| Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 1, skal der normalt betales afgift på 60 pct. ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at pensionsordningen ikke længere opfylder betingelserne i kap. 1. Disse regler anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo eller ved bosondring med respekt af udbetalingsvilkårene m.v., idet en sådan udlodning m.v. kan ske afgiftsfrit, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 2 og 3.
Reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 2, gælder som nævnt kun ved skifte af fællesbo. Reglerne kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne lever faktisk adskilt uden at have foretaget skifte af fællesboet. Reglerne kan heller ikke anvendes analogt på særeje.
I et tilfælde hvor en persons bodel blev opsplittet i to fuldstændige særejer, som alternativ til en separation og bosondring, hvorved nogle rateforsikringer og kapitalpensionsordninger blev inddraget i opsplitningen, har Landsskatteretten fundet, at afgiftsfritagelsen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 2., ikke omfatter overførsel af pensionsordninger, der sker ved særejeægtepagt, TfS 1994, 691 LR.
Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse er ændret med virkning fra 1. januar 2007. Fra 1. januar 2007 bliver ægtefællers pension ikke delt. Det er dog muligt at oprette en ægtepagt, som sikrer delingen af pensionsordningerne efter de regler, som var gældende før 1. januar 2007. I den forbindelse skal det gøres opmærksom på, at hvis der oprettes en ægtepagt som medfører, at den ene ægtefælle med det samme overdrager en del af sin pensionsordning til den anden ægtefælle, vil det medføre, at der betales afgift på 60 pct. af værdien af den del, som overdrages. Se desuden SKM.2006.608.SKAT.
Der er tre modeller for den skattemæssige behandling af en ægtefælle, der har fået (en del af) en pensionsordning udlagt ved bosondring eller ved skifte af fællesbo som følge af separation eller skilsmisse.
For alle tre modeller gælder, at den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle efter udlodningen bliver selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og selvstændigt indkomstskattepligtig af løbende pensionsudbetalinger. Ægtefællen har endvidere adgang til i den udloddede del af pensionsordningen at indsætte begunstigede, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig disposition.
Om ægtefællens adgang til at indsætte begunstigede gælder de sædvanlige regler i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan ægtefællen herefter indsætte nærmeste pårørende eller ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, samlever, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Den første model medfører, at selv om den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt afgiftspligtig, betragtes ægtefællen ikke i skatte- og afgiftsmæssig henseende som ejer af den udloddede del af ordningen, bortset fra adgangen til at indsætte begunstigede. Det er således en betingelse for afgiftsfritagelsen, at udlodningen til ægtefællen er foretaget med respekt af de udbetalingsvilkår m.v., som gælder for den anden ægtefælles (ejerens) pensionsordning.
Parterne er derved i afgiftsmæssig henseende uafhængige af hinanden. Hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle disponerer over den udloddede del af ordningen i strid med vilkårene, er det ægtefællen selv, der skal betale strafafgift i anledning heraf, medens ejerens del af ordningen ikke påvirkes af ægtefællens disposition.
Omvendt vil eventuelle dispositioner fra ejerens side heller ikke påvirke ægtefællens skattemæssige status. Hvis ejeren ophæver sin del af pensionsordningen i utide, er ægtefællen i skattemæssig henseende berettiget til at lade sin del af ordningen blive stående til udbetaling i overensstemmelse med vilkårene, således at de skattemæssige begunstigelser bevares indtil udbetalingstidspunktet.
I praksis er det antaget, at ægtefællen skattemæssigt er berettiget til at få sin andel af en kapitalpension udbetalt mod afgift efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, det vil sige mod 40 pct. i afgift, efter at ejerægtefællens efterlønsalder er nået. Ejerens eventuelle forlængelse af pensionsaftalen vil således ikke skattemæssigt komme til at påvirke ægtefællens ret. Den selvstændige afgiftspligt for ægtefællen er indføjet i lovens § 25, nr. 8.
Er der i forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning af en del af en rateopsparingsordning, kan udbetalingen af den udloddede del således påbegyndes, når ejerægtefællen har nået efterlønsalderen, selvom der er aftalt et senere udbetalingstidspunkt med ejerægtefællen.
Hvis den ordning, der er udloddet til ægtefællen, er oprettet før 1. januar 1980, således at afgiften for ejerens pensionsordning skal beregnes efter forskellige afgiftssatser i overensstemmelse med lovens overgangsregler, skal afgiften af ægtefællens del beregnes på samme grundlag.
Samtidig med bestemmelsen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 2, om, at ægtefællen er selvstændigt afgiftspligtig, er det i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 20, stk. 1, nr. 2 og 4, præciseret, at ægtefællen er selvstændigt indkomstskattepligtig af løbende pensionsydelser og rateudbetalinger fra den udloddede ordning.
Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kan uden afgiftsmæssige konsekvenser indsætte begunstigede til den udloddede del i tilfælde af sin død. Reglerne herom er udformet på lignende måde som begunstigelsesreglerne i lovens kap. 1. Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan ægtefællen herefter indsætte nærmeste pårørende, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilt ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger. Er der tale om udlodning af en forsikringsordning, kan der indsættes begunstigede i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens § 105 a. Om begrebet nærmeste pårørende henvises til afsnit A.C.1.2.2 Rateforsikring i pensionsøjemed (skattekode 02 og 11).
De begunstigede er på samme måde som ægtefællen selvstændigt afgiftspligtige, både ved udløb af en kapitalpensionsordning og ved dispositioner i strid med ordningen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, nr. 8, og §§ 28 ff.
