Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2011-2
<< indholdsfortegnelse >>

A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1

Efter den skematiske gennemgang vil fremstillingen i afsnit A.C.1.2.1 Pensionsordninger med løbende udbetalinger (skattekode 01, 09, 10, 16, 17 og 18) - A.C.1.2.4 blive udvidet med mere uddybende oplysninger vedr. de enkelte ordninger.

Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt kapitalindskud til ordninger omhandlet under afsnit A.C.1.2.1 Pensionsordninger med løbende udbetalinger (skattekode 01, 09, 10, 16, 17 og 18) - A.C.1.2.4 vil blive gennemgået i afsnit A.C.1.3 Fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt kapitalindskud til pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter..

Beskatnings- og afgiftsreglerne for de samme ordninger vil blive gennemgået under afsnit A.C.1.4 Fælles beskatnings- og afgiftsregler for pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed.

Beskat-ningsform Tegnings-alder senest Udbetaling til forsik-ringstageren tidligst (note 7)

Udbetaling til forsikringstageren senest

Begunstiget Forsikrings-tager/ kontohaver Pensions-aftale Udbetaling
Pensions-ordning med løbende udbeta-linger PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2
Note 1)
Intet krav

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere invaliditet.

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Ved det 60. år eller tidligere invaliditet .

Ved død (overle-velsesrente)

Nærmeste pårørende Note 10) eller ægtefælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), samt børn, stedbørn og samlevers børn under 24 år

Forsikrede og forsik-ringstageren skal være samme person (ejeren).
U. over-levelses-rente
Note 12)

Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af policen Løbende livsbetin-gede ydelser Note 8)
Ratefor-sikringer i pensions-øjemed PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, Note 1) og 3)

Fra d. 1. juli 2009:
Intet krav

Note 5)

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere invaliditet

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Ved det 60. år eller ved tidligere invaliditet n.

For rateforsik-ringer omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15A kan udbetaling tidligst ske 5 år efter oprettelsen af policen Note 6)

Sidste rate skal senest udbetales på policedagen 25 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Sidste rate på policedagen (dvs. årsdagen for den dag, hvor policen er oprettet) efter det fyldte 85. år

Nærmeste pårørende Note 10)
eller ægte-fælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), livsarvinger, stedbørn eller disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger
Forsikrede og forsikrings-tageren skal være samme person (ejeren) Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af policen Lige store rater over mindst 10 år

Rateop-sparing i pensions-øjemed PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, Note 2)

Fra d. 1. juli 2009:
Intet krav

. Note 5)

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere inva-liditet

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Ved det 60. år eller ved tidligere invaliditet

For rateopspa-ringer omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 A kan udbetaling tidligst ske 5 år efter oprettelsen af ordningen Note 6)

Sidste rate skal udbetales senest 25 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen.

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Sidste rate skal udbetales senest i det kalenderår, hvor kontohaveren fylder 85 år

Nærmeste pårørende note 10) eller ægtefælle (evt. fraskilt), samlever note 11), livsarvinger, stedbørn og disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger

Kontoen skal ejes af konto-haveren

Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af kontoen

Rater over mindst 10 år

Kapitalfor-sikringer i pensions-øjemed PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, Note 1) og 4)

Fra 1. januar 2010:
Intet alderskrav Note 9).

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere invaliditet

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Ved det 60. år eller tidligere invaliditet

Senest policedagen 15 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Policedagen efter det fyldte 75. år

Nærmeste pårørende Note 10) eller ægtefælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), livsarvinger, stedbørn eller disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger Forsikrede og forsikrings-tageren skal være samme person (ejeren) Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af policen Kapital-udbetaling
Opsparing i pensions-øjemed PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, Note 2)

Fra 1. januar 2010:
Intet alderskrav Note 9)

Ved opnåelse af efterlønsalderen eller tidligere invaliditet

For ordninger oprettet før 1. maj 2007:
Ved det 60. år eller tidligere invaliditet .

Senest 15 år efter, at kontoha-veren når efterløns-alderen

For ordninger oprettet før 1. maj 2007.Ved det fyldte 75. år.

Nærmeste pårørende Note 10) eller ægtefælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), livsarvinger, stedbørn og disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger Kontoen skal ejes af konto-haveren Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af kontoen Kapital-udbetaling

Note 1: Forsikringer skal være oprettet i livs - eller pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i livsforsikringsselskaber, som efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftsted, jf. lov om finansiel virksomhed § 30, stk. 1, 4 og 7-10, lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. sepember 2010, eller har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og i dette land har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed,og som told og skatteforvaltningen har godkendt. Livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer, jf. også afsnit A.C.1.1.8 Fradrag for indbetaling til udenlandske pensionsordninger og A.C.1.2.2 Rateforsikring i pensionsøjemed (skattekode 02 og 11).

Note 2: Opsparingen skal foretages i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10 i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstituvirksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS.

