Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

A.A.13.9 Overdragelse af kravet om omkostningsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om overdragelse og retsforfølgning i krav på omkostningsgodtgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 8.

Afsnittet indeholder:

  • Overdragelse
  • Sagkyndige
  • Ansøgningsblanket
  • Retsforfølgning og modregning
  • Inddrivelse af tilbagebetalingskrav
  • Overdragelse ved konkurs
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser m.v.

Overdragelse

Krav på omkostningsgodtgørelse kan som udgangspunkt ikke sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages.

Sagkyndige

Kravet på omkostningsgodtgørelse kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den sagkyndige, og det skal fremgå af ansøgningen.

Ansøgningsblanket

SKATs ansøgningsblanket (02.008) indeholder rubrik til angivelse af evt. overdragelse.

Er rubrikken på blanketten ikke afkrydset, kræves særskilt dokumentation for overdragelsen, inden udbetaling kan ske.

Overdragelsen skal attesteres, ved >digital signatur eller< en underskrift, af den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige.

Retsforholdet mellem den sagkyndige og den godtgørelsesberettigede skal være afklaret, før der kan ske udbetaling.

Retsforfølgning og modregning

Den godtgørelsesberettigedes krav på omkostningsgodtgørelse kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning og modregning. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den sagkyndige.

Kreditorbeskyttelsen gælder alene den godtgørelsesberettigede og ikke den sagkyndige, selvom kravet er overdraget til denne.

Et krav på for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse kan modregnes i >den sagkyndiges tilgodehavende hos det offentlige, bl.a.< overskydende selskabsskat.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at modregne et krav på for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse til et selskab, som kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til, i overskydende selskabsskat var opfyldt. Se SKM2013.512.LSR.

Inddrivelse af tilbagebetalingskrav

Med virkning fra 1. januar 2015 kan SKAT inddrive et krav på tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse ved lønindeholdelse eller udpantning. Inddrivelsen foretages hos den godtgørelsesberettigede, hvis beløbet er udbetalt til denne, eller hos den sagkyndige, hvis beløbet er udbetalt til denne. Se Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 10 og § 11, jf. bilag 1 nr. 32.

Overdragelse ved konkurs

Ved ansøgers konkurs indgår omkostningsgodtgørelse ikke i konkursboets aktivmasse. Se konkurslovens § 36.

Godtgørelsesberettigede personer og selvstændige kan modtage og overdrage omkostningsgodtgørelse også efter en konkurserklæring. Se KL § 29.

For godtgørelsesberettigede selskaber, som har overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse til rådgiver, inden de gik konkurs, xattesteresx ansøgningen om omkostningsgodtgørelse af kurator under straffeansvar, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 60.

Har et selskab anmodet om omkostningsgodtgørelse uden at transportere det til rådgiver, og selskabet efterfølgende går konkurs, kan kurator ikke overdrage kravet til rådgiver.

Eksempel

Byretten fandt, at da kravet på omkostningsgodtgørelse ikke var transporteret til rådgiveren inden konkursens indtræden, og da kravet på omkostningsgodtgørelse ikke indgår i konkursboets aktivmasse, kan konkursboet ikke råde over kravet og transportere det til den sagkyndige. Se SKM2014.539.BR.

Hvis kravet er overdraget til den sagkyndige, og den sagkyndige bliver erklæret konkurs, hindrer konkursen ikke udbetaling af omkostningsgodtgørelse til den sagkyndiges konkursbo.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2014.539.BR

Byretten fandt, at da kravet på omkostningsgodtgørelse ikke var transporteret til rådgiveren inden konkursen, og da kravet ikke indgik i konkursboets aktivmasse, kunne konkursboet heller ikke råde over kravet og transportere det til den sagkyndige. Konkursboet har ikke krav på omkostningsgodtgørelse

Landsskatteretskendelser

SKM2013.512.LSR

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at modregne et krav på for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse til et selskab, som kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til, i overskydende selskabsskat var opfyldt.

Modregning af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.