D.A.14.3 Valgfri registrering ML § 49
Indhold
Dette afsnit omhandler valgfri registrering. Se ML (momsloven) § 49.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Mulighed for registrering
- Tidsmæssig betingelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Lovgrundlag
ML (momsloven) § 49 har følgende ordlyd:
"Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere. Muligheden for registrering gælder også afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i udlandet. Afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke registreres.
Stk. 2. Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår."
Mulighed for registrering
En momspligtig person, der efter bestemmelserne i ML (momsloven) § 48 ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel vælge at blive momsregistreret og betale moms. Se ML (momsloven) § 49, stk. 1.
En momspligtig person, der er etableret her i landet, men som alene driver virksomhed med levering af varer og ydelser i udlandet, har også mulighed for, at blive momsregistreret. Se ML (momsloven) § 49, stk. 1. Se evt. tillige D.A.11.1.3.6 Udgifter vedrørende leverancer udført i udlandet ML § 37, stk. 1 om fradragsret ved leverancer i udlandet.
En momspligtig person, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke blive momsregistreret. Se ML (momsloven) § 49, stk. 1.
Bemærk
Bemærk, at der efter ML (momsloven) § 49, stk. 1, 1. pkt., alene er adgang til valgfri registrering for virksomheder, der efter § 48 er undtaget fra registreringspligten. Udenlandske virksomheder, der er undtaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 2, 3. pkt., har ikke adgang til valgfri registrering. Om § 47, stk. 2, 3. pkt., se evt. D.A.14.1.5 Udenlandske virksomheder, der har momspligtige aktiviteter i Danmark ML § 47, stk. 2, og § 48, stk. 3..
Tidsmæssig betingelse
En valgt momsregistrering skal omfatte en periode på mindst to kalenderår, jf. ML (momsloven) § 49, stk. 2.
Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter ML (momsloven) § 49 den 1. september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
||
SKM2016.81.SR |
Skatterådet kan ikke bekræfte, at en tysk dentalvirksomheds salg af dentalprodukter til danske tandlæger vil have momsmæssigt beskatningssted i Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at den tyske virksomhed kan anses for at overføre varerne til sig selv i Danmark. Skatterådet finder derfor, at det ikke er virksomheden, men virksomhedens danske kunder, der foretager de momspligtige erhvervelser her i landet. SKAT udtaler vejledende, at den tyske virksomhed ikke kan blive momsregistreret i Danmark. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil