F.1.5 EU-vareleverancer § 24 |
Momslovens § 24 indeholder en undtagelse fra de generelle regler om leveringstidspunktet i lovens § 23.
Undtagelsen gælder for levering af varer, der opfylder betingelserne for momsfritagelse efter § 34, stk. 1, nr. 1-4.
Det drejer sig om levering af følgende varer:
- Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land (§ 34, stk. 1, nr. 1). Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der momsberigtiges efter reglerne om brugte varer i lovens kapitel 17. Om fritagelsen, se I.1.1.1.
- Levering af nye transportmidler, der af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen i et andet EU-land (§ 34, stk. 1, nr. 2). Om fritagelsen, se I.1.1.2.
- Levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer (§ 34, stk. 1, nr. 3). Ved punktafgiftspligtige varer forstås de varer, der er omfattet af EU's fælles regler om punktafgiftspligtige varer. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der momsberigtiges efter reglerne om brugte varer i lovens kapitel 17. Om fritagelsen, se I.1.1.3.
- Overførsel af varer i overensstemmelse med EU's regler herom til brug for virksomheden i et andet EU-land (§ 34, stk. 1, nr. 4). Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der momsberigtiges efter reglerne om brugte varer i lovens kapitel 17. Om fritagelsen, se I.1.1.4.
De nævnte leverancer udgør en momspligtig erhvervelse i et andet EU-land. Efter lovens § 24, 1. pkt. er leveringstidspunktet for disse leverancer først den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken leveringen finder sted.
Momslovens § 24, 2. pkt., er ændret ved lov nr. 356 af 19. maj 2004. Fra og med 1. juli 2004 gælder § 24, 1. pkt., i de tilfælde, hvor fakturaen ikke er udstedt inden den 15. i måneden efter leveringen. Er fakturaen udstedt inden denne dato, anses faktureringstidspunktet efter § 24, 2. pkt., som leveringstidspunktet.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med momspligtens indtræden for erhvervelser i de øvrige EU-lande. |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|