Kompetencen til at godkende en anden institution efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. er henlagt til told- og skatteforvaltningen. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten.

Dispensationsbestemmelsen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, har kun fundet anvendelse i ganske særlige tilfælde og stort set kun på kapitalpensionsfonde oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden. Godkendelse efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 1, nr. 1, er kun indrømmet over for fonde, der i forvejen havde opnået godkendelse efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1.

Note 3: Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder denne. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det fyldte 75 år for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere må der ikke gives ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen.

Note 4: Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt (livsbetinget). Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første policedag efter hans fyldte 75. år for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere må en ren dødsfaldsforsikring ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end gørste policedag 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen. Bestemmelsen omfatter bl.a. de såkaldte blandede livs- og kapitalforsikringer (livsforsikring med udbetaling), hvor forsikringssummen udbetales på et forud fastsat tidspunkt eller ved død forinden. Hvis forsikringen ikke er en dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved det fyldte 60. år, medmindre Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder og det skal senest ske ved det fyldte 75. år eller første policedag herefter for ordninger oprettet før 1. maj 2007.For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere må udbetalingen tidligst ske på det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen og det skal senest ske 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen. .

Note 5: Med virkning fra d. 1. juli 2009 er aldersgrænsen for oprettelse af ratepensionsordninger, og reglerne om beregning af forhøjelsesgrundlag efter opnåelse af efterlønsalderen ophævet.

Ratepensionsordninger kan nu uanset den forsikredes/kontohaverens alder oprettes uafhængigt af tidligere ordninger, og behøver ikke at være oprettet i samme pensionsinstitut.

Ophævelsen af alderskravet til, hvornår en ratepension senest skal være oprettet betyder at det senest mulige oprettelsestidspunkt vil være bestemt af, at en ratepensionsordning skal udbetales over mindst 10 år.

Da der for en rateforsikring ikke kan aftales et senere forfaldstidspunkt for sidste rate end 1. policedag 25 år efter, at den forsikrede har nået efterlønsalderen, betyder det, at en rateforsikring ikke kan oprettes senere end 15 år efter, at den forsikrede har nået efterlønsalderen. Er efterlønsalderen på 60 år, fremgår det af bemærkningerne til L200 vedtaget som lov nr. 412 af 29. maj 2009, at rateforsikringen derfor skal være oprettet inden det fyldte 75. år. Ved en efterlønsalder på 62 år. dog inden den forsikrede fylder 77 år.

For rateopsparinger er det seneste tidspunkt for udbetaling af sidste rate kalenderåret 25 år efter opnåelse af efterlønsalderen. En rateopsparing skal derfor være oprettet inden udgangen af det kalenderår, hvor kontohaveren er fyldt 75. år, når efterlønsalderen er 60 år. Er efterlønsalderen 62 år, skal rateopsparingen være oprettet inden udgangen af det kalenderår, kontohaveren fylder 77 år. De til og med d. 30. juni 2009 gældende regler om aldersgrænse ved oprettelse af ratepensioner, herunder om forhøjelser af indbetalinger efter aldersgrænsen er beskrevet i LV 2009-1 Note 5

Note 6:Med virkning fra d. 1.7.2009 er reglen om, at udbetaling af rater først kan påbegyndes 5 år efter ordningens oprettelse ophævet. Reglen er dog ikke ophævet for ratepensionsordninger omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15A (ophørspensioner), og gælder derfor fortsat for disse ordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1, nr. 8 og 16.

De til og med d. 30. juni 2009 gældende regler om det tidligste tidspunkt for udbetaling af ratepensioner er beskrevet i LV 2009-1 Note 6

Note 7: Lavere pensionsalder kan godkendes af Skatterådet. Følgende persongrupper har fået godkendt lavere pensionsalder:

    • piloter i Cimber Air A/S, 55 år,
    • piloter i Conair, 55 år,
    • piloter i Falck, 55 år,
    • piloter i Faroe Airways, 55 år,
    • piloter i Flying Enterprise, 55 år,
    • flyvende personel samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år,
    • kontraktansatte piloter i Forsvaret, 55 år,
    • Pilotforeningen for Grønland, 55 år,
    • statsansatte flyveledere under luftfartsvæsen, 55 år,
      den lavere pensionsalder gælder også pensionsordninger oprettet d. 1. maj 2007 eller senere jf. SKM2007.514.SR
    • piloter, stewarder, stewardesser, pursers i Maersk-air, 55 år,
    • piloter, stewarder, stewardesser, pursers og flight engineers i Premiair A/S, 55 år,
    • piloter, stewarder og stewardesser i SAS, 55 år,
    • piloter og flight engineers i Star Air I/S, 55 år,
    • piloter, stewarder, stewardesser og flight engineers i Sterling Airways, 55 år,
    • stewarder, stewardesser, flight engineers og piloter i Sterling European Airlines, 55 år,
    • piloter i Terma A/S, 55 år,
    • militært ansatte konstabler, flyve-, marine-, og overkonstabler, marineoverkonstabler, korporaler i Forsvaret, 60 år,
    • militært ansatte flyve- og marinespecialister i Forsvaret, 60 år,
    • militært ansatte sergenter, over-, senior-, og chefsergenter, 60 år,
    • sergenter i Forsvaret (gl. ordning), 45 år,
    • A-officerer, 52 år henholdsvis 55 år,
    • søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52 år henholdsvis 55 år,
    • balletdansere ved Det kongelige Teater, 40 år,
    • balletdansere ved Peter Schaufuss Balletten, 40 år (kun ordninger, hvor der er indgået aftale med arbejdsgiveren, medens den pågældende balletdanser er ansat ved PSB eller et andet tilsvarende dansk eller udenlandsk balletkompagni),
    • korsangere i Det Kongelige Operakor, 53 år,
    • operasolister under Dansk Skuespillerforbund, 56 år,
    • hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år,
    • inkassoinspektører i forsikringsselskabet Danmark, 55 år,
    • inkassoinspektører i Dansk Spareselskab, 55 år,
    • assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år,
    • dykkere i Svitzer, 55 år,
    • overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år.

