Q.2.2.1 Anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer § 42, stk. 1, nr. 7

Købsmomsen ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, kan ikke fradrages i henhold til momslovens § 42, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen omfatter motorkøretøjer herunder motorcykler, hvoraf der efter registreringsafgiftsloven er betalt fuld afgift (almindelige personvogne), nedsat afgift (hyrevogne) eller slet ingen afgift, fordi de er fritaget herfor (personvogne, der tilhører visse statsinstitutioner). Styrelsen har endvidere i TfS 1998, 16, udtalt, at autocamperer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, også er et personmotorkøretøj, i modsætning til campingvogne, jf. TfS 1999, 508.

Visse motorkøretøjer falder imidlertid uden for bestemmelsen, fordi de efter en konkret vurdering ikke anses som personmotorkøretøjer. Dette gælder motorkøretøjer, som er særligt indrettet til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, og som er fritaget for registreringsafgift. Som eksempler herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er indrettet til befordring af både mandskab og materiel. Momsen på anskaffelse, leje og drift er i disse tilfælde fradragsberettiget efter de almindelige regler, jf. §§ 37 og 38.

Det samme gælder andre transportmidler såsom cykler, knallerter, der er omfattet af færdselslovens § 2, nr. 6 (herunder EU-knallerter), busser, færger og flyvemaskiner. Disse er ikke omfattet af bestemmelsen, og de må derfor med hensyn til fradragsret for købsmomsen i lighed med mandskabsvogne behandles efter de almindelige regler, jf. §§ 37 og 38.

I en sag vedrørende motorkøretøjer på grønne nummerplader (nu røde nummerplader) har Østre Landsret, jf. TfS 1999, 265, afsagt dom om, at der ikke kan fradrages moms ved anskaffelse af motorkøretøjer på grønne nummerplader, der anvendes til erhvervsmæssig kørsel på Københavns Lufthavns område. Landsretten har lagt til grund, at de af sagen omhandlede motorkøretøjer må anses som personmotorkøretøjer i henhold til § 42, stk. 1, nr. 7, uanset større eller mindre indretningsmæssige ændringer i overensstemmelse med deres typegodkendelse.

Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 7, at en virksomhed ikke kan fradrage moms af indkøb mv., der vedrører driften af et personmotorkøretøj. Det er i denne forbindelse vigtigt at fastlægge, hvad driftsomkostningsbegrebet omfatter. I vurderingen skal bl.a. indgå, om udgiften er en naturlig del af motorkøretøjets benyttelse. Hvis dette er tilfældet, er der tale om en driftsomkostning, jf. J.2.4.2. I modsat fald er der tale om en udgift, der er omfattet af de almindelige regler om fradragsret, jf. §§ 37 og 38. Anskaffelse og drift af en biltelefon anses ikke som en driftsomkostning.

Momsnævnet har, jf. TfS 1997, 896, truffet afgørelse om, at udgifter til færgebilletter for personmotorkøretøjer (hvidpladebiler) ikke er fradragsberettigede, uagtet udgifterne afholdes i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter, idet driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand også omfatter udgifter til færgebilletter. Om der er fradragsret for moms af færgebilletter, afhænger således af motorkøretøjets art, og hvad det anvendes til.

Told- og Skattestyrelsen har udtalt, jf. TfS 1998, 605, at broafgifter, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, er omfattet af driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand. Fradragsretten afhænger dermed af, hvilket motorkøretøj der er tale om, og hvad motorkøretøjet anvendes til.

Kørsel over den faste forbindelse over Øresund er pålagt en passageafgift, der opkræves på den svenske side af sundet.

Efter momslovens § 42, stk. 7, gælder der den særregel for personmotorkøretøjer, at virksomheder kan fradrage momsen af passageafgiften uanset bestemmelsen i § 42, stk. 1, nr. 7. Det er herefter lovens almindelige regler, der finder anvendelse, idet udgiften anses som en driftsudgift, der vedrører den afgiftspligtige virksomhed.

Eftersom forbindelsen er beliggende på både dansk og svensk territorium, pålægges passageafgiften moms delvis i Danmark og delvis i Sverige. Der er indført en forenklet ordning, der bevirker, at virksomheder, der er registreret i Danmark, har fradragsret for både det danske og svenske momsbeløb i det danske momsregnskab, jf. momslovens § 37, stk. 5.

Tilsvarende gælder for virksomheder, der er momsregistreret i Sverige, at de kan fradrage både det svenske og danske momsbeløb i det svenske momsregnskab.

Virksomheder, der er registreret i andre EU-lande (end Danmark og Sverige) eller i tredjelande, skal udelukkende henvende sig til de svenske myndigheder for at få momsbeløbet tilbagebetalt.

I forbindelse med passage over Øresundsbroen hvor kørslen både vedrører momspligtige og private formål, fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter et konkret skøn, jf. § 38, stk. 2. Dette skøn udøves i første omgang af virksomheden selv. Ved SKATs eventuelle senere efterprøvelse af skønnet, skal den vurdering normalt lægges til grund, som anvendes i forbindelse med ligningsarbejdet. Der henvises til Ligningsvejledningen, A.F.3.2.

Såfremt virksomhedens indehaver eller dennes ansatte, der er på vej til eller fra et erhvervsmæssigt bestemmelsessted anvender bilen til kørsel til et bestemmelsessted med private formål på den svenske side af broen, kan der ved udøvelsen af skønnet f.eks. lægges vægt på momenter som rejselængden til bestemmelsesstederne, rejsetid og længden af opholdet på bestemmelsesstedet. Er det muligt at vurdere, om det erhvervsmæssige formål eller det private formål har været afgørende for, at der er foretaget en rejse over broen, kan der også lægges vægt på dette moment. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering.

I tilfælde, hvor rejsen både vedrører virksomhedens momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter, samt private eller den registrerede virksomhed i øvrigt uvedkommende formål, er der ligeledes kun delvis fradragsret. Den fradragsberettigede andel af momsen fastsættes på følgende måde:

Først fastsættes den andel, som vedrører de momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter under et (den erhvervsmæssige andel) efter et konkret skøn. Derefter fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter en omsætningsfordeling.

Om billeasing, se J.3.4.