| Efter AL § 5, stk. 1, skal driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo for virksomheden.
Se dog afsnit E.C.2.4.11 Tonnageskat om AL § 5 B, der er indsat som følge af tonnageskatteloven. Ifølge AL § 5 B afskrives skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover på en særskilt konto, når visse betingelser er opfyldt. Har den skattepligtige flere virksomheder, opgøres en saldo for hver virksomhed for sig.
Ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L 213 2006/07) blev § 5 C indsat i afskrivningsloven. Bestemmelsen har virkning for 2008 og senere indkomstår, jf. lov 540/2007 § 14, stk. 5. § 5 C vedrører infrastrukturanlæg af andre driftsmidler med lang levetid. Reglen indebærer, at opdelingen af virksomhedens driftsmidler og skibe ændres, og at der fremover skal føres op til fire særskilte saldi med forskellige afskrivningssatser for de forskellige driftsmidler. Se om AL § 5 C afsnit E.C.2.4.12 Infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid (AL § 5 C).
Se SKM2001.413.LR, hvor et selskab dels drev virksomhed med afvikling af en tidligere banks almindelige bankforretninger, dels virksomhed med afvikling af leasingaktiviteter, som den tidligere bank havde haft udskilt i et datterselskab. Ligningsrådet fandt, at selskabets leasingaktivitet udgjorde en integreret del af selskabets øvrige finansielle virksomhed med afvikling af bankforretningerne, hvorfor leasingdriftsmidlerne ikke kunne afskrives på en særskilt saldo.
Se afsnit E.C.2.4.9.2 En eller flere virksomheder om én eller flere virksomheder. I en virksomhed, hvor der er flere personligt og solidarisk hæftende ejere, eksempelvis et interessentskab eller lignende, har hver ejer eller interessent en saldo for sig.
Hvis den skattepligtige driver flere virksomheder med hver sin saldoværdikonto, kan der afskrives med forskellige procenter i de forskellige virksomheder.
Efter AL § 5, stk. 2, 1. pkt., foretages afskrivning for et indkomstår på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang opgøres efter reglerne i AL § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Efter AL § 5, stk. 2, 2. pkt., tillægges saldoværdien ved indkomstårets begyndelse anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomstårets løb. Se afsnit E.C.2.2 Anskaffelse om hvornår et driftsmiddel kan anses for anskaffet.
Har den skattepligtige fået frigivet etableringskontomidler eller investeringsfondshenlæggelser, skal anskaffelsessummen formindskes med forlods afskrivningen, jf. ETBL § 7, stk. 5, og IFL § 7, stk. 3. Tilsvarende gælder, hvor der er foretaget forskudsafskrivning på aktivet, jf. AL § 33, stk. 2.
Endvidere fradrages i saldoværdien ved indkomstårets begyndelse salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt i indkomstårets løb, jf. AL § 5, stk. 2, 2. pkt. Salgssummen for et solgt aktiv skal fradrages på det tidspunkt, hvor der er sket levering. Efter den tidligere afskrivningslov blev der lagt vægt på det tidspunkt, hvor salget var aftalt. I SKM2003.472.TSS udtalte Told- og Skattestyrelsen, at refusion af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, når køretøjet afmeldes og udføres fra landet, skal fragå ved opgørelsen af afskrivningssaldoen på linie med køretøjets salgssum. Styrelsen lagde vægt på, at der er tale om tilbagebetaling af en afgift, der er aktiveret som en del af købesummen på driftsmiddelsaldoen, og at efterregulering af registreringsafgift bør behandles på samme måde som efterregulering af moms (se afsnit C.C.2.4.1.4 Moms om efterregulering af moms).
Efter AL § 5, stk. 2, 3. pkt., behandles udgifter til forbedring af et driftsmiddel eller skib på samme måde som den oprindelige anskaffelsessum, dvs. udgiften tillægges saldoværdien. AL § 3 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til ombygning og forbedring. I praksis anses udgifter, der medgår til at sætte aktivet i samme stand som ved anskaffelsen, for vedligeholdelsesudgifter, mens udgifter, der medgår til at sætte aktivet i bedre stand, er forbedringsudgifter. Se TfS 1995, 471 LSR om afgrænsningen mellem vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. Se endvidere SKM2004.62.LSR om udskiftning af 2 pc'ere og en netværksplotter. Landsskatteretten udtalte: "At aktiver i samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, skal anses for ét driftsmiddel efter afskrivningslovens bestemmelser om straksafskrivning medfører ikke nødvendigvis, at aktiverne ikke anses som selvstændige aktiver efter statsskattelovens bestemmelser om driftsomkostninger. Udskiftning af disse enkelte aktiver kan derfor ikke anses som vedligeholdelse af det samlede driftsmiddel". Udgifterne til udskiftning kunne herefter ikke fradrages som en vedligeholdelsesudgift. Af den skatteansættende myndigheds afgørelse i sagen fremgår det, at der i stedet kan ske afskrivning efter AL § 5. Se på linie hermed SKM2005.31.LSR, hvor 7 matrixprintere blev udskiftet med 2 laserprintere. Se også SKM2006.154.VLR (udskiftning af minkbure) og SKM2007.904.LSR (udskiftning af stilladsaktiver). Der henvises til afsnit E.C.2.4.6.2 Småaktiver - AL § 6, stk. 1, nr. 2 om straksafskrivning og aktiver i samlesæt og lignende.