Den lavere pensionsalder gælder kun arbejdsgiverordninger, som en arbejdstager har indgået, mens han havde et ansættelsesforhold inden for et af de ovennævnte områder. Private ordninger må derfor oprettes med sædvanligt udbetalingstidspunkt. Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevares denne, uanset ejeren fortsætter indbetalingerne til ordningen. Videreføres ordningen med en ny arbejdsgiver i et nyt ansættelsesforhold, må ordningen dog anses for en ny pensionsordning. For den "nye ordning" gælder de almindelige vilkår, medmindre den også omfattes af godkendelsen.

Note 8: Alderspensionen skal enten udbetales livsvarigt PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra a, eller som en ophørende pension over mindst 10 år PBL (pensionsbeskatningsloven) § § 2, nr. 4, litra b. Bestemmelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 5 A og 5 B medfører, at udbetalingsperioden for en ophørende alderspension i visse tilfælde kan være mindre end 10 år. Se nedenfor under A.C.1.2.1 Pensionsordninger med løbende udbetalinger (skattekode 01, 09, 10, 16, 17 og 18).

Note 9: .Fra d. 1. januar 2010 gælder der ikke længere en aldersgrænsen for oprettelsen af kapitalpensionsordninger. Fra dette tidspunkt kan kapitalpensionsordninger nyoprettes uafhængigt af, om der tidligere er oprettet kapitalpensionsordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1 nr. 9, 17 og 18. Kapitalpensionsordninger skal dog være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt, der er 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen.
Opretter en ejer, der allerede har en kapitalpensionsordning en ny kapitalpensionsordning, kan den nye kapitalpensionsordning oprettes i et andet pensionsinstitut end det, hvor den tidligere ordning er oprettet.

Note 10: Fortolkningen af nærmeste pårørende findes i lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, jf. § 5a i lov nr. 293 af 24. april 1996 med senere ændringer. Herefter anses den pågældende ægtefælle for indsat som begunstiget eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, kontohaverens børn, eller hvis børn heller ikke efterlades, kontohaverens arvinger.

Note 11: Der kan indsættes en navngiven person, som har fælles bopæl med forsikrede/ kontohaver på indsættelsestidspunktet, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 5, stk. 2, 8, nr. 4, 10, nr. 4, 11 A, stk. 1, nr. 5 og 12, stk. 1, nr. 4. Bopælskravet svarer grundlæggende til bopælskravet efter boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d. Det vil sige, at fælles bopæl i de fleste tilfælde kan dokumenteres ved folkeregisterattester. At parterne ikke har fælles folkeregisteradresse på indsættelsestidspunktet, udelukker imidlertid ikke, at der kan foreligge fælles bopæl.

Dokumentationen kan i disse tilfælde tilvejebringes ved mindst to uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt. Da dokumentationen vedrører bopælsforholdene på indsættelsestidspunktet, kan den enten tilvejebringes i forbindelse med indsættelsen af samleveren eller når pension til samleveren bliver aktuel.

Derimod skal skattemyndigheder og pensionsinstitutter ikke foretage nogen vurdering af samlivsforholdets nærmere karakter. Det kræves ikke, at der er tale om et egentligt parforhold, ligesom bopælskriteriet ikke udelukker, at samleveren kan være en slægtning til afdøde. I modsætning til de øvrige personer, der kan begunstiges, skal samleveren indsættes med navns nævnelse, og der kan kun indsættes én samlever, selv om bopælskravet måtte være opfyldt af flere.

Endvidere kan en samlevers livsarvinger indsættes som begunstigede.

Note 12: En overlevelsesrente kan tegnes med ejerens ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller en navngiven person, som har fælles bopæl med ejeren, som forsikret, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 4, stk. 2. For så vidt angår bopælskravet mv. se under note 11.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.