G.A.3.1.1.1.2 Retsvirkninger og særlige forhold vedrørende udlæg, når skyldner har indgået en afdragsordning
>Indhold
Afsnittet indeholder:
- Retsvirkningerne af en indgået afdragsordning
- Fratagelse af udlagte effekter, når der samtidig indgås en afdragsordning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.<
Retsvirkningerne af en indgået afdragsordning
Selv om en afdragsordning overholdes af skyldner, kan RIM foretage og realisere udlæg, foretage modregning, indtrædelse mv. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 12.
Selvom RIM ikke længere skal tage et forbehold i afgørelsen for at kunne foretage fx modregning, bør RIM fortsat vejlede skyldnere om dette i en afgørelse.
Der er ikke klageadgang til Landsskatteretten over et eventuelt modregningsforbehold i forbindelse med en afdragsordning. Se SKM2008.1011.LSR.
Fratagelse af udlagte effekter, når der samtidig indgås en afdragsordning
Fogedretten kan bestemme, at ejendele, der er foretaget udlæg i, ikke må tages fra skyldner, når
- han indgår en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten og
- afdragsordningen løber i maksimalt 10 måneder.
Se RPL § 525.
Bestemmelsens formål er at hindre, at genstande, der har en betydelig brugsværdi for skyldner og hans husstand sælges på tvangsauktion, inden skyldner har haft rimelig mulighed for at betale restancen.
RIM anvender de samme principper som Fogedretten. Se RPL §525.
Se også
SKM2011.318.ØLR, hvorefter der er klageadgang til Fogedretten på pantefogedens afslag på en afdragsordning efter RPL § 525, stk. 2.
>Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsretskendelser |
||
SKM2011.318.ØLR |
Østre Landsret fandt som følge af forarbejderne til RPL § 525, og skatteinddrivelseslovens § 5, at en skyldner i medfør af skatteinddrivelseslovens § 6 kan klage til fogedretten over pantefogedens afslag på en afdragsordning efter RPL § 525, stk. 2. Landsretten udtalte, at der for fogedretten kun undtagelsesvist vil kunne være grundlag for at træffe afgørelse om en afdragsordning efter retsplejelovens § 525, stk. 2, og fandt i den konkrete sag, at der ikke var grundlag for at imødekomme skyldners ønske om en afdragsordning. |
|
Landsskatteretskendelser |
||
SKM2008.1011.LSR |
I en afgørelse om, at en skyldner skulle betale afdrag på sin gæld til det offentlige, tog SKAT forbehold om at ville modregne i overskydende skat og børnefamilieydelse. Landsskatteretten afviste at behandle en klage over dette modregningsforbehold. |
<
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil