Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.E.11 Cypern

BKI nr. 23 af 16/08/2011 af overenskomst af 11. oktober 2010 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Cypern til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

DBO'en er i hendhold til artikel 27 trådt i kraft den 12. maj 2011 og har virkning fra og med indkomståret 2012. Den tidligere DBO fra 1981 er samtidig ophørt med at have virkning.

DBO'en er tiltrådt af Folketinget ved Lov nr. 377 af 02/05/2011 (Lovforslag nr. 16/2009).

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1:    De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 2:    De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 3:    Almindelige definitioner.

Artikel 4:    Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5:    Fast driftssted.

Artikel 6:    Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7:    Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 8:    Skibs- og luftfart.

Artikel 9:    Indbyrdes forbundne foretagender.

Artikel 10:  Udbytte.

Artikel 11:  Renter.

Artikel 12:  Royalties.

Artikel 13:  Kapitalgevinster.

Artikel 14:  >Personligt arbejde i tjenesteforhold<.

Artikel 15:  >Bestyrelseshonorar.<

Artikel 16:  >Kunstnere og sportsfolk.<

Artikel 17:  >Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger.<

Artikel 18:  >Offentlige hverv.<

Artikel 19:  >Studerende.<

Artikel 20:  >Andre indkomster.<

Artikel 21:  >Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.<

Artikel 22:  >Ikke-diskriminering.<

Artikel 23:  >Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.<

Artikel 24:  >Udveksling af oplysninger.<

Artikel 25:   >Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.<

Artikel 26:   >Territorial udvidelse.<

Artikel 27:   >Ikrafttræden.<

Artikel 28:   >Opsigelse.<

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Artikel 3>Udtrykket "international trafik" anvendes på foretagender, der er hjemmehørende i et af landene, uanset hvor den virkelige ledelse har sæde.<<

Artikel 5>DBO'en er udvidet med en bestemmelse om efterforskning af naturforekomster. Se artikel 5, stk. 4.<

<

Artikel 7>

Fradrag af omkostninger

Det er tilladt at fradrage omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted (herunder generalomkostninger til ledelse og administration). Se artikel 7, stk. 3.

Fordeling af foretagendets samlede fortjeneste

Såfremt det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.

Vareindkøb

Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.

Fortjeneste henført til det faste driftssted

Fortjeneste der henføres til det faste driftssted, skal ske efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde til en anden fremgangsmetode. Se artikel 7, stk. 6.

Sekundær justering

Modeloverenskomstens stk. 3 om sekundær justering findes ikke i DBO' en.

<

Artikel 8
>Fortjeneste ved driften af skibe og luftfartøjer i international trafik kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Artiklen omfatter fortjeneste ved udlejning af skibe og fly med eller uden besætning, hvis det anvendes i international trafik af lejeren, eller hvis lejeindtægten udgør en del af anden fortjeneste, som beskattes efter artikel 8. Se artikel 8, stk. 2.

Fortjeneste ved brug, anvendelse eller udlejning af containere, herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til brug ved transport af containere, der anvendes til transport i international trafik af varer, kan kun beskattes i det land hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 3.

Artikel 10Kildelandet kan ikke beskatte udbytte i moder-/selskabsforhold, hvis moderselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet, og moderselskabet har ejet denne andel i en uafbrudt periode på mindst et år. Se artikel 10, stk. 2, litra a.

Kildelandet kan ikke beskatte udbytte, hvis modtageren er en stat eller denne stats centralbank eller nogen offentlig myndighed/institution, som ejes eller kontrolleres af regeringen. Se artikel 10, stk. 2, litra b.

Kildelandet kan ikke beskatte udbytte, hvis modtageren er en kontrolleret pensionskasse eller en anden lignende institution. Se artikel 10, stk. 2, litra c.

Ved tilbagesøgning af dansk udbytteskat anvendes blanket 06.003, der findes på www.skat.dk<

Artikel 11>Renter kan kun beskattes i bopælslandet.<

Artikel 13
>Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller fly, der anvendes i international trafik eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af disse skibe eller fly, kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 13, stk. 3. Bestemmelsen omfatter ikke skibe, der benyttes til transport i indre farvande.

Fortjeneste ved afhændelse af containere, herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere, der anvendes til transport af varer i international trafik, kan kun beskattes i det land hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 13, stk. 4.

Modeloverenskomstens stk. 4 om afhændelse af aktier i ejendomsselskaber er ikke medtaget i denne artikel.

Artikel 14183- dages-reglen finder kun anvendelse, når arbejdsgiveren er hjemmehørende i lønmodtagerens bopælsland. Se artikel 14, stk. 2, litra b.<

<

Artikel 16>Kildelandet kan ikke beskatte vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk efter artikel 17, når besøget i kildelandet i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra kildelandet eller bopælslandet. Se stk.3.<

<

Artikel 17>x

Hovedregel

Private pensioner og andre lignende vederlag kan kun beskattes i bopælslandet, hvad enten de stammer fra tidligere tjenesteforhold eller ikke. Se stk. 2.

Undtagelse - kildelandsbeskatning

Kildelandet kan beskatte private pensioner og andre lignende vederlag, hvis

  • modtageren har haft fradrag i kildelandet for betalte bidrag til pensionsordningen, eller
  • modtageren ikke er blevet beskattet i kildelandet af bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver

Kildelandet kan i disse tilfælde beskatte pension, der udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at sikre sig pensionsydelser. Pensionskassen eller institutionen skal være oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret efter landets lovgivning. Se stk. 3.

Sociale ydelser

Ydelser efter den sociale sikringslovgivning i kildelandet eller efter enhver anden ordning fra midler, som er tilvejebragt af kildelandet eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed, kan beskattes i kildelandet. Se stk. 1. 

Artikel 21

Begge lande giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, der kan beskattes i kildelandet efter DBO'en.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i kildelandet, lempes skatten i bopælslandet efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der kun kan beskattes i kildelandet.

Artikel 23

Modeloverenskomstens bestemmelse om voldgift findes ikke i DBO'en.

><x

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.