D.E.91 Vietnam | Bekendtgørelse nr. 50 af 23. maj 1996 af aftale af 31. maj 1995. Vietnam anvender ikke globalindkomstprincippet. Indholdsfortegnelse: Artikel 1: | De af aftalen omfattede personer | Artikel 2: | De af aftalen omfattede skatter | Artikel 3: | Almindelige definitioner | Artikel 4: | Skattemæssigt hjemsted | Artikel 5: | Fast driftssted | Artikel 6: | Indkomst af fast ejendom | Artikel 7: | Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed | Artikel 8: | Skibsfart og luftfart | Artikel 9: | Forbundne foretagender | Artikel 10: | Udbytter | Artikel 11: | Renter | Artikel 12: | Royalties | Artikel 13: | Fortjeneste ved afhændelse af aktiver | Artikel 14: | Frit erhverv | Artikel 15: | Personligt arbejde i tjenesteforhold | Artikel 16: | Bestyrelseshonorarer | Artikel 17: | Kunstnere og sportsfolk | Artikel 18: | Pensioner og lignende betalinger | Artikel 19: | Offentligt hverv | Artikel 20: | Studerende og praktikanter | Artikel 21: | Lærere, professorer og forskere | Artikel 22: | Andre indkomster | Artikel 23: | Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter | Artikel 24: | Ophævelse af dobbeltbeskatning | Artikel 25: | Begrænsning af aftalefordele | Artikel 26: | Ikke-diskriminering | Artikel 27: | Indgåelse af gensidige aftaler | Artikel 28: | Udveksling af oplysninger | Artikel 29: | Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer | Artikel 30: | Territorial udvidelse | Artikel 31: | Ikrafttræden | Artikel 32: | Opsigelse |
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis. |
Artikel 3 | Omfatter begge staters kontinentalsokkel. |
Artikel 4 | En ikke-fysisk person anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor den er registreret. Er en sådan person imidlertid registreret i den ene stat og har sin virkelige ledelses sæde i den anden, skal de kompetente myndigheder ved gensidig aftale afgøre, hvor den pågældende skal anses for at være hjemmehørende. Så længe sådan gensidig aftale ikke foreligger, kan de to stater se bort fra dobbeltbeskatningsaftalen. |
Artikel 5 | Bygge-, anlægs-, monterings-, og installationsarbejder udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 6 måneder. På tilsvarende måde vil konsulentbistand m.v. udgøre et fast driftssted, hvis denne bistand ydes i mere end 6 måneder inden for en 12-måneders-periode. Endvidere skal virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning og udvinding af kulbrinteforekomster altid anses for at være udøvet fra et fast driftssted eller et fast sted (artikel 14), jf. artikel 23. Der foreligger fast driftssted, hvis en agent udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for hovedforetagendet samt i visse tilfælde når agenten eller foretagendet selv opretholder et varelager med henblik på regelmæssig levering af varer for foretagendet. |
Artikel 7 | Hvis et foretagende i den ene stat har et fast driftssted i den anden stat, kan den stat (kildestaten) ikke alene beskatte fortjeneste opnået i det faste driftssted, men også fortjeneste opnået ved tilsvarende virksomhed udøvet i kildestaten uden om det faste driftssted, med mindre det kan godtgøres, at disse yderligere aktiviteter ikke med rimelighed ville kunne have været udøvet gennem et fast driftssted (force of attraction). Hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler. |
Artikel 8 | Fortjeneste opnået ved drift af skibe og fly i international trafik kan kun beskattes i den stat, hvor det foretagende, der driver de pågældende skibe eller fly, er registreret, dvs. i bopælsstaten. Vietnam opkræver en fragtskat på udenlandske skibe i international trafik. Fragtskatten udgør 3 pct. af udgående last. Efter at aftalen er trådt i kraft, kan Vietnam ikke længere opkræve denne fragtskat af danske skibe. Artiklen omfatter også indkomst fra udleje af skibe og fly på bare-boat-basis og indkomst fra anvendelse og udleje af containere, når sådan udleje eller anvendelse har tilknytning til driften af skibe eller fly i international trafik. Artiklen finder også anvendelse på konsortier. SAS'' fortjeneste ved beflyvninger på Vietnam vil blive beskattet i Danmark i forhold til Det Danske Luftfartsselskabs andel af SAS. |
Artikel 10 | Kildestaten kan højst beskatte med følgende satser:- 5 pct. hvis der er tale om moder/datterselskabsforhold med en ejerandel på mindst 70 pct., eller hvis det udbyttemodtagende selskab har investeret mindst 12 millioner U.S.dollars.
- 10 pct. i moder/datterselskabsforhold, hvor ejerandelen er mellem 25 pct. og 70 pct.
- 15 pct. i alle andre tilfælde.
