Q.1.1.1 Historisk baggrund

Den oprindelige momslov, lov nr. 102 af 31. marts 1967, indeholdt i § 3, stk. 2, en bemyndigelse til finansministeren til at pålægge virksomheder, herunder foreninger og offentlige institutioner, der ikke afsatte momspligtige varer eller ydelser, momspligt for varer og ydelser, der blev fremstillet eller præsteret til virksomhedens egen brug, for så vidt det skønnedes nødvendigt af hensyn til virksomheder, der afsatte tilsvarende varer og ydelser.

Ved bekendtgørelse nr. 359 af 1. juli 1969 om merværdiafgift af byggeri til salg eller udlejning indførtes der momspligt for den, der på egne grunde opførte bygninger til salg eller udlejning, af det arbejde ved projekteringen og opførelsen, som udførtes af den pågældende og dennes personale, samt af de materialer, der anvendtes til dette arbejde. Den herved indførte moms på byggeri for egen regning kaldes også for pålægsmoms.

Anvendelsesområdet for pålægsmomsen udvidedes ved bekendtgørelse nr. 372 af 6. juli 1984 om merværdiafgift af byggeri mv. til salg, udlejning eller eget brug til også at omfatte det arbejde, der udførtes af ansatte hos den, der lod bygninger opføre til eget eller sin virksomheds brug, samt materialer anvendt til dette arbejde. Ombygnings- eller moderniseringsarbejder blev ligeledes omfattet af momspligten. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet momspligtig værdi af mere end 50.000 kr. årligt sidestilledes med ombygnings- eller moderniseringsarbejder.

De særlige bestemmelser om byggeri for egen regning blev ikke ændret i forbindelse med implementeringen af EF's 6. momsdirektiv (direktiv 77/388/EØF), som skete ved lov nr. 204 af 10. maj 1978.

Formålet med den nye momslov fra 1994, lov nr. 375 af 18. maj 1994, var at foretage en mere sammenhængende tilpasning af momsloven til EF-reglerne på momsområdet. Samtidig skete der en revurdering af den hidtidige vægtning mellem lov- og bekendtgørelsesstof med det sigte, at loven skulle blive mere sammenhængende og give et mere fuldstændigt billede af momsreglerne. En række bestemmelser, herunder de særlige bestemmelser om moms ved byggeri for egen regning, blev derfor indsat i momsloven.

Optagelsen af bestemmelserne om moms ved byggeri for egen regning i selve momsloven betød ikke ændringer i den gældende retstilstand på området. Dog skulle der kun betales pålægsmoms i det omfang, virksomheden ikke samtidig ville have fradragsret for byggeriet.

Bestemmelsen om, at virksomhederne ikke skulle betale moms af byggearbejder mv. for egen regning i det omfang, de ville have fradragsret for de pågældende byggearbejder, hvis de var udført af en anden virksomhed, blev dog ophævet allerede ved lov nr. 1114 af 21. december 1994.

Baggrunden for ophævelsen var, at bestemmelsen kunne give problemer, hvis den pågældende bygning efterfølgende overgik til en brug, for hvilken virksomheden havde en lavere eller ingen fradragsret, herunder hvis bygningen blev solgt. Der skulle i så fald ske regulering af virksomhedens momsfradrag, men i reguleringsbeløbet ville ikke indgå værdien af virksomhedens eget arbejde og de hertil anvendte materialer, fordi der ikke var betalt moms heraf. På den måde ville reguleringsbeløbet blive for lille. Samtidig med ophævelsen af den særlige bestemmelse om byggearbejder mv., som virksomheden ville have haft fradragsret for, hvis de var udført af en anden virksomhed, indførtes i stedet i momslovens § 37, stk. 2, nr. 5, fradragsret efter momslovens almindelige bestemmelser for den af virksomhederne betalte pålægsmoms på byggeri mv. for egen regning.

Ved samme lov nr. 1114 af 21. december 1994 indsattes som stk. 4 i momslovens § 5 en særlig bestemmelse om udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri mv. Momsgrundlaget efter denne bestemmelse blev ligesom momsgrundlaget for byggeri mv. for egen regning virksomhedens almindelige pris ved levering til tredjemand, eller - i tilfælde, hvor en sådan almindelig salgspris ikke findes - en kalkuleret salgspris, se Q.1.4.3. Derved blev reglerne for udtagning i forbindelse med byggeri de samme som før den nye momslov (lov nr. 375 af 18. maj 1994) trådte i kraft den 1. juli 1994. Ved udtagning efter de almindelige regler i momslovens § 5, stk. 1-3, var momsgrundlaget nemlig blot indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, hvorfor virksomhedens sædvanlige avance ved tilsvarende levering til tredjemand ikke indgik i momsgrundlaget.

Ved lov nr. 1064 af 17. december 2002 er reglerne om pålægsmoms og udtagning ved byggeri m.v. ændret med det formål at ligestille indehavere af byggevirksomheder med indehavere af andre virksomheder. Ændringen betyder, at med virkning fra 1. januar 2003 er opførelse mv. af bygninger til brug for virksomhedens indehaver ikke længere omfattet af reglerne om pålægsmoms, medmindre opførelsen mv. sker med henblik på salg som led i næring eller erhvervsmæssig udlejning. Med virkning fra samme dato er momsgrundlaget ved udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale alene indkøbs- eller fremstillingsprisen. Samtidig præciseres det, at værdien af indehavers arbejde ikke indgår ved opgørelsen af fremstillingsprisen for udtagne varer og ydelser.

Nye bygninger, se Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.9.4 Momspligt ved levering af nye bygninger, og byggegrunde, se Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde, er fra 1. januar 2011 ikke længere omfattet af momsfritagelsen for salg af fast ejendom. Jf. lov nr. 520 af 12. juni 2009. Hvilket betyder, at der i større grad er fradragsret for pålægsmomsen.

Administrativ praksis vedrørende moms i forbindelse med byggeri mv. hviler i stort omfang på en række administrative afgørelser, hvoraf de fleste er truffet af Momsnævnet. Nævnet blev nedlagt i 1998, og det er nu Landsskatteretten, som er højeste administrative klageinstans på området.