Hvis de begunstigede erhverver andel i løbende livsbetingede ydelser fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, er de indkomstskattepligtige af ydelserne efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4. Hvis de erhverver ret til udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal de derimod betale afgift af ordningens værdi, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 2.
Den anden model fremgår af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 3, nr. 2. Udover hvad der følger af den første model, har den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle mulighed for at indtræde som ejer af den udloddede del i relation til PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 18 og 19. Ægtefællen kan derved foretage fradragsberettigede indbetalinger på den udloddede del. Hvis der er tale om en arbejdsgiverordning, kan bortseelsesretten benyttes.
Ægtefællen fortsætter ordningen, for så vidt angår den udloddede del. Der er således ikke tale om en ny pensionsordning. Ægtefællen indtræder i den aftalte indbetalingsperiode og den 10-årige fradragsperiode. (Bemærk, at reglerne om fordeling af fradrag over 10 år fra og med indkomståret 2010 kun gælder for livrenter, bortset fra ophørende livrenter og § 15 A-ordninger, se § 1, nr. 39, i lov nr. 412 af 29. maj 2009. Se også afsnit A.C.1.3.4 Fradragsregler for præmier, bidrag samt kapitalindskud til rateforsikring, ratepension og ophørende livrente..)
Hvis eksempelvis den oprindelige ejerægtefælle ifølge sin pensionsaftale årligt skal indbetale 100.000 kr. i 7 år, skal vedkommende fordele fradraget over 10 år, det vil sige, at vedkommende får et årligt fradrag på 70.000 kr. i 10 år. I år 5 sker en udlodning til ægtefællen med halvdelen, således at den udloddede del udgør 200.000 kr. (4 x 100.000 kr. x ½). Ægtefællen skal anses for at være den oprindelige opretter af den udloddede del. Det svarer til, at den oprindelige aftale for den udloddede del har lydt på årlige indbetalinger á 50.000 kr. i 7 år (350.000 kr. i alt). Da ægtefællen indtræder i den aftalte indbetalingsperiode, skal vedkommende således fremover indbetale 50.000 kr. årligt i de resterende år, det vil sige år 5, 6 og 7. Ægtefællen indtræder endvidere i den 10-årige fradragsperiode, hvoraf der allerede er gået 4 år. Fradragsretten for de 150.000 kr. skal derfor fordeles over de kommende 6 år, det vil sige et årligt fradrag på 25.000 kr.
Ægtefællen har kun fradrag efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18 for egne indbetalinger. Den tidligere ejerægtefælles fradragsret påvirkes ikke af udlodningen. Det betyder, at fradragsretten for kapitalindskud foretaget før udlodningen stadig tilkommer den oprindelige ejerægtefælle. Den tidligere ejerægtefælle skal fortsætte med de samme indbetalinger som hidtil, uanset der er udloddet en del af ordningen.
Hvis udlodning sker i løbet af et indkomstår, kan begge ægtefæller efter udlodningen fra en kapitalpension i udlodningsåret som udgangspunkt hver indbetale indtil 46.000 kr. (2011-niveau) hver især med fradrag af den tidligere ejerægtefælles indbetalinger til den udloddede del.
Såfremt bidragene til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, nedsættes eller ophører, vil der skulle ske efterbeskatning efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18 A, se afsnit A.C.1.3.2.1 Det almindelige opfyldningsfradrag efter PBL § 18 stk. 5. Hos den ægtefælle, der modtager ordningen ved udlodning, kan efterbeskatning kun ske for så vidt angår de fradrag, der svarer til den udloddede del og kun i det omfang denne ægtefælle ikke betaler de til den udloddede del svarende bidrag, der forfalder efter udlodningen.
En ratepension har hidtil ikke kunnet oprettes efter opnåelse af efterlønsalderen. Dette er der nu adgang til, idet reglerne er ændret med virkning fra 1. juli 2009, jf. § 1, nr. 13 og 14, i lov nr. 412 af 29. maj 2009.Da den udloddede del er oprettet af ejerægtefællen inden dennes opnåelse af efterlønsalderen, har den fraskilte/fraseparerede ægtefælle dog også hidtil kunnet fradrage sine indbetalinger, selv om den pågældende har opnået sin efterlønsalder ved udlodningen. Ægtefællen kan dog ikke oprette tillæg til den udloddede del, idet ægtefællen ikke betragtes som ejer i denne relation.
Efter den tredie model, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 3, nr. 3, kan en ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning blive forsikret og ejer eller kontohaver af den udloddede del. Det vil sige, at ordningen fremover er tegnet på denne ægtefælles liv og helbred. Udbetaling sker herefter i overensstemmelse med ægtefællens egen alder og helbredsforhold. Den oprindelige ejerægtefælles alder, liv og helbred er således uden betydning for den udloddede del, der derfor ikke kan udbetales ved ejerægtefællens dødsfald, invaliditet m.v. Ordningen er fuldt ud overgået til den ægtefælle, der får ordningen udloddet.
Ægtefællens indtræden som forsikret og ejer eller kontohaver forudsætter, at dette er muligt i relation til pensionsinstituttet. Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle vil til ordningen med den overførte del kunne foretage indbetalinger med fradragsret, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, ligesom PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 vil kunne gælde indbetalinger til ordningen.
Er der indsat begunstigede, er den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles dødsfald afgørende for udbetalingstidspunktet til de begunstigede. Ægtefællen anses for at være den, der oprindeligt oprettede den udloddede del af pensionsordningen. Det betyder, at ægtefællen indtræder i indbetalinger, der svarer til den udloddede del.
Ægtefællen betragtes som ejer, forsikringstager eller kontohaver af den udloddede del. |
