C.A.10.4.2.2.4 Afgrænsningen mellem reglerne i statsskatteloven og PBL afsnit II A
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B?
- Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og SL (statsskatteloven) § 5, litra b?
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B?
Bestemmelserne omfatter:
- Livsforsikringer
- Pensionskasseordninger
- Syge- og ulykkesforsikringer
- Pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.
Begge bestemmelser omfatter stort set de samme ordninger. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 1. Det er derfor ikke på typen af forsikrings- eller pensionsordning bestemmelserne adskiller sig fra hinanden, men derimod på den skattemæssige behandling af præmierne og bidragene til ordningerne og udbetalingerne fra ordningerne.
Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og SL (statsskatteloven) § 5, litra b?
SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og SL (statsskatteloven) § 5, litra b, omfatter typisk:
- Udenlandske lovbestemte obligatoriske pensions-/forsikringsordninger
- Offentligt administrerede pensions-/forsikringsordninger
- Uafdækkede direktørordninger.
Statsskattelovens regler er opsamlingsbestemmelser
Statsskattelovens regler er i forhold til reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B opsamlingsbestemmelser, der samler alle de ordninger, der ikke er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, eller de to nævnte bestemmelser i PBL (pensionsbeskatningsloven) afsnit II A.
Statsskattelovens regler er beskrevet i afsnit C.A.10.4.2.7 Den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c og beskatningsreglen i SL § 5 litra b om den usymmetriske beskatningsregel i SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og beskatningsreglen i SL (statsskatteloven) § 5, litra b.
Se også afsnit C.A.10.4.3 Forskellige typer forsikrings- og pensionsordninger forskellige typer forsikrings- og pensionsordninger, hvor der gennemgås en række konkrete ordninger, der ikke alle er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 53 A og 53 B, og som derfor er omfattet af statsskattelovens regler.
Generelt set kan visse ordninger på forhånd udskilles fra PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 53 A og 53 B og følgelig være omfattet af statsskattelovens regler. Det drejer sig om:
- Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger
- Offentligt administrerede ordninger.
Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger
Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger kaldes inden for EU/EØS-området for søjle 1-ordninger. Disse ordninger finansieres i de fleste lande gennem store lovbestemte arbejdsgiverbidrag og mindre arbejdstagerbidrag.
Hovedydelsen, der udbetales fra disse udenlandske søjle 1- ordninger, svarer formentlig i store træk til den alders-, invalide- og efterlevendepension, som udbetales fra danske frivillige og obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger samt fra tjenestemandspensionsordningen.
Søjle 1-ordninger er omfattet af reglerne i statsskatteloven. Se afsnit C.A.10.4.2.7 Den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c og beskatningsreglen i SL § 5 litra b om den usymmetriske beskatningsregel i SL (statsskatteloven) § 4, litra c, og beskatningsreglen i SL (statsskatteloven) § 5, litra b.
Reglerne i LL (ligningsloven) § 7 L, stk. 1, og LL (ligningsloven) § 8 M, stk. 2, giver under visse betingelser bortseelses-/fradragsret for indbetaling til søjle 1-ordningerne. Se afsnit C.A.10.4.3.18 Udenlandske Søjle 1-ordninger (obligatoriske, lovbestemte) om udenlandske Søjle 1-ordninger (obligatoriske, lovbestemte).
Offentligt administrerede ordninger
Offentligt administrerede ordninger er ikke omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A eller PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B.
Se SKM2001.159.LSR. I denne sag udtalte Landsskatteretten, at PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A antages kun at angå ordninger oprettet i private forsikringsselskaber og lignende og ikke offentligt administrerede ordninger.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKM-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsskatteretten |
||
SKM2001.159.LSR |
Udbetaling fra den frivillige dagpengesikring var ikke skattefri efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A. Denne regel antoges kun at angå ordninger oprettet i private forsikringsselskaber og lignende og ikke en offentligt administreret ordning som den omhandlede frivillige dagpengesikring. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil