A.C.1.3.4 Fradragsregler for præmier, bidrag samt kapitalindskud til rateforsikring, ratepension og ophørende livrente.

Når en af de nævnte pensionsordninger er oprettet udenfor ansættelsesforhold kan ejeren af ordningen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18 ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage de i indkomståret forfaldne præmier, jf. dog nedenfor om beløbsgrænser. Indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed skal dog fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Fradragsretten gælder kun for personer, der enten er fuldt skattepligtige til landet, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 54 eller er omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5A-5D.

Med lov nr. 412 af 29. maj 2009 er der i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 2 med virkning fra og med indkomståret 2010 indført et loft, der for indkomståret 2011 udgør ) for indbetaling til rateforsikring, ratepension i pensionsøjemed og ophørende livrente. For en nærmere definition af ophørende livrenter, se afsnit A.C.1.2.1 Pensionsordninger med løbende udbetalinger (skattekode 01, 09, 10, 16, 17 og 18). Det vil sige, at indbetalinger ud over beløbsgrænsen på 100.000 kr. ikke giver fradragsret. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for en ægtefælle eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår. Loftet reguleres årligt efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven. På tilsvarende vis som for kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed skal der ved opgørelsen af det årlige loft for fradrags- og bortseelsesberettigede bidrag til ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed ses bort fra tilskrivning af bonus og renter m.v.

Loftet på 100.000 kr. for indbetalinger til rateordninger gælder ikke for indeksordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15, ophørspensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A og pensionsordninger for sportsudøvere omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 B. Se nærmere afsnit A.C.1.6.1 Kravene til ordningen, afsnit A.C.1.1.6 Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.v. og afsnit A.C.1.1.7 Pensionsordninger for sportsudøvere.

Loftet på 100.000 kr. for fradrag for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter omfatter først selvstændigt erhvervsdrivende fra 2015. Se nærmere afsnit A.C.1.3.2.2 Opfyldningsfradrag for selvstændigt erhvervsdrivende.

For så vidt angår præmier og kapitalindskud til de nævnte pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, gælder PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, hvorefter beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. dog nedenfor om beløbsgrænser. Bestemmelsen skal forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af arbejdsgiveren, uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Se nærmere om den såkaldte bortseelsesret efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 i afsnit A.C.1.3.3 Præmier og kapitalindskud i ansættelsesforhold.

Med lov nr. 412 af 29. maj 2009 er der i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 2 med virkning fra og med indkomståret 2010 indført et loft, der for indkomståret 2011 udgør) for indbetaling til rateforsikring, ratepension i pensionsøjemed og ophørende livrente. Loftet reguleres årligt efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven. Loftet gælder også for pensionsordninger oprettet som led i et ansættelsesforhold. Det vil sige, at indbetalinger ud over beløbsgrænsen på 100.000 kr. ikke giver bortseelsesret. På tilsvarende vis som for kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed skal der ved opgørelsen af det årlige loft for fradrags- og bortseelsesberettigede bidrag til ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed ses bort fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Endvidere skal der ses bort fra det arbejdsmarkedsbidrag, som pensionsinstituttet indeholder af arbejdsgiverens pensionsindbetaling.

Der er dog en overgangsregel for loftet på 100.000 kr. for arbejdsgiverens obligatoriske indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået inden den 22. april 2009. Se nærmere herom i afsnit A.C.1.3.5 Overgangsregler til det indførte loft over fradrag for indbetaling til rateforsikring, ratepension i pensionsøjemed og ophørende livrente.

>I SKM2011.91.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en svensk arbejdsmarkedspensionsordning svarede til en dansk livsvarig livrente, da udbetaling som livsvarig ydelse alene var én blandt flere mulige udbetalingsforløb. Der kunne derfor ikke indbetales mere end 100.000 kr. årligt med fradragsret.<

Det fremgår af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21, at beløbsgrænsen på 100.000 kr. gælder samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold. En arbejdstager kan således ved siden af en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning m.v. oprette en privattegnet ratepensionsordning m.v., hvor forskelsbeløbet (mellem 100.000 kr. og den del, der indbetales via den arbejdsgiveradministrerede ordning) kan indbetales. Loftet på 100.000 kr. har derfor samme virkning som loftet for kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed. Det vil sige, at indbetalinger ud over beløbsgrænsen på 100.000 kr. ikke giver fradrags- eller bortseelsesret. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for en ægtefælle eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

Hvis der er plads inden for loftet på 100.000 kr., kan skatteyderen på en privattegnet ordning indbetale forskellen mellem de bidrag, bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, som arbejdsgiveren indbetaler på den arbejdsgiveradministrerede ordning, og det årlige loft. Skatteyderen kan ikke vælge at indbetale differencen på selve arbejdsgiverordningen, da den skattemæssige behandling af indskuddene er forskellig på de to ordninger, idet der er bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag og fradrag i den personlige indkomst for private bidrag. Dette er dog ikke til hinder for, at skatteyderen, for eksempel efter fratræden, selv kan fortsætte indbetalingerne til den tidligere arbejdsgiverordning. Der er heller ikke noget til hinder for, at en privattegnet ophørende livrente, rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed senere kan inddrages som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver.

