Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

A.C.3.5.2.4 Beregning af bøde ved flere overtrædelser

Indhold

Dette afsnit handler om beregning af bøde ved flere overtrædelser.

Afsnittet indeholder:

  • Beregning af bøde, når der både er forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser
  • Fuld kumulation
  • Nettoprincippet.

Beregning af bøde, når der både er forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser

Hvis der foreligger både et forsætligt forhold og et groft uagtsomt forhold ved unddragelse inden for skatte- og momslovgivningen, reduceres bøden for unddragelse på 60.000 kr. og derunder ved hver tilregnelsesform for sig, jf. afsnit A.C.3.5.2.1. Bøderne lægges sammen, og nedrunding foretages af slutsummen. Tilsvarende gælder ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, hvor knækgrænsen >ved overtrædelser begået før 1. januar 2020< dog er 30.000 kr. Se afsnit A.C.3.5.5.2 Praksis for strafnedsættelse i bødesager.

Eksempel

I en sag er der forsætligt unddraget 112.000 kr. i skat og groft uagtsomt unddraget 145.000 kr. i moms.

Bødeberegningen bliver:

Forsætlig unddragelse af skat

(60.000 x 1) + (52.000 x 2) =

164.000 kr.

Grov uagtsom momsunddragelse

(60.000 x ½) + (85.000 x 1) =

115.000 kr.

I alt

279.000 kr.

Nedrunding

 

9.000 kr.

Bøden bliver

270.000 kr.

Fuld kumulation

Udgangspunktet er fuld kumulation af de beregnede bødebeløb ved samtidig overtrædelse af flere lovområder inden for skatte- og afgiftslovgivningen.

Nettoprincippet

Ved opgørelse af den samlede unddragelse gælder et nettoprincip. Hvis efteropkrævning af unddragne afgifter har ført til et nedsat overskud til beskatning i virksomheden, skal nedsættelsen af den skat, som virksomheden skal betale, modregnes i de unddragne afgifter.

Bemærk

Hvis der i sager om afgiftsunddragelse konstateres fejl til virksomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der fremkommer negative beløb, der skal modregnes ved opgørelse af nettounddragelsen, skal der tages hensyn hertil ved beregning af normalbøden.

Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme forhold efter saldoprincippet, dvs. det samlede negative beløb modregnes i det samlede unddragne beløb, før bøden beregnes.

Ved forsætlige forhold, eventuelt kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes bøden i forhold til den fulde unddragelse for hvert forhold for sig, og der foretages herefter en forholdsmæssig reduktion af det samlede bødebeløb på grundlag af forholdet mellem det negative beløb og det samlede unddragne beløb.

Simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i beregningen.

Se også

Se afsnit A.C.3.5.1.3 Strafudmåling ved flere overtrædelser om strafudmåling ved flere overtrædelser.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.