overskud ved den selvstændige handelsvirksomhed med næringsaktier. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) §§ 4-5.

Næringsdrivende personer kan vælge at anvende virksomhedsordningen ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. I denne situation vil gevinst og tab indgå efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Se også

Opgørelse af gevinst og tab

Fortjeneste og tab medregnes efter realisationsprincippet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 1.

Ved brug af realisationsprincippet skal fortjeneste og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 1.

Fortjeneste og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning medregnes efter lagerprincippet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 4. Et skattemæssigt tab vil ikke være omfattet af kildeartsbegrænsningen for tab på visse investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 3, 13A, og 17, stk. 4.

Se også

Lagerprincippet

Personer, som er næringsdrivende, kan vælge at anvende lagerprincippet på deres beholdning af næringsaktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 2.

Hvis den næringsdrivende vælger at anvende lagerprincippet, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

For de aktier som er købt i løbet af året anvendes købssummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For de aktier som er solgt i løbet af året, anvendes salgssummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 2.

Der er ikke mulighed for at gå tilbage til realisationsprincippet, hvis det er valgt at anvende lagerprincippet.

Ved skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal aktiernes anskaffelsessum anvendes som værdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori ændringen skal have virkning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24, stk. 3. 1. pkt.

Overgangsregler

ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 13 indeholder en overgangsregel, fordi personer fortsat skal anvende lagerprincippet, hvis de efter tidligere regler anvendte lagerprincippet på aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17.

Der gælder en overgangsregel for lagerbeskattede vederlagsaktier, som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af aktieavancebeskatningslovens øvrige regler. Vederlagsaktiernes handelsværdi den 31. december 2005 skal anvendes som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab ved et salg af aktierne den 1. januar 2006 eller senere. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 14.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.7.2 Realisationsprincippet eller lagerprincippet? om lagerprincippet.

Statusskift

Er der valgt lagerprincippet, gælder der specielle regler vedr. anskaffelsessummen, når en aktie overgår fra næringsbeholdningen til anlægsbeholdningen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24, stk. 4.

Gevinst og tab skal efter en næringsakties overgang til anlægsbeholdningen opgøres, når skatteyderen har valgt lagerprincippet, på baggrund af aktiens værdi ved slutningen af det indkomstår som lå før overgangen, og ikke ud fra den faktiske anskaffelsessum. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24, stk. 4.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.