I SKM2003.519.LSR anså Landsskatteretten et selskabs lønudgifter, som var nødvendige for at gøre et driftsmiddel funktionsdygtigt, som en del af driftsmidlets anskaffelsessum.
SKM2006.407.LSR. Kompensation betalt til to lodsejere, for at lodsejerne undlod at søge om tilladelse til opførelse af vindmøller kunne ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget for møllen.
SKM2006.327.SR. Udgifter som udbyderen af et vindmølleprojekt havde afholdt til advokater, revisorer og eksterne, tekniske rådgivere kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for kommanditisterne, der erhvervede møllerne. Udgifter til vindstudier kunne ligeledes medregnes i afskrivningsgrundlaget for vindmøllerne. Derimod kunne udgifter, der var medgået til den overordnede strukturering og anpartsprojektet og udgifter til tilrettelæggelsen af den finansielle organsiering af projektet ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifter til forundersøgelse og projektgennemgang kunne heller ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Disse udgifter måtte anses som ikke fradragsberettigede og ikke afskrivningsberettigede etableringsudgifter. Se SKM2008.390.SKAT for en beskrivelse af gældende ret med hensyn til opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for investorer i anpartsprojekter.
SKM2007.163.LSR: Kørerampe, inkl. fundament, til færge kunne afskrives som et driftsmiddel.
SKM2008.926.SR: Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg monteret på landjorden kan afskrives som et driftsmiddel. Ligeledes bekræftede Skatterådet, at et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis produktion afsættes til el-nettet, kan afskrives som et driftsmiddel. Skatterådet udtalte i den forbindelse, at anlæg med en kapacitet over 1 MW afskrives på en særskilt saldo efter reglerne i AL § 5 C. Endelig fandt Skatterådet, at et solcelleanlæg, der er integreret i en bygnings bestanddele, og hvor den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for bygningen, må anses for en installation i afskrivningslovens forstand.
>SKM2011.565.SR I det konkrete tilfælde var et solcelleanlæg, der var monteret på landjorden, ikke ikke en bygningsmæssig konstruktion. Solcellerne var monteret på jernstolper, der var funderet i jorden. Konstruktionen havde hverken fast gulv eller tag. Siderne bestod af en blanding af metalplader og halmballer. Efter Skatterådets opfattelse var der ikke tale om en konstruktion, der var beregnet til varig forbliven på stedet, jf. Vurderingsvejledningen. Solcelleanlæggene blev anset for driftsmidler. Anlæggene kunne afskrives efter AL § 5, stk.3, forudsat at de almindelige betingelser for afskrivning er opfyldt.<
>SKM2011.619.SR Et solcelleanlæg, der var tilsluttet elnettet, var monteret på stativer på det allerede eksisterende tag. Anlægget kunne afskrives som driftsmiddel. I anskaffelsessummen kunne indgå udgift til tilslutning og montering.<
>SKM2011.857.SR Et solcelleanlæg med en kapacitet på under 1 MW, som monteres på stativer på taget af en erhvervsejendom, blev anset for et afskrivningsberettiget driftsmiddel.<
SKM2009.548.VLR vedrørte den skatteretlige kvalifikation af såkaldt disponibel kapacitet. Ved "disponibel kapacitet" forstås den tonnage og motorkraft, der knytter sig til et fartøj, der udgår af fiskerflåden. Ved erhvervelse af et fartøj er det en forudsætning for, at det kan benyttes erhvervsmæssigt, at der tillige erhverves disponibel kapacitet i fornødent omfang. Dette skyldes, at der gælder et loft for den samlede kapacitet for den danske fiskeflåde. Landsretten fandt, at udgiften til disponibel kapacitet skulle anses for en del af anskaffelsessummen for et fiskerifartøj, idet det er den samtidige besiddelse af et fiskerifartøj og disponibel kapacitet, der fører til, at et fiskerifartøj får karakter af et driftsmiddel i skatteretlig forstand.
