Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2011-2
<< indholdsfortegnelse >>

A.F.1.5.1 Offentligt og privat ansatte

Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i forbindelse med flytningen.

Eventuel modtaget flyttegodtgørelse skal indtægtsføres som personlig indkomst. Flyttegodtgørelsen er A-indkomst og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Følgende udgifter kan fratrækkes:

  1. Flytning af bohave.
  2. Rejseudgifter for husstanden.
  3. Udgifter til nødvendige installationer.
  4. Huslejetab.

Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, anses ikke for huslejetab. Disse udgifter kan derfor ikke trækkes fra som en flytteudgift. Udgifterne kan heller ikke dækkes af arbejdsgiveren som udlæg efter regning. Udgift til leje m.v., som skal betales for den lejlighed, der fraflyttes for tiden fra fraflytningen og indtil udløbet af opsigelsesfristen kan derimod fratrækkes.

Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages. Denne praksis er stadfæstet af Vestre Landsret, se TOLD·SKAT Nyt 1993.15.712 (TfS 1993, 345 VLD).

Hvis arbejdsgiveren godtgør de under a-d nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen. Ved ovenfor nævnte Vestre Landsrets dom slås det fast, at en supplerende flyttegodtgørelse, hvis størrelse er uden sammenhæng med hvilke udgifter, der rent faktisk afholdes, ikke kan betegnes som udlæg for arbejdsgiveren.

De ansatte kan dog fortsat foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på 3 - 6.000 kr. afhængig af bohavets og husstandens størrelse.

Tjenesteskift fra en statslig institution til en anden anses for flytning under samme arbejdsgiver. Tilsvarende gælder tjenesteskift fra statsligt til kommunalt civilforsvar. Flytteudgifter afholdt i forbindelse hermed er derfor fradragsberettiget, se fx Skat 1988.11.687 (TfS 1988, 611 LSR). SKAT har herudover som svar på en henvendelse vedrørende personer, der som følge af kommunalreformen flyttes fra kommunerne til statslige arbejdspladser, givet udtryk for den opfattelse, at der er tale om samme arbejdsgiver i relation til reglerne om fradrag for flytteudgifter i tilfælde, hvor der ved lov er lavet en ændring af organisationen, og hvor medarbejderne er overført til staten efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. SKAT er nået frem til denne konklusion, fordi regelsættet om fradrag for flytteudgifter bygger på bestemmelsen i statsskattelovens § 6 litra a, som hjemler fradrag for nødvendige udgifter til erhvervelsen af indkomsten, men ikke til fremtidig indkomst. Når man blot overflyttes til den nye arbejdsgiver i den situation som beskrevet, er der efter SKATs opfattelse som udgangspunkt ikke tale om et nyt indtægtsgrundlag i relation til reglerne om fradrag for flytteudgifter, hvorfor vi må anse flytningen som sket under samme arbejdsgiver. De øvrige betingelser i regelsættet skal dog være opfyldt, for at reglerne finder anvendelse.

Flytteudgifterne skal afholdes i forbindelse med tjenesteskiftet.

  • Se Landsskatterettens afgørelse i TOLD·SKAT Nyt 1993.21.996 (TfS 1993, 487 LSR), hvor der ikke blev indrømmet fradrag for flytteudgifter, fordi flytningen først fandt sted 15 måneder efter stillingsskiftet, og fordi afstanden til den ny arbejdsplads var 35 km.
  • I lsr. 1983.110 nægtes fradrag for ikke godtgjorte udgifter til en efterfølgende flytning af bohave fra et sommerhus, der blev solgt efter, at skatteyderen var flyttet i forbindelse med et stillingsskifte.
  • Der godkendes heller ikke fradrag for investering i forbedringer i den fraflyttede lejlighed, se lsr.1975.170.
  • Se tillige Skat 1987.6.439 (TfS 1987, 323 LSR) hvor udgifter til opmagasinering af møbler ikke blev anset for fradragsberettiget, da udgiften hertil ikke direkte vedrørte flytningen.
  • I TfS 1998, 535 LSR havde skatteyderen i forbindelse med hjemstationering afholdt en udgift på ca. 33.000 kr. for transport af sin hund fra Japan til Danmark. Landsskatteretten godkendte, at udgiften til transport af hunden var en flytteudgift jf. SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Retten fandt, at reglerne om flytteudgifter burde fortolkes som omfattende udgifter til transport af en hund, der var ejet af husstanden.

Ved Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2001.245.LSR præciseres, at flytteudgifter i forbindelse med tjenestens ophør kan fradrages, hvis der under tjenesten er pligt til at bebo en bestemt bolig og pligt til at fraflytte dennne ved tjenestens ophør.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.

Lej et værelse ud i din bolig
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.

Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.