A.F.3.4.3 Afskrivning

Afskrivning på biler, der benyttes såvel privat som erhvervsmæssigt, foretages efter reglerne i AL (afskrivningsloven) § 11 om driftsmidler med blandet benyttelse.

I de tilfælde, hvor den skattepligtige overgår til fradrag efter regnskab efter at have anvendt Skatterådets satser, opgøres afskrivningsgrundlaget som bilens værdi ved overgangen fra anvendelse af Skatterådets satser. Hvis en sådan værdi ikke kan sandsynliggøres eller dokumenteres, opgøres afskrivningsgrundlaget som anskaffelsessummen opgjort efter AL's regler reduceret med afskrivninger på 15 pct. efter saldometoden for hvert af de år, hvor Skatterådets satser har været anvendt. Dette fremgår af TfS 1999, 476 LR.

Eksempel vedrørende lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, og hvor den skattepligtige i hele ejerperioden har foretaget fradrag for udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel efter regnskab:

Bilen er anskaffet den 12. februar år 1 for 200.000 kr. I år 1 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel: 10.000 km, erhvervsmæssig kørsel: 20.000 km.

I år 2 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel: 12.000 km, erhvervsmæssig kørsel: 18.000 km.

Den 20. november år 3 sælges bilen for 140.000 kr. Kørslen har i år 3 fordelt sig således: Privat kørsel: 10.000 km, erhvervsmæssig kørsel: 15.000 km.

Der har i hele perioden været foretaget fradrag efter regnskab.

Der er foretaget følgende afskrivning:

Når der i ejerperioden er skiftet princip, således at der dels er foretaget fradrag efter Skatterådets satser, dels foretaget fradrag for de faktiske udgifter, opgøres avance eller tab alene for de år, hvor fradraget er foretaget efter regnskab. Beregningen foretages efter et værdiforringelsesprincip, hvorved der udfindes den forholdsmæssige værdiforringelse, der kan henføres til den periode, hvori der er foretaget fradrag for de faktiske udgifter.

Først opgøres den samlede værdiforringelse. Denne opgøres som forskellen imellem anskaffelsessummen og salgssummen.

Denne samlede værdiforringelse fordeles herefter forholdsmæssigt mellem de enkelte år, hvor bilen har været anvendt både privat og erhvervsmæssigt. År, hvor bilen kun har været blandet benyttet i en del af året, indgår ved den forholdsmæssige fordeling med antallet af påbegyndte måneder, hvori bilen har været blandet benyttet.

Den forholdsmæssige andel af værdiforringelsen, der kan henføres til de enkelte år, hvor fradrag er foretaget efter regnskab, fordeles mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel i det pågældende år.

Såfremt de foretagne skattemæssige afskrivninger overstiger den således beregnede værdiforringelse for den periode, hvori der har været foretaget fradrag efter regnskab, medregnes differencen i den personlige indkomst for salgsåret. Hvis den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen overstiger de foretagne skattemæssige afskrivninger, fradrages differencen for selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende i den personlige indkomst og for lønmodtageres vedkommende i den skattepligtige indkomst for salgsåret.

Eksempel 1

Der skiftes princip fra regnskab til kilometersatser

Forudsætninger:

Avance/tab opgøres således:

Skattemæssige afskrivninger:

Værdiforringelse:

Værdiforringelse i ejerperioden 52 måneder = 130.000 kr.

- salgssum 50.000 kr. = 80.000 kr.

Eksempel 2

Der skiftes princip fra kilometersats til regnskab.

Forudsætninger:

Bilens værdi ved overgangen til fradrag efter regnskab kan ikke sandsynliggøres eller dokumenteres.

Avance/tab opgøres således:

Der er foretaget/beregnet følgende afskrivninger:

År 1

År 2

År 3

År 4

Avancen opgøres herefter således:

År 3

År 4

Om selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, se LV Erhvervsdrivende afsnit >C.C.5.2.2.9<.

Afskrivning foretages på grundlag af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse, jf. AL (afskrivningsloven) § 11, stk. 2.

I anskaffelsesåret og for hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 25 pct.

De afskrivninger, der beregnes, fordeles herefter på sædvanlig måde efter forholdet mellem den private og den erhvervsmæssige kørsel i det pågældende indkomstår, se også TfS 1997, 331 VLD.

Såfremt en bil udskiftes kort før regnskabsårets udløb, eller hvis en skatteyder, der ikke tidligere har haft bil, køber bil i slutningen af et regnskabsår, skal fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse ske efter et skøn over hvorledes forholdene, må antages at blive i det kommende år, selv om skatteyderen i anskaffelsesåret eventuelt kun har kørt erhvervsmæssigt i bilen. Se dog TfS 1997, 566 LSR.

