Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.E.10 Chile

Bekendtgørelse BKI nr. 1 af 15. februar 2005 af DBO af 20. september 2002 mellem Danmark og Chile til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

DBO'en trådte i medfør af artikel 29 i kraft den 21. december 2004 og har virkning fra og med 1. januar 2005.

Bekendtgørelse BKI nr. 16 af 27. juni 2005. Bekendtgørelse om noteveksling med Chile om ændret anvendelse af overenskomsten af 20. september 2002 mellem Danmark og Chile til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter. Notevekslingen omfatter artikel 11 og 12.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af overenskomsten omfattede personer

Artikel 2: De af overenskomsten omfattede skatter

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artikel 5: Fast driftssted

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 8: Fortjeneste ved international trafik

Artikel 9: Forbundne foretagender

Artikel 10: Udbytte

Artikel 11: Renter

Artikel 12: Royalties

Artikel 13: Kapitalgevinster

Artikel 14: Frit erhverv

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artikel 16: Bestyrelseshonorarer

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk

Artikel 18: Pensioner og underholdsbidrag

Artikel 19: Offentligt hverv

Artikel 20: Studerende

Artikel 21: Andre indkomster

Artikel 22: Formue

Artikel 23: Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 24: Ikke-diskriminering

Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artikel 26: Udveksling af oplysninger

Artikel 27: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder

Artikel 28: Forskellige regler

Artikel 29: Ikrafttræden

Artikel 30: Opsigelse

Protokol

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis

Artikel 2Ejendomsværdiskatten er omfattet af DBO'en.

Artikel 3Kontinentalsoklen er omfattet af DBO'en.

International trafik er transport med skib eller fly af et foretagende hjemmehørende i en kontraherende stat, uanset hvor ledelsen har sæde.

Artikel 4Hvis en ikke-fysisk person er dobbeltdomicileret, skal det afgøres ved gensidig aftale, hvor den ikke-fysiske person har sit skattemæssige hjemsted.

Artikel 5Bygge-, anlægs- og monteringsarbejder medfører fast driftssted efter 6 måneder.

Tjenesteydelser, herunder konsulentbistand i forbindelse med bygge-, anlægs, og monteringsarbejder udgør et fast driftssted, hvis de vedvarer mere end 183 dage inden for en 12 måneders periode. Dette gælder også i forbindelse med efterforskning af naturforekomster, når de foretages af en anden, end den der har koncession til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomsten jf. protokollens pkt. 1.

Artikel 7Chile har et særligt selskabsskattesystem, hvorefter et selskab først beskattes af overskuddet (first category tax) i det år, hvor overskuddet indtjenes, og derefter en tillægsskat (additional tax), når der udloddes udbytte.

Selskabsskatten modregnes dog i tillægsskatten.

Artikel 8Fortjeneste ved international trafik omfatter bruttoindtægter, renter i forbindelse med driften, charter eller udleje på bare-boat basis samt indtægter fra brug eller udleje af containere. Sådan fortjeneste kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Stk. 5 indeholder en bestemmelse om luftfartsvirksomhed drevet af et internationalt konsortium.

Artikel 9Korresponderende reguleringer i forbindelse med "armslængdeprincippet" vil være baseret på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde.

Artikel 10Kildestaten har beskatningsretten til udbytte med 5 pct. i moder/datterselskabsforhold og med 15 pct. i andre tilfælde. Når et selskab udlodder udbytter pålægges en "additional tax" på 35 pct. Tillægsskatten er ikke en udbytteskat, der skal nedsættes til maksimumssatserne.

Stk. 6 indeholder en antimisbrugsbestemmelse.

Artikel 11Kildestaten kan beskatte renter med 15 pct.

Protokollens pkt. 3 indeholder en mestbegunstigelses-klausul, hvorefter Chile ikke må opkræve højere kildeskat af renter til Danmark end til andre OECD-lande.

I BKI nr. 16 af 27. juni 2005 om noteveksling med Chile er denne klausul anvendt. Chile har indgået DBO med Spanien og Det Forenede Kongerige og Nordirland hvorefter renter af bruttobeløbet hidrørende fra:(i) lån, ydet af banker eller forsikringsselskaber,( ii ) obligationer eller værdipapirer, som regelmæssigt og i væsentligt omfang handles på en anerkendt børs for værdipapirer, ( iii ) salg på credit, som køberen af maskiner eller driftsmidler betaler til en retmæssig ejer, der er sælger af maskinerne eller driftsmidlerne, alene kan beskattes med 5 pct.

Stk. 7 indeholder en antimisbrugsbestemmelse.

Artikel 12Royaltybegrebet omfatter vederlag i forbindelse med udleje af udstyr, dog ikke containere der er omfattet af artikel 8.

Kildestaten har beskatningsretten til royalty i forbindelse med udleje af udstyr med 5 pct. og med 15 pct. for anden royalty.

Protokollens pkt. 3 indeholder en mestbegunstigelses-klausul, hvorefter Chile ikke må opkræve højere kildeskat af royalty-betalinger til Danmark end til andre OECD-lande.

I BKI nr. 16 af 27. juni 2005 om noteveksling med Chile er denne klausul anvendt. Chile har indgået DBO med Spanien og Det Forenede Kongerige og Nordirland hvorefter royalty hidrørende fra andet end udleje af udstyr alene kan beskattes med 10 pct.

Stk. 7 indeholder en antimisbrugsbestemmelse.

Artikel 13Driftsmidler, der har været anvendt i internationalt trafik, kan kun beskattes der, hvor afhænderen er hjemmehørende.

Kildestaten kan beskatte fortjeneste ved afståelse af instrumenter eller andre rettigheder, hvis værdi repræsenterer kapitalen i et selskab i denne stat. Bestemmelsen omfatter især aktier, men også optioner og andre finansielle instrumenter.

Stk. 6 indeholder en bestemmelse om fortjeneste ved salg af driftsmidler fra luftfartsvirksomhed drevet af et internationalt konsortium.

Tilflytningsstaten skal respektere værdiansættelsen af aktiver, der er blevet beskattet ved fraflytning, som anskaffelsessum ved senere avancebeskatning.

Artikel 14Kildestaten kan beskatte indkomst fra frit erhverv, hvis personen har et fast sted i denne stat eller opholder sig der i mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode.

Artikel 15Lønindkomst for personligt arbejde om bord på skib eller fly i international trafik kan kun beskattes i personens bopælsstat.

Artikel 18Kildestaten kan beskatte alle former for pension.

Underholdsbidrag kan kun beskattes i modtagerens bopælsstat, hvis den anden stat har givet fradrag til bidragsyderen.

Artikel 19Bestemmelsen omfatter ikke pensioner. Disse er omfattet af artikel 18.

Artikel 21Anden indkomst f.eks. andre sociale ydelser end pension kan beskattes i begge lande.

Artikel 23Danmark ophæver som hovedregel dobbeltbeskatning efter credit-metoden.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.