Udbytte omfatter også indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende. |
Artikel 11 | Renter kan beskattes i kildelandet med 10 pct. Undtaget herfra er for Vietnams vedkommende renter, der betales til den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ, til Danmarks Nationalbank samt til enhver anden institution, hvis kapital helt eller hovedsageligt ejes af den danske stat, som der fra gang til gang måtte blive truffet aftale om mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater. Undtaget herfra er for Danmarks vedkommende renter, der betales til den vietnamesiske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ, til den vietnamesiske nationalbank samt til et offentligt organ eller enhver anden institution, hvis kapital helt eller hovedsageligt ejes af den vietnamesiske stat, som der fra gang til gang måtte blive truffet aftale om mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater. |
Artikel 12 | Der skelnes mellem industrielle royalties og andre royalties. Kildestaten kan højst beskatte industrielle royalties med 5 pct. og andre royalties med 15 pct. Industrielle royalties er ethvert patent, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle eller videnskabelige erfaringer eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, der medfører overførsel af know-how. Andre royalties er ophavsrettigheder til litterære og kunstneriske værker - filmrettigheder, TV-rettigheder etc. - ophavsrettigheder til videnskabelige arbejder og varemærker samt ovennævnte anvendelse af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, når dette ikke medfører overførsel af know-how. |
Artikel 13 | Fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvis aktier hovedsagelig består af fast ejendom, beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Kildelandets beskatningsret omfatter også fortjenester ved afhændelse af aktier, hvis den afhændede aktiepost repræsenterer en deltagelse på mindst 10 pct. i et selskab, der er hjemmehørende i kildestaten. Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly eller containere, der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i bopælsstaten. I stk. 5 er indsat en bestemmelse til regulering af de særlige forhold omkring SAS. I stk. 8 er indsat en bestemmelse, der har til formål at sikre, at den avance, der er beskattet ved fraflytning her fra landet, ikke beskattes en gang til i forbindelse med senere afhændelse af aktierne i den anden stat. Vietnam vil i denne situation således kun kunne beskatte den del af aktieavancen, der er opstået efter fraflytningen fra Danmark. |
Artikel 14 | Kildelandet har beskatningsretten, hvis den pågældende person opholder sig i kildestaten i mindst 183 dage i det pågældende skatteår. |
Artikel 15 | Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe eller fly i international trafik kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende, mens stk. 4 omhandler de særlige forhold omkring SAS. |
Artikel 17 | Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvor de udøver deres virksomhed, undtagen når der er tale om aktiviteter under et kulturudvekslingsprogram. Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, f.eks. et selskab. |
Artikel 18 | Kildelandet kan beskatte pensionsbeløb, der udbetales til en person, der er flyttet til den anden stat. |
Artikel 19 | Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17. |
Artikel 20 | Vederlag for tjenesteydelser udført i opholdsstaten skal ikke beskattes, hvis sådanne tjenesteydelser har tilknytning til den studerendes studium eller uddannelse og vederlaget er nødvendigt for at supplere de midler, der står til rådighed for hans underhold. For indkomståret 2011 udgør beløbet 42.900 kr. Studerende, der har påbegyndt studieophold i Danmark før 1. januar 2011, er berettiget til fortsat at anvende fradraget for 2010, 71.000 kr., så længe betingelserne herfor er opfyldt. Fradraget gives i personlig indkomst optjent under studieopholdet før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og kan ikke være større end denne indkomst. Fradraget reduceres med beløb, der modtages til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes her. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark. Hvis der tages fradrag efter rejsereglerne i ligningsloven § 9 A, modregnes det samme beløb i gæstestuderendefradraget. Fradraget begrænses ikke af øvrige ligningsmæssige fradrag eller personfradraget. Se SKM2010.708.SKAT. |
Artikel 21 | Lærere, gæsteforskere o.l. skal i en periode på to år fra deres ankomst til arbejdsstaten være fritaget for beskatning i denne stat af vederlag for undervisning, forelæsningsvirksomhed eller forskning. |
Artikel 22 | Omfatter bl.a. sociale pensioner. Stk. 2 giver mulighed for kildelandsbeskatning af eksempelvis sociale pensioner. |
Artikel 24 | Lempelsesmetoden er ordinær credit. Kan indkomsten kun beskattes i Vietnam, anvender Danmark exemption med progressionsforbehold. Danmark giver matching credit ved betaling af industrielle royalties og ved fortjeneste ved erhvervsvirksomhed uden for den finansielle sektor udøvet gennem et fast driftssted. Endvidere gives der dansk exemption for udbytter, der betales fra et vietnamesisk datterselskab til et dansk moderselskab. Reglerne om matching credit og exemption gælder i 10 år fra aftalens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til lempelsesbestemmelsen. |
Artikel 25 | Artiklen er en antimisbrugsbestemmelse, som er nødvendig, fordi Vietnam ved indgåelse af aftalen ikke beskatter efter globalindkomstprincippet. Bestemmelsen hindrer, at tredjelandsindkomst kanaliseres ind i Vietnam, hvor de efter de gældende vietnamesiske regler ikke vil blive beskattet, og derfra skattefrit videre til Danmark. |
Artikel 26 | Der gælder følgende afvigelser fra ikke-diskrimineringskravet: Undtaget er vietnamesisk skat på overførsel af erhvervsindkomst, som højst kan udgøre 10 pct., og som pålægges udenlandske erhvervsdrivende. Undtaget er endvidere vietnamesisk skat på aktiviteter i landbrugssektoren, hvor man ved aftalens indgåelse har en indbygget diskriminering af den udenlandske partner i jointventures. Endelig kan der efter intern vietnamesisk lovgivning individuelt aftales skattemæssige vilkår for en udenlandsk investering. |
|