Det er en forudsætning for afskrivning, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt i indkomståret, jf. Skat 1989.3.244 (TfS 1989, 166 LSR), hvor en repræsentant, der den 23. december 1985 fik leveret en bil, der skulle anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blev nægtet fradrag for afskrivning i medfør af den dagældende AL (afskrivningsloven) § 8, idet Landsskatteretten lagde til grund, at bilen ikke havde været anvendt erhvervsmæssigt i 1985, da det fremgik af hans kørselsregnskab, at den erhvervsmæssige kørsel i hele 1985 havde fundet sted i den hidtidige bil, der var solgt den 30. december 1985.

En bil, anskaffet af en jordemoder den 30. december 1983, blev anset for afskrivningsberettiget i 1983, idet hun havde tilkaldevagt 30.-31. december 1983, uanset at hun ikke blev kaldt ud under denne vagt, Skat 1987.11.797 (TfS 1987, 548 LSR).

Om varebiler, se afsnit A.F.3.4.1 Kørselsregnskab.

Der henvises til LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.2.2 Anskaffelse.

Ved opgørelsen af summen af de uafskrevne beløb, er det de afskrivninger, som er beregnet for de enkelte indkomstår, der skal fragå i afskrivningsgrundlaget. Den del af afskrivningen, der vedrører den private benyttelse, og som derfor ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, indgår således også i opgørelsen af fortjenesten eller tabet.

Forbedringsudgifter, der er afholdt i årene inden afståelsesåret, er indeholdt i det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse. Hertil lægges derfor alene forbedringsudgifter, der er afholdt i afståelsesåret.

Af fortjenesten eller tabet skal en så stor del, som svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse indkomstår, medregnes henholdsvis fradrages i indkomsten for salgsåret.

Fortjeneste skal medregnes i den personlige indkomst, også selv om salget sker i forbindelse med virksomhedsophør.

Tab fradrages for selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende i den personlige indkomst og for lønmodtageres vedkommende i den skattepligtige indkomst.

Selv om der ikke er foretaget afskrivning på blandede driftsmidler (biler), skal tab eller gevinst ved salg alligevel beskattes efter forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel, jf. LSRM 1962,110 LSR.

Der er ikke adgang til at overføre en negativ saldo til en til erstatning indkøbt ny bil, se LSRM 1960,124 LSR.

I AL (afskrivningsloven) § 13, stk. 2, er fastsat, at hvis reparationsudgifterne på et blandet benyttet driftsmiddel, der ikke udgår af driften, er større end en udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. AL (afskrivningsloven) § 13, stk. 2, 1. pkt. Fradraget kan foretages, uanset at skaden er sket under anden end erhvervsmæssig benyttelse.

Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. AL (afskrivningsloven) § 13, stk. 2, 2. pkt.

Det beror på en konkret bedømmelse, om der er tale om en skade eller almindelig vedligeholdelse.

Vestre Landsret har nægtet fradrag for tab som følge af totalskade af blandet benyttet bil, idet skaden var forårsaget af skatteyderens spirituskørsel, Skat 1988.9. 536 (TfS 1988, 465 VLD).

Overdragelse eller overførsel af en blandet benyttet bil til samme anvendelse hos en samlevende ægtefælle medfører ikke, at der konstateres skattemæssigt tab eller fortjeneste. Den overtagende ægtefælle fortsætter afskrivninger på det hidtidige grundlag, jf. KSL (kildeskatteloven) § 26 A.

En bil, tilhørende en repræsentant, som ophørte med at arbejde 1. oktober, men dog først var opsagt til 1. april året efter, og som hele tiden havde søgt nyt arbejde som repræsentant, blev ikke anset for overgået til privat anvendelse, og der kunne derfor afskrives på denne, jf. LSRM 1980,123 LSR.

Med bortfaldet af adgangen for lønmodtagere til at fradrage faktiske erhvervsmæssige udgifter til befordring bortfalder også adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger på biler, også i tilfælde, hvor bilen anvendes til kørsel omfattet af LL (ligningsloven) § 9 B.

Er der tale om en lønmodtagers bil, der til og med 1993 har været anvendt dels privat og dels erhvervsmæssigt, kan denne dog ikke umiddelbart anses for overgået til udelukkende privat benyttelse, jf. nærmere TfS 1994, 35 TSS.

Se endvidere TfS 1997, 788 LSR.