I SKM2009.548.VLR vedrørte ligeledes den skatteretlige kvalifikation af disponibel kapacitet. Skatteyderen i sagen havde ikke betalt for at få tildelt disponibel kapacitet fra myndighederne. Han ophørte i 2001 med at anvende fiskefartøjet til erhvervsfiskeri. Han solgte primo 2003 den disponible kapacitet og solgte først ca 5 måneder senere selve fiskefartøjet. Skatteyderen mente, at salgssummen for disponibel kapacitet ikke kunne beskattes efter AL § 9, stk. 4 og 5. Dette fandt Vestre Landsret imidlertid godt den kunne. Som begrundelse herfor anførte Vestre Landsret med henvisning til SKM2009.548.VLR, at det er den samtidige besiddelse af et fiskefartøj og disponibel kapacitet, der fører til, at et fiskefartøj får karakter af et driftsmiddel i skatteretlig forstand. Retten fremhævede i denne forbindelse, at dette gælder, uanset om der er ydet betaling for den disponible kapacitet. Den disponible kapacitet måtte derfor anses som en del af driftsmidlet, der er foretaget skattemæssige afskrivninger på, hvorfor der ved salg i forbindelse med virksomhedsophør skal ske beskatning i medfør af afskrivningslovens § 9. Dette gælder, uanset om driftsmidlet i form af fartøj og disponibel kapacitet sælges under ét, eller der sket særskilt salg af fartøj og disponibel kapacitet.l
For så vidt angår opgørelse af afskrivningsgrundlaget i investeringsprojekter vedrørende driftsmidler kan nævnes: I SKM2004.287.LSR ansås et beløb, der i en købekontrakt vedrørende en vindmølle var betegnet "projektomkostninger", at dække udbyderens tilrettelæggelse af det samlede projekt og den knowhow, der lå til grund for tilrettelæggelsen. Landsskatteretten fandt derfor, at udgiften til projektkoordinering ikke havde en sådan tilknytning til erhvervelsen af vindmøllen, at udgiften kunne tillægges afskrivningsgrundlaget, men at der var tale om en etableringsudgift, der ikke kunne medregnes til afskrivningsgrundlaget for vindmøllen.
I SKM2009.498.VLR var en skatteyder, der udover sit indskud i forbindelse med sin indtræden i et kommanditselskab (vindmølleprojekt) yderligere betalte et beløb på 5 pct. af indskuddet som risikopræmie til de oprindelige kommanditister, ikke berettiget til at medregne 5-pct.-tillægget til afskrivningsgrundlaget. Der henvises i dommens begrundelse til, at kun udgifter, der kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve anskaffelsen af de afskrivningsberetigede aktiver, kan indgå i afskrivningsgrundlaget, jf. SKM2008.967.HR.
SKM2010.229.SR. Et beløb, der blev udbetalt til en nabo i henhold til § 6 i lov nr. 1392 af 27/12 2008 om vedvarende energi som kompensation for værdiforringelse i forbindelse med opførelse af en vindmølle, kunne ikke tillægges afskrivningsgrundlaget, men kunne afskrives over 10 år, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.
I SKM2011.380.SR skulle deltagerne i et kommanditselskab ved opgørelsen af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for et solcelleanlæg reducere anskaffelsessummen med et rådgiver-/salgshonorar, som sælgeren af solcelleanlægget betalte til udbyder.
Se endvidere afsnit E.C.4.3 Afskrivningsgrundlag vedrørende opgørelse af afskrivningsgrundlaget for bygninger, idet de principper, der her beskrives, også gælder for driftsmidler, jf. henvisningen i SKM2009.498.VLR til SKM2008.967.HR.
SKM2008.390.SKAT og SKM2009.261.SKAT indeholder en beskrivelse af gældende ret med hensyn til opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for investorer i anpartsprojekter.
Saldoværdien udgør ved indkomstårets begyndelse det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger, dvs. saldoværdien ved udløbet af det foregående indkomstår, jf. AL § 5, stk. 2, sidste pkt.
Aktiver, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles efter de almindelige regler. Dvs. at salgssummen skal fragå i saldoværdien ved indkomstårets begyndelse, og at købesummen skal tillægges saldoværdien.
I LL § 5 I er der en begrænsning i skattepligtiges mulighed for at undlade at foretage skattemæssige afskrivninger m.v. med virkning for den danske skattepligtige indkomst fra udenlandske sambeskattede selskaber og faste driftssteder. Ifølge bestemmelsen skal afskrivninger eller udgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller selskab er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af indkomståret. Se om LL § 5 I: LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.6 Tvungne afskrivninger mv. - LL § 5 I.
Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed, behandles efter SL § 5, litra a, jf. AL § 50. I TfS 1998, 585 HRD leasede et selskab edb-udstyr og mobiltelefoner ud til kunder, som ved leasingaftalens udløb kunne købe udstyret for 10 pct. af den oprindelige anskaffelsessum. Salgene henhørte ikke til selskabets næringsvej og der var ikke fradrag for tabene. |
