Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-2
<< >>

C.A.10.4.2.4.3 Ordninger omfattet af reglen i PBL § 53 B

Indhold

Dette afsnit handler om hvilke ordninger, der er omfattet af beskatningsreglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Krav til oprettelsen og præmien/bidraget
  • Efter tilflytning til Danmark.

Regel

Følgende ordninger er omfattet af bestemmelsen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 1:

  • Livsforsikringer, der ikke omfattes af kapitel 1
  • Pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1
  • Syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede
  • Udenlandske pensionsordninger oprettet i penge- og kreditinstitutter.

Se afsnit C.A.10.4.2.3 Beskrivelse af de generelle regler i PBL § 53 A for de enkelte ordninger, idet der er sammenfald mellem de ordninger, der er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B.

Krav til oprettelsen og præmien/bidraget

For at være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B skal

  • ordningen være oprettet, mens forsikringstageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, eller mens forsikringstageren var fuldt skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst var hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 2
  • præmier eller indbetalinger til ordningen rent faktisk være fratrukket fuldt ud i positiv indkomst i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig til på indbetalingstidspunktet i overensstemmelse med skattelovgivningen dér. Forsikringstageren eller den pensionsberettigede skal derfor have en positiv skattepligtig indkomst i det land, hvor indbetalingen til livsforsikringen foretages, der mindst svarer til indbetalingen.
  • præmier eller indbetalinger til ordninger oprettet i et ansættelsesforhold ikke være medregnet i den forsikredes skattepligtige indkomst på indbetalingstidspunktet i overensstemmelse med den pågældende stats skattelovgivning. Se § PBL (pensionsbeskatningsloven) 53 B, stk. 3.

Skatteyderen skal dokumentere, at betingelserne er opfyldt.

Se også

Se også afsnit C.A.10.4.2.4.1 Historik om historik.

Hvis fradragsretten eller bortseelsesretten er begrænset efter de udenlandske beskatningsregler, er betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B ikke opfyldt, fordi det er et krav, at samtlige indbetalinger er fragået den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen gælder derfor ikke, og ordningen er i så fald omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.

Det er uden betydning om fradraget/bortseelsen har været foretaget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det land, hvor ordningen er oprettet, eller ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et andet land, fx. det land, hvor den forsikrede har haft bopæl.

Efter tilflytning til Danmark

Det er kun alle indbetalinger frem til flytningen til Danmark, der skal være fratrukket eller bortset fra i udlandet. Efter tilflytningen til Danmark, er der ikke fradrag for præmier og bidrag ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst.

Er der efter tilflytningen til Danmark fortsat fradrags- eller bortseelsesret i udlandet for indbetalinger, der er foretaget efter tilflytningen til Danmark, har dette ingen betydning for anvendelsen af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B. Den del af udbetalinger, der sker den 1. januar 2014 eller senere, og som svarer til disse indbetalinger, vil blive beskattet ved udbetaling fra ordningen jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 6. 3 pkt., som ændret ved lov nr. 1500 af 18. december 2013, § 2, nr. 11. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

>SKM2018.274.LSR<

>Skatterådet havde afgivet bindende svar efter skatteforvaltningslovens kapitel 8 i en sag om, hvorvidt en udenlandsk pensionsordning, der blandt andet omfattede en trust, var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Landsskatteretten fandt, at der herskede en sådan usikkerhed med hensyn til det faktiske grundlag for besvarelsen af spørgsmålene, at Skatterådet burde have afvist at besvare de stillede spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.  Landsskatteretten ændrede det bindende svar således, at spørgsmålene ikke realitetsbehandledes.<

>Se tidligere afgørelse fra Skatterådet  SKM2013.83.SR<

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.