| AL (afskrivningsloven) § 16 fastsætter, hvornår en bygning eller installation er anskaffet, således at afskrivning på bygningen eller installationen kan påbegyndes. Efter bestemmelsen er der to betingelser, der skal være opfyldt for, at en bygning eller installation kan anses for anskaffet. For det første skal bygningen eller installationen være erhvervet eller opført, og for det andet skal bygningen eller installationen benyttes erhvervsmæssigt. En bygning anses først for opført i AL (afskrivningsloven) § 16, stk. 1's forstand, når den fuldført, jf. SKM2003.579.LSR. Det er således ikke tilstrækkeligt, at bygningen er færdiggjort i et sådant omfang, at den kan tages i brug til et afskrivningsberettiget formål. Når en bygning benyttes erhvervsmæssigt, vil den være afskrivningsberettiget efter AL (afskrivningsloven) § 14, medmindre den ikke kan afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2. Den nævnte landsskatteretskendelse blev indbragt for Østre Landsret, der i sin dom, SKM2006.421.ØLR, dog ikke tog stilling til dette punkt, idet Skatteministeriet under sagen havde erklæret, at Landsskatterettens kendelse for så vidt angik det pågældende indkomstår ansås for ugyldig og dermed uden retsvirkninger som følge af kompetencemangler.
Se TfS 1999, 650 ØLD vedrørende de beviskrav, der skal være opfyldt for, at det kan lægges til grund, at der er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af en fast ejendom.
Det er uden betydning, om det er ejeren selv eller en anden, der anvender bygningen. Ejeren kan således afskrive på en bygning, der er udlejet på erhvervsmæssige vilkår, når betingelserne for at afskrive i øvrigt er opfyldt, jf. SKM2002.3.ØLR og SKM2002.4.DEP. Den omstændighed, at overtagelsen først sker det følgende år, udelukker ikke i sig selv, at afskrivningen kan påbegyndes i erhvervelsesåret. Det må dog kræves, at bygningen har været anvendt erhvervsmæssigt, jf. SKM2011.388.HR, hvor et interessentskab havde købt en bygning. Halvdelen af bygningen blev lejet ud til den tidligere ejer, indtil en egentlig lejer blev fundet. Med henvisning til de konkrete omstændigheder fandt landsretten, at der påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at den del af bygningen, der var udlejet til den tidligere ejer, også rent faktisk blev anvendt i et omfang, der kunne begrunde nogen ret til skattemæssig afskrivning. Er bygningen nyopført, kan afskrivning påbegyndes, når bygningen tages i brug til et erhvervsmæssigt formål. Tidspunktet for udstedelse af ibrugtagningsattest er uden betydning.
Ved udlejning anses den erhvervsmæssige anvendelse for påbegyndt på tidspunktet for lejeperiodens påbegyndelse.
Se afsnit E.C.4.4.3 Ombygnings- og forbedringsudgifter med hensyn til tidspunktet for påbegyndelse af afskrivning på udgifter til ombygning og forbedring af bygninger og installationer.
Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen eller installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvor erhvervsmæssig anvendelse ikke har fundet sted, jf. AL (afskrivningsloven) § 20, stk. 2. Afskrivning er dog kun udelukket i de indkomstår, hvor erhvervsmæssig anvendelse slet ikke har fundet sted. Der kan i øvrigt ikke afskrives på en bygning i det indkomstår, hvor bygningen sælges eller nedrives, jf. AL (afskrivningsloven) § 20, stk. 1. Det samme gælder, når installationer, der efter reglerne i AL (afskrivningsloven) § 15, stk. 2 og 3, afskrives særskilt, sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.
Hvis ét af flere bygningsafsnit fuldstændigt fjernes, skal der foretages en forholdsmæssig reduktion af afskrivningsgrundlaget svarende til det nedrevne bygningsafsnits etageareal. Dette følger af den ovenfor nævnte bestemmelse i AL (afskrivningsloven) 20, stk. 1, jf. SKM2004.243.LSR.
Fra hidtidig praksis kan nævnes følgende afgørelser:
LSRM 1973.128: En skatteyder var medinteressent i et interessentskab, der ved skøde af 11. september 1965 erhvervede en landbrugsejendom. Den tidligere ejer fortsatte driften som forpagter indtil 28. februar 1966, i hvilken periode han anvendte driftsbygningerne til opbevaring af korn, frø og maskiner, hvorfor interessentskabet havde anset bygningerne for erhvervsmæssigt benyttet og dermed afskrivningsberettigede. Amtsskatterådet godkendte ikke skatteyderens afskrivning på bygningerne, men Landsskatteretten fandt, at ejendommen i 1965 havde været erhvervsmæssigt benyttet i et sådant omfang, at den afskrivning, der var foretaget for skatteåret 1966/67, var berettiget.
LSRM 1975.63: En skatteyder erhvervede ved slutseddel af 28. december 1971 en tankstation med tilhørende bygninger til overtagelse den 15. januar 1972, idet sælgeren drev tankstationen indtil denne dato. Skatterådet anså ikke skatteyderen for berettiget til afskrivning på tankstationens driftsbygninger, idet han ikke havde drevet tankstationen i 1971. Landsskatteretten fandt imidlertid, at skatteyderen i henhold til bestemmelserne i den tidligere AL (afskrivningsloven) § 22 måtte anses for berettiget til afskrivning for anskaffelsesåret 1971, idet det var ubestridt, at bygningen i indkomståret 1971 havde været genstand for benyttelse, der berettigede til afskrivning. |
