Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2019-2
<< >>

D.A.8.1.1.6.4.2 Konkurs- og dødsboer

Indhold

Dette afsnit beskriver, at et tab er konstateret, når der ved afslutningen af konkurs- og dødsboer ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit D.A.8.1.1.6.5 Forventede tab kun ved konkurs og betalingsstandsning (rekonstruktion) om forventede tab.

Regel

Et tab anses for konstateret, når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

Det er en forudsætning for at foretage fradrag i momsgrundlaget, at det af det foreliggende regnskabsmateriale mv. fremgår, hvorledes de udestående fordringer er behandlet, og at regnskabet i øvrigt føres på en måde, så det sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte indgå.

Se AFG1980, 738DEP.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

EU-Domme

C-246/16, Di Maura

Sjette direktivs artikel 11, punkt C, stk. 1, andet afsnit, kan ikke fortolkes således, at en medlemsstat kan gøre kreditors regulering af momsgrundlaget i tilfælde af en debitors konkurs betinget af, at behandlingen af et konkursbo er afsluttet uden fuld dækning for anmeldte krav, især når et sådan kan vare mere end 10 år.

Domstolen udtaler, at formålet med sjette direktivs artikel 11, punkt C, stk. 1, andet afsnit, kan opnås ved, at den momspligtige person godtgør, at der er en rimelig sandsynlighed for, at gælden ikke vil blive betalt.

Domstolen lader det være op til medlemsstaterne at afgøre, hvilken dokumentation den momspligtige person skal fremlægge for at bevise en sandsynlig, langvarig og manglende betaling.

Af afsnit D.A.8.1.1.6.5 Forventede tab kun ved konkurs og betalingsstandsning (rekonstruktion) om forventede tab fremgår det, at det er muligt foreløbigt at foretage momsfradrag i momsgrundlaget for forventede tab på debitorer, når der forelægger en erklæring herom fra kurator.

Skatterådet

SKM2015.597.SR

Skatterådet bekræfter, at Spørger kan foretage momsmæssig regulering af et tab på en debitor, der er gået konkurs, hvis kravet opretholdes i konkursboet, selv om Spørger opnår delvis dækning af kravet via en erstatning fra debitors revisionsfirma. Erstatningsbeløbet fra revisionsfirmaet kan ikke anses for vederlag for Spørgers leverancer til debitor.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger kan foretage momsmæssig regulering af et tab på en debitor, der er erklæret konkurs, hvis kravet ikke opretholdes i konkursboet, men frafaldes i samme omfang, som spørger opnår dækning af kravet via en erstatning fra debitors revisionsfirma. Krav der er frafaldet, er ophørt med at eksistere.

Skatteministeriet
AFG1980,738DEP

Registrerede virksomheder kan foretage fradrag i momsregnskabet for moms af tab på debitorer når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer) dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

Det er i alle tilfælde en forudsætning for at foretage fradrag, at det fremgår af det foreliggende regnskabsmateriale mv., hvorledes de udestående fordringer er behandlet, og at regnskabet i øvrigt føres på en sådan måde, at det sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte indgå.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.