Når der er oprettet en ophørende livrente, rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed som led i en arbejdsgiverordning, går bortseelsesretten for indbetalingerne til arbejdsgiverordningen forud for indbetalingerne til den privattegnede ordning. Fradragsretten for indbetalinger til den privattegnede ordning begrænses således til et beløb svarende til forskellen mellem 100.000 kr. og indbetalingerne til arbejdsgiverordningen bortset fra arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel

Er arbejdsgiverbidraget eksempelvis 70.000 kr. (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) årligt, kan der højst opnås fradrag for 30.000 kr. ved indskud på en privattegnet ordning. Er arbejdsgiverbidraget 100.000 kr. (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) årligt, kan der ikke opnås fradrag for indskud på en privattegnet ordning.

Hvis skatteyderens arbejdsgiver i et indkomstår anvender beløb, der overstiger beløbsgrænsen på 100.000 kr., til en arbejdsgiveradministreret ophørende livrente eller en ratepensionsordning for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Hvis skatteyderen i et indkomstår anvender et beløb, der overstiger beløbsgrænsen på 100.000 kr., er der ligeledes ikke fradragsret for det overskydende beløb i indkomståret. I disse situationer har skatteyderen tre forskellige muligheder.

For det første kan det overskydende beløb tilbagebetales. For det andet kan det overskydende beløb overføres til en anden pensionsordning omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 21A, stk. 2. For det tredje kan det overskydende beløb blive stående på ordningen. Virkningen af at lade det overskydende beløb stå på ordningen er, at det ikke kan fradrages eller ses bort fra ved indkomstopgørelsen. Modsat beskattes beløb, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, heller ikke ved udbetalingen efter et krone-til-krone princip. Det vil sige, at det oprindelige indskud ikke beskattes på udbetalingstidspunktet, medens det nominelle afkast indkomstbeskattes på udbetalingstidspunktet, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 20, stk. 4.

Det er en forudsætning for tilbagebetaling eller overførsel til en anden ordning, at pensionsaftalen giver mulighed herfor. Den foreslåede skattemæssige behandling er således ikke en selvstændig hjemmel for tilbagebetaling eller overførsel for skatteyderen. Overførsel til en anden pensionsordning kan enten ske til en eksisterende ordning eller en nyoprettet ordning. Der er ikke tale om overførsel i den forstand, som dette begreb er defineret i pensionsbeskatningsloven § 41. Fradraget opnås i det indkomstår, hvor præmien er forfalden, for så vidt angår ophørende livrenter og rateforsikring i pensionsøjemed. For rateopsparing i pensionsøjemed opnås fradraget i indbetalingsåret.

Eksempel

En pensionsopsparer har indbetalt 100.000 kr. til en privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed i indkomståret 2010. I samme indkomstår har dennes arbejdsgiver indbetalt 50.000 kr. (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) til en rateforsikring i pensionsøjemed. Pensionsopspareren vil alene få fradrag for 100.000 kr. i 2010 på grund af reslåede loftet på 100.000 kr. Hvis pensionsopspareren overfører det overskydende beløb på 50.000 kr. fra den privattegnede ratepensionsordning til en pensionsordning med løbende udbetalinger i 2011 (bortset fra en ophørende livrente) eller en kapitalpensionsordning - hvis der i øvrigt er mulighed herfor - idet vedkommende først i 2011 bliver opmærksom på, at loftet på 100.000 kr. er overskredet, vil pensionsopspareren få fradrag for det overskydende beløb på 50.000 kr. ved opgørelsen i den skattepligtige indkomst i indkomståret 2010.

Overskrider de samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning som led i et ansættelsesforhold og en privattegnet ordning, beløbsgrænsen på 100.000 kr., reduceres det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem arbejdsgiverens bidrag fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og 100.000 kr.

Eksempel

En skatteyder indskyder i indkomståret 2010 20.000 kr. på en privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed. I samme indkomstår indbetaler skatteyderens arbejdsgiver 80.000 kr. (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) på en rateforsikring i pensionsøjemed, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet. Der er fradrags- og bortseelsesret for i alt 100.000 kr. i indkomståret 2010. Det vil sige, at der både er bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetaling på 80.000 kr. og fradragsret for det private indskud på 20.000 kr.

Eksempel

En skatteyder indskyder i indkomståret 2010 50.000 kr. på en privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed. I samme indkomstår indbetaler skatteyderens arbejdsgiver 80.000 kr. (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) på en rateforsikring i pensionsøjemed, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet. Der er fradrags- og bortseelsesret for i alt 100.000 kr. i indkomståret 2010. Som følge af den foreslåede prioriteringsregel anses arbejdsgiverens indbetaling til rateforsikringen for anvendt først. Dernæst anvendes skatteyderens indskud på rateopsparingen, således at der er fradragsret for 20.000 kr. Det overskydende beløb på 30.000 kr. er der ikke fradrag for i indkomståret 2010. Det overskydende beløb anses at stamme fra skatteyderens egen indbetaling på 50.000 kr. Skatteyderen kan vælge 1) at overføre beløbet til eksempelvis en pensionsordning med løbende udbetalinger (bortset fra en ophørende livrente), 2) at få beløbet tilbagebetalt eller 3) at lade beløbet blive stående. Tilbagebetales beløbet, sker det uden beregning af afgift. Bliver det overskydende beløb på 30.000 kr. stående på rateopsparingen, vil det ikke blive beskattet ved udbetaling, idet der ikke er givet fradrag for beløbet og skatteyderen kan dokumentere, at der ikke er givet fradrag.