Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

A.A.13.10 Forældelse af krav om omkostningsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse
  • Overgangsregel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse

Krav på omkostningsgodtgørelse er omfattet af forældelseslovens 3 års frist.

3 års-fristen løber fra det tidspunkt, hvor den godtgørelsesberettigedes sag er endeligt afsluttet.

Har den godtgørelsesberettigede sag været påklaget eller indbragt for domstolene, anses sagen først for endeligt afsluttet, når klage- eller domstolssagens afgørelse eller dom foreligger, og fristen for prøvelse for næste instans er udløbet, og 3 års fristen løber først herfra. Se SKM2008.298.SKAT.

Forelæggelse af honorar afbryder forældelse

En henvendelse fra SKAT til Advokatnævnet eller brancheorganisationernes klagenævn, med anmodning om vurdering af rimeligheden af et honorar, kvalificeres jf. FORÆL (forældelsesloven) § 21, stk. 2 og 3, som indbringelse for en administrativ myndighed eller privat klagenævn, ankenævn eller lignende. SKATs krav på tilbagebetaling af udbetalt omkostningsgodtgørelse kan derfor tidligst anses som forældet 1 år efter det tidspunkt, hvor Advokatnævnet eller klagenævnet har afgivet sin udtalelse.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at en henvendelse fra SKAT til Responsumudvalget med anmodning om udvalgets vurdering af rimeligheden af et af foreningens medlemmer udfaktureret honorar, må i relation til forældelseslovens § 21, stk. 2 og 3, kvalificeres som indbringelse af en tvist for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende. Det bemærkedes i den forbindelse, at det af bemærkningerne til L 54 af 17. januar 2002 fremgår, at det har været lovgivers hensigt, at vurderingen af rimeligheden af sagkyndiges honorarer netop skulle foretages under medvirken af den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn. Se SKM2014.215.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2015.699.LSR

I perioden 15. juli 2008-14. juli 2011 var det anført i Den juridiske vejledning, at forældelsesfristen for krav på omkostningsgodtgørelse løb fra sidste rettidige betalingsdag på den pågældende faktura. Fra 15. juli 2011 blev teksten ændret således, at det nu er anført, at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor sagen er endelig afsluttet. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde afskåret sig fra at gøre forældelse gældende for krav på omkostningsgodtgørelse af fakturaer, der kunne være udstedt i den periode, hvor teksten i Den juridiske vejledning var gældende, hvorfor kravet på omkostningsgodtgørelse i den konkrete sag ikke kunne anses for at være forældet.

Krav ikke forældet

SKM2014.215.LSR

Landsskatteretten fandt, at en henvendelse fra SKAT til Responsumudvalget med anmodning om udvalgets vurdering af rimeligheden af et af foreningens medlemmer udfaktureret honorar, må i relation til forældelseslovens § 21, stk. 2 og 3, kvalificeres som indbringelse af en tvist for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende. Det bemærkedes i den forbindelse, at det af bemærkningerne til L 54 af 17. januar 2002 fremgår, at det har været lovgivers hensigt, at vurderingen af rimeligheden af sagkyndiges honorarer netop skulle foretages under medvirken af den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn.

 Krav ikke forældet

SKAT-meddelelser

SKM2008.298.SKAT

Forældelseslovens 3 års frist gæder for krav på omkostningsgodtgørelse i henhold til SFL kapitel 19. Endvidere redegøres for, at da et krav på omkostningsgodtgørelse først kan anses for endeligt, når den godtgørelsesberettigede sag er afsluttet, løber 3 års fristen først fra dette tidspunkt, uanset at der er hjemmel til at anmode om løbende udbetaling af omkostningsgodtgørelse

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.