Kan en honorarmodtager få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse? Kan en selvstændig få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse? Kan en honorarmodtager få skattefri rejsegodtgørelse? Kan selvstændige få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse?
C.A.7.2.3 Personer, som ikke kan få skattefri rejsegodtgørelse
Indhold
Dette afsnit handler om, hvilke personer der helt er afskåret fra at få skattefri rejsegodtgørelse.
Afsnittet indeholder:
- Lønmodtagere
- Honorarmodtagere mv.
- Selvstændigt erhvervsdrivende
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lønmodtagere
Disse personer, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger, kan ikke anvende rejsereglerne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 1 - 9:
- lønmodtagere, som kan tage fradrag efter SØBL § 3, jf. § 4, stk. 2,
- lønmodtagere, som kan anvende reglerne i SØBL § 5, stk. 1, jf. >stk. 5< (DIS-ordningen)
- lønmodtagere, som får diverse tillæg og lignende ydelser, fordi de er udsendt af den danske stat. Se LL (ligningsloven) § 7, nr. 15
- lønmodtagere, som får skattefri godtgørelser under deres uddannelse mv. efter reglerne i LL (ligningsloven) § 31, stk. 4, mens
- lønmodtagere, som er registrerede som erhvervsfiskere, og som har valgt at tage fradrag efter reglerne i LL (ligningsloven) § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, ikke kan anvende rejsereglerne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 1-8.
De nævnte lønmodtagere kan ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse efter LL (ligningsloven) § 9 A. De kan heller ikke få fradrag efter reglerne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7. Se afsnit C.A.7.3.3 Personer som ikke (helt eller delvist) kan fratrække rejseudgifter efter LL § 9 A om personer, som helt eller delvist er afskåret fra at fratrække rejseudgifter.
Herudover er en række lønmodtagere, fx langturschauffører og turistfører, der ikke kan få skattefri logigodtgørelse med standardsats. Men de kan godt få skattefri godtgørelse for kost og småfornødenheder med standardsats. Se afsnit C.A.7.2.5.2 Rejsegodtgørelse med standardsats for logi. om rejsegodtgørelse med standardsats for logi.
Endelig bemærkes at der for lønmodtagere der beskattes efter KSL (kildeskatteloven) § 48 B (arbejdsudlejede) beregnes 30 pct. skat af godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold mv. jf KSL (kildeskatteloven) § 48 B, sidste led uanset betingelserne for at være på rejse i LL § 9 A er opfyldt. Derimod kan de pågældende modtage fri kost og logi, uden at der skal indholdes 30 pct. skat heraf, forudsat betingelserne for at være på rejse i LL § 9 A er opfyldt. Se SKM2013.182.LSR og afsnit C.F.3.1.4 Udlejning af arbejdskraft (arbejdsudleje).
Honorarmodtagere mv.
Personer, som får honorarer, der er B-indkomst samt personer der har indtægt fra hobbyvirksomhed, kan ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse eller foretage fradrag efter LL (ligningsloven) § 9 A. Disse personer kan i stedet trække deres dokumenterede, faktiske udgifter på erhvervsmæssige rejser fra i den personlige indkomst efter SL (statsskatteloven) § 6.
De kan dog få dækket de faktiske omkostninger til overnatning mv. af hvervgiveren som udlæg efter regning. Se SKM2011.112.SR og afsnit C.A.7.2.6 Godtgørelse af den dokumenterede faktiske udgift (udlæg efter regning) om godtgørelse af den dokumenterede faktiske udgift (udlæg efter regning). Hvis honorarmodtageren mv. får dækket rejseudgiften som udlæg efter regning, kan han eller hun ikke trække udgiften fra.
Selvstændigt erhvervsdrivende
Selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse.
I stedet kan de fratrække deres rejseudgifter i det omfang, de har været på en erhvervsmæssig rejse. Se afsnit C.A.7.3.2 Personer, som kan fratrække rejseudgifter efter LL § 9 A om personer, som kan fratrække rejseudgifter efter LL (ligningsloven) § 9 A.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
||
SKM2013.182.LSR |
En arbejdsudlejet person skulle ikke beskattes af fri kost og logi, hvis rejsereglerne var opfyldt, jf. ligningslovens § 9 A, da han i så fald ikke kunne anses at have modtaget et skattepligtigt gode. Udgiften ansås for arbejdsgiverens og ikke arbejdstagerens i denne situation. |
SKM2013.276.SKAT |
SKM2011.112.SR |
En honorarmodtager kan skattefrit få dækket de faktiske omkostninger til overnatning mv. som udlæg efter regning af hvervgiveren. I så fald er der ikke fradrag for udgiften. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil