Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.E.43 Kina

Bekendtgørelse nr. 15 af 2. marts 1987 af DBO af 26. marts 1986. DBO`en har virkning fra 1. januar 1987.

Det kinesiske skatteministerium har officielt tilkendegivet, at Kina ikke anser Hongkong for omfattet af de dobbeltbeskatningsaftaler, Kina har indgået. Begrundelsen herfor er, at de kinesiske skattelove heller ikke efter 1. juli 1997 vil gælde for Hongkong, Skat.Udland 1997, 58. Se i øvrigt Skat.Udland 1996, 415.

Taiwan er ikke omfattet af overenskomsten med Kina.

Det kinesiske skattesystem er beskrevet i Skat.Udland 1999, 57.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af DBO`en omfattede personer.

Artikel 2: De af DBO`en omfattede skatter.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 8: Skibs- og luftfart.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.

Artikel 10: Udbytte.

Artikel 11: Renter.

Artikel 12: Royalties.

Artikel 13: Kapitalgevinster.

Artikel 14: Frit erhverv.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artikel 16: Bestyrelseshonorar.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 18: Pensioner og sociale sikringsydelser.

Artikel 19: Vederlag og pensioner for udførelse af offentlige hverv.

Artikel 20: Lærere og forskere.

Artikel 21: Studerende, erhvervspraktikanter og trainees.

Artikel 22: Andre indkomster.

Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 24: Ikke-diskriminering.

Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artikel 26: Udveksling af oplysninger.

Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Artikel 28: Ikrafttræden.

Artikel 29: Opsigelse.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Artikel 2DBO`en omhandler ikke formueskat.

Artikel 3Begge staters kontinentalsokkel er omfattet af DBO`en.

Artikel 4Det skattemæssige hjemsted for ikke-fysiske personer, der har sin virkelige ledelse i den ene stat, og som har sit hovedkontor i den anden stat, afgøres ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Artikel 5Et bygnings-, anlægs-, samle- eller monteringsarbejde anses for et fast driftssted, når det varer mere end 6 måneder. Dette gælder også for tilsynsførende virksomhed i forbindelse med ovennævnte arbejder.

En installation, en borerig eller et skib, som anvendes til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, anses for et fast driftssted, når det er anvendt hertil i mere end 3 måneder.

Levering af tjenesteydelser, herunder rådgivende virksomhed, anses for et fast driftssted, når arbejdet med samme projekt i en eller flere perioder tilsammen overstiger 6 måneder inden for en 12-måneders periode. En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende arbejder for en virksomhed, skal ikke anses som en uafhængig repræsentant i stk. 6`s forstand, hvis det påvises, at dispositionerne imellem parterne ikke er truffet under frie vilkår.

Artikel 7Ved fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste, er der ikke fradragsret for royalty, honorar for patenter, provisioner og renter (undtagen banker) der betales til hovedkontorer eller beslægtede selskaber.

Tilsvarende betalinger fra hovedkontoret skal heller ikke medregnes til det faste driftssteds fortjeneste.

Artikel 8Bestemmelsen omfatter ikke fortjeneste ved driften af både i indre farvande.

For så vidt angår SAS, finder bestemmelsen kun anvendelse på den danske andel af fortjenesten.

Ifølge protokollen til overenskomsten skal overenskomsten af 21. oktober 1974 mellem Danmark og Kina om skibsfart fortsat være gældende, hvorefter ingen af parterne kan pålægge nogen form for skat på indkomst og anden indtægt hidrørende fra skibsfart, der drives af den anden parts rederier, bekendtgørelse nr. 37 af 6. marts 1975.

Artikel 10Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 10 pct.

Artikel 11Kildelandet har beskatningsretten til renter med 10 pct., medmindre renter tilfalder den anden stats regering eller lokale myndighed. I så fald er renten fritaget for skat.

Artikel 12Kildelandet har beskatningsretten til royalty med 10 pct. Kildelandets beskatningsret skal beregnes på grundlag af 70 pct. af royalty-beløbet, jf. protokollen, hvor det er erhvervet ved udleje af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.

Artikel 13Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end dem, der er nævnt i artiklen, kan beskattes i kildestaten. For så vidt angår SAS, finder bestemmelsen kun anvendelse på den danske andel af fortjenesten.

Artikel 14Indkomst ved frit erhverv kan beskattes i kildelandet ikke blot, når der foreligger fast sted, men også når personen opholder sig dér i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i et kalenderår.

Artikel 15183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS` luftfartøjer i international trafik.

Artikel 17Kunstnere og sportsfolk er fritaget for beskatning i kildestaten, når arbejdet er et led i et kulturudvekslingsprogram.

Artikel 18Ydelser i henhold til det sociale sikringssystem kan kun beskattes i kildestaten (f.eks. folkepension).

Artikel 20Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter mv. i en periode på indtil 3 år beskattes ikke i opholdsstaten.

Artikel 21Stipendier, legater mv. fra statslige, almenvelgørende, videnskabelige institutioner mv., som er ydet til den studerendes underhold, studium eller uddannelse er skattefri.

Skattefritagelsen for studerende mfl. omfatter også indkomst af personligt arbejde i opholdsstaten, dog højst med et beløb der svarer til, hvad der er nødvendigt for hans underhold.

For indkomståret 2011 udgør beløbet 42.900 kr. Studerende, der har påbegyndt studieophold i Danmark før 1. januar 2011, er berettiget til fortsat at anvende fradraget for 2010, 71.000 kr., så længe betingelserne herfor er opfyldt.

Fradraget gives i personlig indkomst optjent under studieopholdet før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og kan ikke være større end denne indkomst. Fradraget reduceres med beløb, der modtages til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes her. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark. Hvis der tages fradrag efter rejsereglerne i ligningsloven § 9 A, modregnes det samme beløb i gæstestuderendefradraget. Fradraget begrænses ikke af øvrige ligningsmæssige fradrag eller personfradraget. Se SKM2010.708.SKAT.

Skattefritagelsen gælder maksimalt i 5 år, og vedrører kun arbejde, der ikke har forbindelse med studieopholdet.

Artikel 22Kildelandet kan beskatte andre indtægter, som ikke er omfattet af de øvrige artikler.

Artikel 23Danmark lemper som hovedregel ved hjælp af creditmetoden.

Indtægter efter artikel 19 lempes dog ved hjælp af exemption (ny metode).

Der gives endvidere matching credit for så vidt angår udbytte (10 pct.), renter (10 pct.), royalties (20 pct.) og indkomst fra joint ventures.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.