Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.E.42 Kenya

Bekendtgørelse nr. 78 af 20. september 1973 af DBO af 13. december 1972.

Skd.cirkulære nr. 9 af 10. januar 1974 (vejledning).

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: Personer, der er omfattet af DBO''en.

Artikel 2: Skatter, der er omfattet af DBO''en.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 8: Skibs- og luftfart.

Artikel 9: Associerede foretagender.

Artikel 10: Udbytte.

Artikel 11: Renter.

Artikel 12: Royalties.

Artikel 13: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande.

Artikel 14: Eksperthonorarer.

Artikel 15: Frit erhverv.

Artikel 16: Personlige tjenesteydelser.

Artikel 17: Bestyrelseshonorar.

Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 19: Offentlige hverv.

Artikel 20: Pensioner og livrenter.

Artikel 21: Studerende og lærlinge.

Artikel 22: Lærere.

Artikel 23: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt.

Artikel 24: Skatter på formue.

Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 26: Ikke-diskriminering.

Artikel 27: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artikel 28: Udveksling af oplysninger.

Artikel 29: Diplomatiske og konsulære embedsmænd.

Artikel 30: Territorial udvidelse.

Artikel 31: Ikrafttræden.

Artikel 32: Opsigelse.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Artikel 3DBO''en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 5Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde samt tilsynsvirksomhed ved forannævnte virksomheder af mere end seks måneders varighed udgør et fast driftssted.

En uafhængig agent kan konstituere fast driftssted, hvis han opretholder et lager, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer.

Der foreligger fast driftssted for en forsikringsvirksomhed, der opkræver præmier eller forsikrer risici gennem en ikke uafhængig repræsentant som omhandlet i artiklens stk. 6.

En uafhængig repræsentant omhandler ikke en sådan person, der i det væsentlige kun er knyttet til en virksomhed.

Artikel 7Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte hovedforetagendets indkomst i den pågældende stat ved salg af varer eller tjenesteydelser af samme art som de, der sælges gennem det faste driftssted.

Artikel 8Fortjeneste ved skibsfart i international trafik kan beskattes i begge de kontraherende stater, men skatten nedsættes med halvdelen, når et foretagende i den ene stat erhverver fortjeneste fra skibsfart i den anden stat.

Artikel 10Kildelandet kan i moder-/datterselskabsforhold beskatte med 20 pct.

Ved et moderselskab forstås et selskab der har ejet mindst 25 pct. af den stemmeberettigede aktiekapital i det udbyttegivende selskab i et tidsrum af seks måneder umiddelbart før udbytteudbetalingen.

Kildelandet har beskatningsretten til 30 pct. i alle andre tilfælde.

Artikel 11Kildelandet har beskatningsretten til renter med 20 pct. Renter af lån ydet af en regering mv. er dog fritaget for beskatning i låntagerlandet. IFU er omfattet af denne bestemmelse.

Artikel 12Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 20 pct.

Artikel 13Fortjeneste, der erhverves af en person, der inden for de sidste 10 år har boet i en af staterne, kan beskattes i denne stat.

Artikel 14Kildelandet har beskatningsretten til eksperthonorarer med 20 pct. Udtrykket eksperthonorarer betyder betalinger af enhver art til personer - bortset fra ansatte hos den person, der foretager udbetalingen - som vederlag for enhver tjeneste af administrativ, teknisk, faglig eller konsultativ art.

Artikel 15Indkomst ved frit erhverv kan beskattes i kildelandet ikke blot, når der foreligger fast driftssted, men også når personen opholder sig i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i et kalenderår.

Artikel 16183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret.

Artikel 20Kildelandet har beskatningsretten til både offentlige og private pensioner og livrenter. Sociale pensioner, f.eks. folkepension, er omfattet af artikel 23.

Artikel 21Studerende og lærlinge beskattes ikke af vederlag for personligt arbejde i opholdsstaten, når vederlaget ikke overstiger 13.500 kr. Dette gælder i maksimalt 3 på hinanden følgende år.

Artikel 22Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter mv. i en periode på indtil 2 år beskattes ikke i opholdsstaten. Undladelse af beskatning gælder kun i det omfang, indkomsten beskattes i bopælslandet. Skattefritagelsen gælder ikke vederlag for forskning, der udelukkende er til personlig fordel.

Artikel 23Bopælslandets beskatningsret er betinget af, at indkomsten er skattepligtig der.

Artikel 24Formue bestående af skibe og fly i international trafik og fast ejendom knyttet hertil kan kun beskattes i den stat, hvor skibs- og luftfartsvirksomheden er hjemmehørende.

Artikel 25Lempelse sker som hovedregel efter credit-metoden. Danmark skal kun give credit for skat, der er opkrævet i overensstemmelse med § 88, stk. 2, i East African Income Tax Management Act.

Hvor en indkomst skal være fritaget for beskatning i bopælslandet, indrømmes der exemptionslempelse (gl. metode). Det er tilfældet i artikel 20, stk. 2 (offentlige pensioner), artikel 21 om studerende og lærlinge samt artikel 22 om lærere.

Artikel 27Der er en 3-årsfrist for indgivelse af anmodning om iværksættelse af den gensidige aftaleprocedure.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.