A.C.3.2.1.2 Straffebestemmelser i skattekontrolloven, SKL-Lbk 1264 til og med indkomståret 2017
Indhold og ny skattekontrollov
Dette afsnit handler om de oplysninger, som skatteyder er pligtig at afgive til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med skatteansættelsen.
Der er vedtaget en ny skattekontrollov (SKL (skattekontrolloven)), lov nr. 1535 af 15. december 2017, som trådte i kraft 1. januar 2019.
Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 90 finder straffebestemmelserne i SKL (skattekontrolloven) som altovervejende hovedregel ikke anvendelse for overtrædelser vedrørende indkomståret 2017 eller tidligere indkomstår. For sådanne indkomstår gælder den tidligere skattekontrollov. Se lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer.
De straffeprocessuelle regler i SKL (skattekontrolloven) finder anvendelse fra 1. januar 2019, uanset hvilket indkomstår sagen vedrører.
Bemærk – SKL-Lbk 1264
Når der i afsnit A.C.3 Straffeproces henvises til den tidligere skattekontrollov, er henvisningen ”SKL-Lbk 1264”.
Bemærk – udtrykkene ”selvangive” og ”selvangivelse”
Udtrykkene ”selvangive” og ”selvangivelse” er i SKL (skattekontrolloven) erstattet af ”oplyse” og ”oplysningsskema”.
I afsnit A.C.3.2.1.2 Straffebestemmelser i skattekontrolloven, SKL-Lbk 1264 til og med indkomståret 2017 og andre steder, hvor det er relevant, opretholdes terminologien ”selvangive” og ”selvangivelse”, da straffebestemmelserne i SKL-Lbk 1264 hænger sammen med reglerne om selvangivelsespligt mv. til og med indkomståret 2017.
Straffebestemmelserne i den nye skattekontrollov (SKL (skattekontrolloven)) er omtalt nedenfor i afsnit A.C.3.2.1.3 Straffebestemmelser i skattekontrollov, SKL.
Se også afsnit A.C.3.2.1.3.1 Ikrafttrædelse om ikrafttrædelse af SKL (skattekontrolloven).
Straffebestemmelserne i skatteindberetningsloven (SIL) er omtalt nedenfor i afsnit A.C.3.2.1.4 Straffebestemmelser i skatteindberetningslov, SIL.
Se også afsnit A.C.3.2.1.4.1 Ikrafttrædelse om ikrafttrædelse af SIL.
Afsnittet indeholder:
- Afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger, SKL-Lbk 1264 § 13 (A.C.3.2.1.2.1 Afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger, SKL-Lbk 1264 § 13)
- Overtrædelse af oplysningspligt vedrørende aktiver i udlandet, SKL-Lbk 1264 § 13 A (A.C.3.2.1.2.2 Overtrædelse af oplysningspligter i forbindelse med aktiver i udlandet, SKL-Lbk 1264 § 13 A)
- Udstedelse af urigtig faktura mv., SKL-Lbk 1264 § 13 B (A.C.3.2.1.2.3 Udstedelse af urigtig faktura mv., SKL-Lbk 1264 § 13 B)
- Medvirken til skatteunddragelse ved køb af varer og ydelser til underpris SKL-Lbk 1264 § 13 C (A.C.3.2.1.2.4 Medvirken til skatteunddragelse ved køb af varer til underpris, SKL-Lbk 1264 § 13 C)
- Forskellige oplysningspligter, SKL-Lbk 1264 § 14 (A.C.3.2.1.2.5 Forskellige oplysningspligter, SKL-Lbk 1264 § 14)
- Forsæt til at undgå skatteansættelse, SKL-Lbk 1264 § 15 (A.C.3.2.1.2.6 Forsæt til at undgå skatteansættelse, SKL-Lbk 1264 § 15)
- Passivitet ved skatteansættelse, SKL-Lbk 1264 § 16 (A.C.3.2.1.2.7 Om passivitet ved skatteansættelse, SKL-Lbk 1264 § 16)
- Forskellige former for regnskabsmangler, SKL-Lbk 1264 § 17 (A.C.3.2.1.2.8 Om forskellige former for regnskabsmangler, SKL-Lbk 1264 § 17).
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil