C.F.5.6 Forskudsregistrering, slutligning, forskudsskat og valg af ordning
Indhold
Dette afsnit handler om forskudsregistrering, slutligning og forskudsskatter for grænsegængere.
Afsnittet indeholder:
- Forskudsregistrering
- Slutligning
- Bruttoskatter og kildeskatter
- Frist for valg af grænsegængerbeskatning.
Forskudsregistrering
Ved forskudsregistreringen kan grænsegængeren få taget hensyn til fradrag for personlige og familiemæssige forhold m.m.
Dette gælder dog ikke for lønmodtagere, der er bruttobeskattede, fordi de ikke forskudsregistreres.
Slutligning
For grænsegængere gælder de almindelige regler om slutligning for lønmodtagere, selvstændige m.m.
Bruttoskatter og kildeskatter
Indeholdte bruttoskatter med 30 pct. for visse begrænset skattepligtige lønmodtagere anses som forskudsskatter og fragår derfor i den endeligt beregnede skat. Tilsvarende gælder kildeskatter på udbytter og royalties.
Frist for valg af grænsegængerbeskatning
Hvis 75 pct.s betingelsen er opfyldt, kan skatteyderen vælge om der skal ske beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A som grænsegænger eller ej.
Valget træffes ved indgivelse af selvangivelse til SKAT. Se KSL (kildeskatteloven) § 5 D, stk. 1, 1. pkt.
Den skattepligtige kan omgøre sit valg ved henvendelse til SKAT. Det skal ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Se KSL (kildeskatteloven) § 5 D, stk. 2.
Bemærk
Efter udløbet af denne frist kan en ændring af valget alene ske efter reglerne om ændring af et valg i selvangivelsen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 30.
Efter denne bestemmelse kan SKAT tillade, at skatteyderen ændrer sit valg, hvis SKAT har foretaget en ændring af en ansættelse af indkomstskat, som har betydning for valget. Det er en betingelse, at valget i selvangivelsen har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser som følge af SKATs ændring af ansættelsen.
Se også
- A.A.7.4.1 om vejledningspligt om mulighed for omvalg og
- A.A.14.2 om omvalg efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 30.
Læs også:




I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.





,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil